Minister vil personligt rydde Fredens Havn, men mangler 26 millioner

Naboer og politikere har i årevis villet af med 'Fredens Havn', men den flydende fristad ligger stadig på vandet i København.

I 11 år har den flydende fristad 'Fredens Havn' i København været lagt for had.

Naboerne afskyer bunken af gamle både og skibsvrag, der i dag huser godt 45 mennesker. Myndighederne har for længst erklæret den ulovlig, og politikerne på både Christiansborg og på rådhuset i København ønsker at få den fjernet. 

Alligevel tyder intet på, at den bliver ryddet foreløbig. Det står klart, efter at både justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) torsdag var i samråd om Fredens Havns skæbne. Der er nemlig ingen, der vil betale for rydningen. 

- Problemet er, at engang imellem er det svært at klippe håret af en skaldet, og vurderingen er altså, at det ikke vil være muligt at få pengene fra de mennesker, der bor derude, siger Jakob Ellemann-Jensen og fortsætter: 

- Vurderingen fra Kystdirektoratet er, at det kan koste op imod 26 millioner kroner at rydde op. Det er der nogen, der skal betale. De penge har jeg ikke, men jeg har et meget stort ønske om, at det her bliver ryddet op.

Ulovligt siden 2015

Fredens Havn flyder rundt på Erdkehlgraven, der ligger langs Refshalevej nær Christiania. I 2006 begyndte de første bådejere at kalde stedet for deres hjem, men det har været imod loven.

Det besluttede Kystdirektoratet i 2015. Det er Kystdirektoratet, som træffer beslutninger på området, da der er tale om et søterritorie.

Direktoratet besluttede, at bådlejren skulle fjernes. Alligevel er det tre år senere endnu ikke sket.

Der bor godt 45 på
Der bor godt 45 på "Fredens Havn" Foto: TV 2

Utålmodige København

Københavns Kommune har flere gange drøftet sagen med regeringen, og op til torsdagens samråd opfordrede overborgmester Frank Jensen (S) endnu engang de ansvarlige ministre til at få gjort noget ved problemet. 

Jakob Ellemann-Jensen vedkender, at det er staten, der har ansvaret, og understreger, at han gerne - også fysisk - sætter sig i spidsen for at få 'Fredens Havn' fjernet, men han tør ikke sætte dato på, hvornår det sker.

- Jeg håber, de bliver fjernet så hurtigt som muligt. Det er ikke mit system, der står i vejen for det. Det er økonomien, siger han.

Fredens Havn består af flere konstruktioner langs bredden.
Fredens Havn består af flere konstruktioner langs bredden. Foto: ALEXANDER ØSTERLIN KOCH / TV 2

Håber på penge fra finansloven

Økonomien er krævende, blandt andet fordi opgaven skal i udbud, da staten ikke selv har det materiel, der skal bruges til at bjerge bådene og samle vrag op fra bunden af havet. 

Jakob Ellemann-Jensen håber derfor, at der enten kommer nogle penge fra Københavns Kommune, som dog allerede har sagt klart nej til at hjælpe med finansieringen, eller fra finansloven, hvor interesserede parter i givet fald skal presse det ind.

En af de interesserede parter kunne være Dansk Folkeparti, som havde indkaldt til torsdagens samråd.

DF vil efter beboerne

Gruppeformand Peter Skaarup er ikke afvisende overfor at bringe det på banen i de forhandlinger, der i øjeblikket pågår i Finansministeriet, men han ser hellere, at der bliver sat ind et andet sted først:

- Vi har nogen, der overnatter det pågældende sted, og der er nogen, der må eje de både, så jeg synes, man skal gøre en indsats for at få fjernet de både. Og koster det lidt penge for staten, så må staten også spæde til sammen med Københavns Kommune, som også har et ansvar i den her sag, siger han.

- Jeg tror, vi har nogle andre prioriteringer på finansloven, som er vigtigere, men selvfølgelig, hvis det drejer sig om nogle få millioner kroner, er vi villige til at kigge på det.