KOMMENTAR: Der er forskel på terrorister, der hader og elsker Trump

16x9
Man skal passe på med at falde i den fælde, hvor man automatisk kæder alt sammen med præsident Trump og hans retorik, skriver Mirco Reimer-Elster. Foto: Justin Casterline / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: En bøn til medier og mennesker: Lad være med at forfalde til forhastede konklusioner.

I kølvandet på massemordet på 11 mennesker i en synagoge i Pittsburgh, Pennsylvania, i weekenden er debatten om præsident Trumps retorik yderligere accelereret.

Jeg skrev i sidste uge om denne debat i forbindelse med anholdelsen af pakkebomberen Cesar Sayoc i Florida og opfordrede til konsistens, hvis man ville argumentere for, at præsidenten/politikere bærer en slags medskyld. For desværre ser jeg alt for ofte, at dette argument kun bliver anvendt, når det – tilfældigvis – er politisk opportunt.

Det her indlæg har et andet fokus, men grundpointen er den samme: Behovet for nuancer fremfor at forfalde til automatreaktioner – særligt når det kommer til præsident Trump.

Gerningsmændenes forhold til Trump er vidt forskelligt

Ser vi på gerningsmanden i Pittsburgh, bliver det hurtigt tydeligt, at manden er i en anden kategori end gerningsmanden i Florida, der sendte et utal af pakkebomber til en række fremtrædende Demokrater og kritikere af præsidenten. Det har dog ikke forhindret mange mennesker på de sociale medier i at lave den samme kobling til præsident Trump.

I Pittsburgh-tilfældet havde gerningsmanden udtalt sig kritisk omkring, at Trump "omgiver sig med jøder" i sin administration. En række ministre og rådgivere tæt på præsidenten har da også jødisk baggrund, ligesom præsidentens datter Ivanka og hendes mand, Jared Kushner, i øvrigt også er jøder.

For bare at tage et eksempel fra gerningsmandens konti på de sociale medier, så skrev Robert Bower på et tidspunkt:

- Der bliver ikke nogen MAGA (forkortelse for Trumps slogan 'Make America Great Again, red.), så længe der er et skadedyrsangreb af jøder.

Bower stemte heller ikke på Trump ved det seneste præsidentvalg.

Der er med andre ord meget stor forskel på den Trump-hadende terrorist Robert Bower i Pittsburgh og den Trump-elskende terrorist Cesar Sayoc i Florida. Skulle man være i tvivl om det, kan man bare sammenligne deres respektive køretøjer – som i Sayocs tilfælde nok bedst kan betegnes som et Trump-tempel på fire hjul.

Terror-mærkat står for egen regning

Her skal det lige tilføjes, at begge hændelser af de amerikanske myndigheder indtil videre ikke er blevet karakteriseret som terrorisme.

Det begreb står altså for min egen personlige regning - men jeg har svært ved at se, hvordan man ellers skulle kategorisere disse to menneskers forfærdelige gerninger. I mine øjne er der i begge tilfælde entydigt tale om et forsøg på politisk eller religiøst motiverede drab eller drabsforsøg.

Går vi tilbage til den egentlige diskussion om koblingen, er pointen altså, at gerningsmanden i Pittsburgh var åbenløst antisemit og havde et udpræget had til jøder, langt før Donald Trump blev en central del af den politiske samtale.

Derfor er det selvfølgelig også noget af en anklage, den amerikansk-russiske journalist Julia Ioffe fører frem mod præsidenten, når hun på Twitter i en besked til det amerikansk-jødiske samfund skriver, at præsidenten gjorde attentatet ”muligt”, og kæder massedrabet sammen med flytningen af den amerikanske ambassade til Jerusalem.

Nonsens og antisemitisme skal kritiseres

Dermed ikke sagt, at man ikke skal forholde sig kritisk til præsidentens retorik mod for eksempel den jødiske filantrop og donor George Soros. Selvfølgelig skal man det, for selvfølgelig har præsidenten – manden med verdens største megafon – et ansvar for at udtale sig nuanceret og være varsom med ikke at sprede konspiratorisk nonsens.

Et ansvar, som præsident Trump desværre konsekvent svigter. For eksempel når han antyder, at George Soros kunne have finansieret den karavane af mennesker fra Centralamerika, der i disse uger er på vej mod den sydlige amerikanske grænse.

Ligeledes skal den stigende antisemitisme i USA naturligvis italesættes.

Men man skal gøre sig selv den intellektuelle ulejlighed og lade være med at falde i den (samme) fælde, hvor man automatisk kæder alt sammen med præsident Trump og hans retorik.

For som den konservative skribent David French rigtigt har påpeget, så skal man nok passe på med at tillægge Trumps ord for megen vægt i den specifikke hændelse i Pittsburgh i weekenden.

Så egentlig er min bøn nok lige så beskeden, som den er urealistisk at forvente at få indfriet, i hvert fald på de sociale medier, de hurtige konklusioners holdeplads, nemlig at man – og især os i medierne – burde være lidt mere forsigtige med at hoppe til forhastede konklusioner og huske at få nuancerne med.