BLOG: Et opdelt land kan ikke holde sammen

16x9
Vi må insistere på, at Danmark er et land, hvor vi ikke pakker borgere med lave indtægter eller anden etnicitet væk i isolerede boligområder, siger Jacob Mark. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

BLOG: SF går ind for den nye boliglov, der har som fremmeste mål at bremse tendensen til at vi i stigende grad bor opdelt efter indkomst og etnicitet.

Som samfund taber vi alle på ”det delte Danmark”, men der er ingen tvivl om, hvem der mister mest i processen: det gør de borgere med færrest penge på lommen, som henvises til bestemte boligområder, enten fordi myndighederne anviser dem dertil, eller fordi de bliver nødt til at flytte derud.

Det er netop det, som aftalen viser retningen for. Konkret sker det ved at bede kommuner og boligforeninger om at lave udviklingsplaner for områderne, der skal vise, hvordan de vil sikre en blandet boligmasse. Hertil står det centralt i aftalen, at det boligsociale arbejde fortsat spiller en stor rolle i områderne. Kommuner og boligforeninger får også konkrete værktøjer til at justere beboersammensætningen. Eksempelvis kan de udsætte kriminelle beboere, der har begået kriminalitet i området, så beboere eller skal bo side om side med gerningsmænd. Man får også implementeret den såkaldte fleksible udlejning nationalt, så de gode erfaringer fra den københavnske model bliver udbredt.

Derfor er SF med i den nye aftale. Fordi vi ikke vil acceptere, at eftertiden sagde om os, at vi så til fra sidelinjen, fordi det er svært at være med i aftaler, med folk, man er uenige med. Vi tror fuldt og fast på, at det ville være et svigt af de udsatte boligområder at fortsætte udviklingen og lægge os i hængekøjen.

Flere har påpeget problemer med loven, og det skal ikke være nogen hemmelighed at SF ser sig selv som de kritiske røsters stemme ved forhandlingsbordet, når aftalen diskuteres. Vi mødes med boligorganisationerne og bruger tid og kræfter på at sikre, at vi lytter til alle, der har indvendinger. Det bliver nødvendigt at holde aftaleparterne i ørerne. Aftalen må aldrig blive et angreb på den almene boligsektor. Og da slet ikke et angreb på de mennesker, der bor der.

For loven er ikke uden udfordringer, og det var præcis derfor, at vi sammen med Socialdemokratiet pressede på for en dispensationsordning, der skal sikre mindre områder med nye og flotte boliger mod nedrivning. Det viser netop de resultater, vi kan skabe, fordi vi nægtede at lade regeringen køre en aftale henover hovedet på områderne uden modstand.

Det passer altså ganske enkelt ikke, at loven vil medføre massenedrivninger og at folk bliver sat på gaden. Tværtimod har vi sikret at boligforeningerne har adskillige muligheder, før nedrivning overhovedet kommer på tale, for at skabe en mere blandet boligmasse, og at dem, der må flytte som en del af planerne, skal genhuses i området.

Jeg har personligt meget svært ved at forstå den skræmmekampagne, som foregår i øjeblikket. Det er faktisk hos Enhedslistens byrødder, at man finder nogle af de erfaringer, der ligger til grund for aftalen. Det gælder ikke mindst tidligere socialborgmester i København Mikkel Warming (EL), der udbredte den fleksible udlejning, der i dag er standardværktøjet for at sikre, at flere i arbejde flytter ind i udsatte boligområder. Og det var tidligere folketingsmedlem Keld Albrechtsen (EL), der som beboerformand fik vedtaget den omfattende plan for Gellerupparken, der bl.a. indebærer nedrivning af indtil flere boligblokke.

At SF bakker op om aftalen betyder ikke, at vi er uenige med kritikerne i alt – langt fra. Opførelsen af nye, almene boliger er alt for længe gået for langsomt, og de bliver alt for tit bygget i de samme kommuner.

Det er netop derfor, at SF har været med til at sikre, at boligorganisationer, der får overskud ved eksempelvis at sælge udenomsarealer, som man gør i Tingbjerg, kan bruge overskuddet til at bygge almene boliger de steder, hvor det i dag er for dyrt. Det betyder flere ejerboliger i Tingbjerg og flere almene boliger i dele af København, hvor der lige nu er meget få.

Det er selvfølgelig ikke nok – og derfor arbejder SF for en bedre model for finansiering af almene boliger og reduktioner af boligernes husleje. Vi anerkender fuldt ud de flotte resultater, man har skabt i Avedøre Stationsby, i Vejleåparken, Gyldenrisparken og masser af andre boligområder i vores byer. Det er en stor bedrift. Men vi må også erkende, at der i nogle områder er vedvarende sociale problemer, som vi ikke har løst med de hidtidige politiske tiltag.

Vi må insistere på, at Danmark er et land, hvor vi ikke pakker borgere med lave indtægter eller anden etnicitet væk i isolerede boligområder. I stedet skal vi som politikere tage ansvar for at sikre, at vi bor blandet, så alle børn kan begynde livet på så lige vilkår som muligt.