Danmark hjemkalder sin ambassadør i Iran

Irans regering afviser pure at stå bag planer om et attentat i Danmark. Den danske regering er dog sikker i sin sag.

Den danske ambassadør i Irans hovedstad, Teheran, bliver kaldt hjem.

Sådan lyder reaktionen fra den danske regering efter den opsigtsvækkende nyhed om, at Irans efterretningstjeneste har planlagt et attentat på dansk jord.

- Jeg har besluttet, at den danske ambassadør i Teheran hjemkaldes med henblik på konsultationer. Det er et meget usædvanligt skridt at tage, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og nævner, at det formentlig kun er sket en gang tidligere.

Regeringen følger dermed op på en opfordring fra Dansk Folkeparti, der tidligere tirsdag foreslog at kalde ambassadøren hjem.

Vil arbejde for flere sanktioner i EU

Hjemkaldelsen af den danske ambassadør er et blandt flere tiltag fra regeringen. Her kan du få et overblik over de øvrige:

  • Danmark har taget kontakt til en kreds af ”ligesindede lande”, der deler bekymringer over for Iran. Formålet er at drøfte fælles tiltag mod landet.
  • Regeringen vil arbejde for, at EU skal drøfte behovet for yderligere sanktioner mod Iran.
  • Den iranske ambassadør har tidligere tirsdag været indkaldt til møde i Udenrigsministeriet. Under mødet udtrykte Udenrigsministeriets politiske direktør på vegne af den danske regering "utvetydig fordømmelse af den helt uacceptable iranske adfærd".

Iran afviser anklager

I en skriftligt erklæring afviser en talsmand fra det iranske udenrigsministerium alle anklager om, at Iran skulle have planlagt et attentatforsøg på personer i Danmark. 

Det giver Anders Samuelsen imidlertid ikke meget for.

- Det er den iranske regering, det er den iranske stat, der står bag, siger han.

Iranske diplomater kan blive udvist

Sagen minder på visse områder om giftangrebet på den tidligere russiske spion Sergej Skripal og hans 33-årige datter 4. marts i Storbritannien. Mange lande - heriblandt Danmark - beskylder Rusland for at stå bag, og den danske regering valgte som led i en større international koordinering at udvise to russiske diplomater tidligere på året.

Selvom ingen er kommet noget til, mener udenrigsminister Anders Samuelsen, at intentionen i den danske sag er lige så alvorlig. Han afviser derfor ikke, at iranske diplomater også kan blive udvist.

Kort om atomaftalen

Atomaftalen er indgået mellem Iran, de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, EU og Tyskland. 

Iran forpligter sig til at begrænse landets atomprogram til civil brug. 

Til gengæld har Iran fået adgang til de omkring 100 milliarder dollars, som var indefrosset i banker i udlandet.

Den amerikanske præsident skal jævnligt bekræfte, at Iran overholder vilkårene i aftalen. 

Hvis aftalen bliver brudt, bliver sanktionerne genindført. 

Han mener til gengæld ikke, at Danmark bør følge USA og trække sig ud af atomaftalen med Iran.

- Det, mener jeg ikke, er et relevant skridt at tage. Det er i høj grad i vores interesse, at den atomaftale bliver overholdt. Derfor ville det være mærkeligt, hvis vi trak os ud af den, siger Anders Samuelsen.

De her tiltag kan virke lidt lette, men i diplomatiet er det her meget, meget voldsomme skridt. Og hvis Danmark tilmed også udviser iranske diplomater, vil det være en voldsom optrapning. Det her er virkelig storpolitik.

Opbakning fra Storbritannien og USA

Storbritanniens premierminister, Theresa May, bakker tirsdag eftermiddag op om den danske regering. Det siger hun i forbindelse med et møde med statsminister Lars Løkke Rasmussen i Norge. 

- Storbritannien vil selvfølgelig uden omsvøb fordømme forsøg fra udenlandske aktører, der udfører hvilken som helst form for angreb på europæisk jord, siger Theresa May.

Også USA udtrykker støtte til Danmark, skriver udenrigsminister Mike Pompeo på Twitter:

- Vi lykønsker den danske regering med at anholde en snigmorder fra det iranske regime. I knap 40 år har Europa været målet for terrorangreb, hvor Iran står bag. Vi opfordrer vores allierede og partnere til at konfrontere alle Irans trusler mod fred og sikkerhed.

En person anholdt

Sagen hænger sammen med den gigantiske politiaktion den 28. september. Her blev store dele af Danmark lukket, mens politiet var på jagt efter et køretøj, som var mistænkt for at udgøre en trussel mod en gruppe eksiliranere bosiddende i Ringsted, der er kritiske over for det iranske styre.

Køretøjet og personerne i det viste sig ikke at have noget at gøre med truslen mod iranerne, men siden har det været meget sparsomt med udmeldinger fra politiets side.

pressemødet tirsdag middag fortalte PET's chef, Finn Borch Andersen, at en norsk statsborger med iranske rødder blev anholdt 21. oktober i Göteborg i forbindelse med truslerne mod eksiliranerne. Han er sigtet for at have sat "iransk efterretningstjeneste i stand til at virke i Danmark".

- Der er kort sagt tale om en sag, der handler om en iransk efterretningsvirksomhed, som efter vores opfattelse planlagde et attentat i Danmark, siger PET-chef Finn Borch Andersen og understreger, at der fortsat er risiko for iransk planlagte angreb på dansk jord, selvom manden er fængslet.

Den anholdte er også sigtet for have taget del i forberedelserne til attentatet. Manden nægter sig skyldig og er foreløbigt varetægtsfængslet til 8. november. 

Kæmper for selvstændighed

Iranerne i Ringsted menes at være en del af gruppen ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz). Gruppen kæmper for, at et område i Iran bliver selvstændigt, og den er blevet kædet sammen med et terrorangreb i Iran, der blev begået den 22. september. 

Byen Ahwaz ligger i det sydvestlige Iran i regionen Khuzestan.
Byen Ahwaz ligger i det sydvestlige Iran i regionen Khuzestan. Foto: TV 2

Angrebet var rettet mod en militærparade i byen Ahwaz, hvor 25 personer - både soldater og civile - mistede livet.

En soldat fra den iranske Revolutionsgarde hjælper en mor og hendes børn i sikkerhed.
En soldat fra den iranske Revolutionsgarde hjælper en mor og hendes børn i sikkerhed. Foto: Fatemeh Rahimavian / Ritzau Scanpix

Det var i forvejen kendt af politiet, at der var en trussel mod den iranske gruppe i Danmark - ligesom politiet i Belgien og Holland også har efterforsket trusler mod regeringskritiske iranske grupper tidligere i år. Af samme grund fik de truede iranere i Danmark politibeskyttelse, og det vil de også få i fremtiden.

Efter angrebet beskyldte Iran Danmark, Holland og Storbritannien for at huse iranske oppositionsgrupper, og den danske ambassadør i Iran, Danny Annan, blev indkaldt til møde. Over for TV 2 ville han dog ikke fortælle om mødets indhold.

I arbejdet har PET fået hjælp fra sine norske og svenske pendanter, PST og Säpo, samt Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark.

Medlemmerne af ASMLA i Danmark efterforskes også for at have hyldet angrebet i Iran.

Sidste år blev en leder fra ASMLA-gruppen skudt og dræbt i Holland, hvorefter den hollandske regering udviste to iranske diplomater i juli 2018.