Løkke hælder til dansk ja til bankunionen - Socialdemokratiet kræver folkeafstemning

Skal Danmark være med i bankunionen eller ej? Det blev debatteret ved en folkehøring om fremtidens EU.

Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om Danmark i fremtiden skal være en del af en fælles europæisk bankunion.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har dog i lyset af de seneste sager om skattesnyd og hvidvask talt for, at Danmark kommer med i bankunionen.

Og det slår Løkke igen fast under en folkehøring om EU i Odense, hvor der søndag er partilederrunde.

- Der er mere og mere, der tyder på, at det vil være klogt at gå med i bankunionen. Vi ser flere og flere banditter i habitter, som laver grænseoverskridende økonomisk kriminalitet, siger Løkke.

- Vi har set hvidvask-skandaler, hvor der ikke er nogen tvivl om, at et stærkere samarbejde mellem de europæiske landes finanstilsyn ville have været det bedste. Der er meget i tiden, der taler for, at det kunne ende med et ja.

Men selvom det store samarbejde trækker, skal fordelene ved at indgå i unionen være flere end ulemperne, uddyber Løkke overfor TV 2. 

- VI har jo fundet nogle gode danske opskrifter, som nogle gange udfordrer os, fordi andre ikke har så gode modeller, som vi har, og dem skal vi selvfølgelig have sikkerhed for, vi ikke mister ved at gå med i en bankunion.

- Men hvis vi på forhånd havde besluttet os for, at vi ikke skulle være med, havde vi jo ikke sat en analyse i gang, siger han og uddyber, at der, når rapporten foreligger, skal kigges på fordele og ulemper.

Bankunionen omfatter alle banker i eurolandene samt bankerne i de øvrige EU-lande, som vælger at deltage. 

Rapport kan blive afgørende

Til efteråret 2019 kommer der en rapport, der skal bruges som grundlag for Danmarks endelige afgørelse om deltagelse i bankunionen.

Det er regeringen, som har nedsat et udvalg. Det skal på baggrund af erfaringerne med bankunionens virke indtil nu og i lyset af briternes farvel til EU vurdere, hvorvidt Danmark bør blive en del af bankunionen eller ej.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er et "tilstrækkelig oplyst beslutningsgrundlag" for at sige ja eller nej. Men hun tilføjer:

- Vi står over for en katastrofal udvikling i den finansielle sektor.

Det går EU's bankunion ud på

Idéen med EU's bankunion er at føre et fælles banktilsyn, sådan at der skabes større sikkerhed omkring de europæiske banker.

Bankunionen blev oprettet i slipstrømmen på finanskrisen, og har til huse hos Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, hvor der fra 4. november 2014 er ført overordnet tilsyn med samtlige banker i bankunionen og direkte tilsyn med de 130 største finanshuse.

Danmark har ikke taget stilling endnu. En indmelding skal ifølge Justitsministeriet ikke til folkeafstemning, fordi Danmark ikke ville afgive suverænitet.

Desuden mener Mette Frederiksen, at der skal være en folkeafstemning om bankunionen. 

Mens Lars Løkke Rasmussen mener, det er muligt at træde ind i bankunionen uden en folkeafstemning, mener Mette Frederiksen det modsatte.

Dette er Løkke ikke enig i, da der ifølge ikke er tale om, at Danmark afgiver suverænitet ved at indgå i samarbejdet. Alligevel mener Mette Frederiksen, at et "ja" vil være så omfattende, at den danske befolkning skal være med til at træffe beslutningen, siger hun til TV 2. 

- For mig handler det grundlæggende om, at vi ikke er en befolkning, der er helt enige i alt. Der er nogle, der gerne vil være med i EU, men der er også nogle, der er skeptiske. Derfor hælder jeg grundet min politiske intuition til, at det umiddelbart vil være bedst for den demokratiske samtale, at det bliver afgjort med en folkeafstemning.

Borgerne med til partilederdebat

Overskriften på folkehøringen er fremtidens EU. Høringen omfatter de forhold, som vil præge Danmarks tilgang til EU, eksempelvis de danske forbehold og Storbritanniens udmeldelse af EU - også kendt som brexit.

Det er 400 repræsentativt udvalgte borgere, som har stillet de spørgsmål, som partilederne søndag har debatteret.

Klima i forhold til konkurrence og vækst, sommer- og vintertid, udlændinge og cybersikkerhed har været andre emner, som borgerne har ønsket svar på fra Folketingets ni partiledere.