Flertal dumper regeringens planer om udenlandsk arbejdskraft

Hverken Socialdemokraterne, SF eller Dansk Folkeparti vil være med til at sænke beløbsgrænsen for, hvad udlændinge skal tjene i Danmark.

Regeringen må opgive ambitionen om at gøre det lettere for danske virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft til landet.

Det står klart, efter at forhandlinger om emnet mandag er brudt sammen i Integrationsministeriet.

- Vi har lagt en række initiativer frem, som skal sikre, at dansk erhvervsliv får den arbejdskraft, som der er så stort behov for, og det er der ikke vilje til, siger integrationsminister, Inger Støjberg (V).

Det er et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti, der har hældt regeringens udspil ned ad brættet.

- Regeringen har foreslået at åbne det faglærte arbejdsmarked for folk fra Kina, Indien og Pakistan, og det vil vi simpelthen ikke være med til, fastslår udlændingeordfører Mattias Tesfeye (S) over for TV 2.

- Folk, som bygger vores huse, arbejder i industrien og kører busser, skal bo her i Danmark. Det skal vi ikke have hjælp til fra Asien. Det kan vi godt selv klare.

Regeringen vil sænke beløbsgrænse

Inger Støjberg (V) fremlagde i begyndelsen af oktober sammen med erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) en række bud på tiltag, der kunne afhjælpe de udfordringer med at hente arbejdskraft udefra, som de danske virksomheder gennem længere tid har givet udtryk for.

Centralt stod en sænkelse af grænsen for, hvor meget man som minimum skal tjene for at få lov at arbejde i Danmark for statsborgere i lande uden for EU, der har det stærkeste økonomiske bånd til Danmark. 

Det gælder USA, Singapore, Kina (inklusive Hong Kong), Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland.

I dag skal man som udenlandsk arbejdstager som minimum tjene 418.000 kroner om året for at få lov at arbejde i Danmark. Det beløb ønsker regeringen at sænke til 330.000 kroner

Regeringen har nogle forslag, som er vilde og blodige

Martin Henriksen (DF)

Derudover ville regeringen blandt andet afskaffe kravet om, at man har en dansk bankkonto og opdatere den nuværende fasttrack-ordning, der i særlige tilfælde gør det muligt for udenlandske arbejdstager at begynde i job sideløbende med, at deres sag behandles. 

Og endelig ville man modernisere og udvide den såkaldte positivliste, som er en liste over erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark, og hvor man derfor kan få dispensation fra reglerne, hvis man har en uddannelse, som kvalificerer til stillingen. 

Vil mindske opsvinget

Men ingen af de tre dele vil Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti altså være med til.

Ifølge Inger Støjberg er det ganske alvorligt for Danmark, at regeringens forslag ikke bliver til noget:

- Når vi har lagt det her på bordet, er det jo ikke for regeringens skyld, det er for dansk erhvervslivs skyld og i sidste ende vores allesammens skyld, for det her er jo også med til at sikre, at danske virksomheder kan skabe nye arbejdspladser, siger hun.

- Konsekvensen er, at danske virksomheder må sige nej til ordre og dermed også nej til den vækst og økonomiske fremgang, som jeg går ud fra, at vi alle sammen ønsker.

Glæde i DF

Helt så skeptisk ser Dansk Folkeparti ikke på betydningen af dagens sammenbrud.

- Der er mulighed for at hente udenlandsk arbejdskraft i dag. Regeringen vil så gøre det endnu nemmere. De vil hente endnu flere udlændinge, og det, synes jeg, så ikke er rimeligt. Heller ikke over for danske lønmodtagere. Vi vil meget hellere koncentrere os om, hvordan vi kan efteruddanne danskere, så de kan komme ind og lukke de huller, der måtte opstå, siger udlændingeordfører Martin Henriksen og tilføjer:

- Regeringen vil masseimportere arbejdskraft fra eksempelvis Malaysia, som i øvrigt har islam som statsreligion. Vi har en integrationsminister som tit og ofte er ude at kritisere den muslimske indvandring, og så kommer regeringen selv med et forslag, som de facto ville betyde en øget muslimsk indvandring. Det bliver vi nødt til at sige fra over for fra Dansk Folkepartis side. Derfor er vi glade for, at regeringen nu har måttet droppe at lave en aftale.  

Forslag kommer i Folketingssalen

Både Martin Henriksen og hans kolleger hos Socialdemokratiet og SF ville gerne være med til at forhandle nogle mindre initiativer igennem, som kan lempe bureaukratiet for virksomhederne. 

Det gælder blandt andet forslaget om, at det skal være nemmere for udlændinge at skifte stilling internt i en virksomhed, og at der skal være mere information og hurtigere sagsbehandling for medfølgende familie.

Men sådan ønsker regeringen ikke at forhandle. I stedet vil de nu sende deres forslag til afstemning i Folketingssalen i håbet om, at nogle af partierne når at ændre holdning.

Sandheden er, at danske virksomheder i den grad har brug for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Stine Pilegaard Jespersen, Dansk Erhverv

De Radikale støtter regeringen på alle de springende punkter. Beskæftigelsesordfører Rasmus Helveg Petersen mener endda, at sagen er så vigtig, at regeringen bør udskrive valg, hvis den ikke kan få sin politik igennem.

Det er Inger Støjberg dog ikke enig i. Nok er sagen vigtig for dansk erhvervsliv. Men den er ikke så vigtig, at det er en sag om regeringens overlevelse, mener hun.

Skuffet erhvervsliv

For det danske erhvervsliv er sammenbruddet i forhandlingerne en bet. Diverse interesseorganisationer har i flere gange understreget, at behovet for en aftale er stort, og at særligt en lavere beløbsgrænse vil have væsentlig effekt.

Derfor tøver underdirektør i Dansk Erhverv, Stine Pilegaard Jespersen, heller ikke med at kalde det ”en trist nyhed”, at parterne ikke kunne blive enige.

- Sandheden er, at danske virksomheder i den grad har brug for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, og sammenbruddet i forhandlingerne giver lange udsigter til få løst de udfordringer, som virksomhederne oplever i forbindelse med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

- Det havde længe ligget i luften, at det ville blive svært at finde politisk flertal for at sænke beløbsgrænsen, så på den baggrund er jeg ikke så overrasket. Men jeg er skuffet over, at det ikke har været muligt at lave en aftale om for eksempel reglerne for udenlandsk bankkonti og så videre. Det havde været en god håndsrækning til de mange danske virksomheder, som har brug for knowhow og kvalifikationer, som ikke umiddelbart kan fås i Danmark, siger hun i en pressemeddelelse.

Kunne have sikret 10.000 faglærte

Dansk Industri har tidligere påpeget, at effekten af en lavere grænse vil være langt større, end regeringen selv regner med. Var partierne blevet enig om at sænke den til 330.000 ville det ifølge DI sikre 10.000 flere faglært og højtuddannede medarbejdere til de danske virksomheder frem mod 2025.

Derfor går Danmark nu glip ”et vigtigt supplement til den indsats, vi samtidig skal gøre herhjemme for at få endnu flere arbejdsdygtige danskere i job”, påpeger underdirektør Steen Nielsen.