S vil tvinge nyuddannede læger i almen praksis

Socialdemokratiet vil lægemanglen til livs med tvangsturnus i almen praksis. Formand for lægestuderende vil dog nødig behandles af ufærdig læge.

- Hjælp vores land. Vi er i en nødsituation.

Sådan lyder beskeden fra Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, til landets læger.

I et nyt sundhedsudspil foreslår partiet blandt andet at tvinge unge læger til at arbejde et halvt år i lægepraksis i områder med lægemangel, inden de kan fortsætte deres speciale.

Og det vil helt sikkert virke, lyder det fra Foreningen for Danske Lægestuderende.

- På den korte bane, vil det virke. Det er jeg helt overbevist om, siger Class-Frederik Johannsen til TV 2.

Han ville dog nødig selv være overladt til en praktiserende læge uden den rette uddannelse.

Det er det måske mest alvorlige og største problem, vi har i sundhedsvæsenet

Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører i Socialdemokratiet

Mange danskere kan ikke få en læge

Men der skal handles hurtigt og med kort sigte, lyder det fra Socialdemokratiet.

Knap 69 procent af almene praksisser havde i januar lukket for at optage nye patienter, og ifølge TV 2s oplysninger havde omkring 39.000 danskere problemer med at få en læge i 2015 - denne sommer er tallet vokset til over 104.000. 

- Det er det måske mest alvorlige og største problem, vi har i sundhedsvæsenet, siger Flemming Møller Mortensen til TV 2.

Han håber, at initiativet med et halvt års tvangspraktik vil inspirere flere unge læger til at blive i et lægehus og videreuddanne sig til praktiserende læge fremfor et andet speciale.

- Det er en alvorlig situation, og derfor tyr vi også til løsninger, som kan virke her og nu, siger Flemming Møller Mortensen og understreger, at tvangsforløbet vil være en midlertidig løsning.  

Dette kort fra Sundheds- og Ældreministeriet viser, hvor lægemanglen er størst i Danmark. Jo mørkere farven er, jo større er manglen på læger. Tallene er procenttal for antallet af læger, som har lukket for tilgang.
Dette kort fra Sundheds- og Ældreministeriet viser, hvor lægemanglen er størst i Danmark. Jo mørkere farven er, jo større er manglen på læger. Tallene er procenttal for antallet af læger, som har lukket for tilgang. Foto: Sundheds- og Ældreministeriet / Sundheds- og Ældreministeriet

Et ”quick-fix” løser ikke problemet

Men de lægestuderendes formand mener ikke, at unge læger kan løfte den opgave blot fordi, de har afgivet lægeløfte og taget en grunduddannelse.

- I sidste ende handler det jo om borgeren, der har ret til en specialist i almen medicin. Det er en fire-en-halv-årlig speciallægeuddannelse. Og jeg vil personligt ikke have, at de bliver spist af med en helt grøn læge, siger Claas-Frederik Johannsen.

- At opfinde et eller andet quick-fix, det tror jeg ikke løser problemet.

Vi er ikke tilhængere af tvang, men jeg synes, det lyder interessant

Liselott Blixt, sundhedsordfører i Dansk Folkeparti

Men hvis du eksempelvis boede i Holstebro og blev syg - hvad ville du så helst: Ingen læge have, eller konsulteres af en nyuddannetlæge?

- Man vælger jo det, man kan få. Og sådan vil det jo være. Men hvis du spørger mig, hvordan man skal bygge det her system op, så synes jeg, det er vigtigt at holde fast i, at det skal være almenmedicinere, der er i almen praksis.

Flemming Møller Mortensen (S), der her ses flankeret af Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann og DF's sundhedsordfører Liselotte Blixt,  mener, at lægerne også har et ansvar for at løse problemet med lægemangel
Flemming Møller Mortensen (S), der her ses flankeret af Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann og DF's sundhedsordfører Liselotte Blixt, mener, at lægerne også har et ansvar for at løse problemet med lægemangel Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

DF er med på ideen

I den blå lejr er Dansk Folkeparti lydhøre over for socialdemokraternes forslag.

- Vi er ikke tilhængere af tvang, men jeg synes, det lyder interessant. Og det kan være nødvendigt i en midlertidig periode, siger sundhedsordfører Liselott Blixt til TV 2.

Men det skal ikke stå alene, understreger hun. Man kunne eksempelvis se på, om de lægestuderende kunne flyttes til et område, hvor de i forvejen har en form for tilknytning.

- Vi taler jo måske om familier med børn, og derfor er vi jo nødt til at sikre, at vi ikke slår familier i stykker, siger hun til TV 2.

Men når I udflytter statslige arbejdspladser, har I ikke den slags overvejelser?

-  Der er ikke tvang på samme måde. Der kan folk vælge og sige, at der flytter jeg ikke med. Her ligger tvangen i, at hvis du vil være læge, så skal du tage et halvt år ude, ellers kan du ikke komme videre.

2018: Andel af lægepraksisser med lukket for tilgang af patienter

På landsplan havde 68,9 procent af praksis lukket for tilgang af patienter pr. 1. januar 2018.

Vil koste op mod 370 millioner

Ifølge Sundhedsministeriet vil øvelsen dog koste på bundlinjen.

Der bliver udklækket 920 læger per uddannelsesårgang, og hvis de tages ud af den arbejdsstyrke, de forventes at deltage i på grund af tvangs-praktikken, vil det koste statskassen op mod 370 millioner kroner i ekstraudgifter for at besætte de forventede stillinger.

Men ifølge Flemming Møller Mortensen vil praktikken ikke være anderledes, end den var for 8-10 år siden, hvor grunduddannelsen indebar 1,5 års turnusforløb. I dag er den skåret ned til et år.

- Vi bliver nødt til politisk at tage nogle redskaber i brug, som kan afhjælpe vores system, siger han til TV 2.

Minister: - Letkøbt og uholdbart

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder dog idéen letkøbt og uholdbar.

- Hvilken børnefamilie eller alvorligt syg ældre efterspørger egentlig at møde en socialdemokratisk tvangsudkommanderet yngre læge, der udskiftes hvert halve år, siger hun til Ritzau.

Tidligere på året kom regeringen med sit eget udspil til at løse problemet, der blandt andet satte 600 millioner af til at støtte de praktiserende læger.

Man foreslog også at skaffe flere almenpraktiserende læger ved at øge specialet med 30 nye videreuddannelsesforløb i både 2019 og 2020.

Derudover er kommer regeringen med et større sundhedsudspil senere på efteråret.

Her kan du se, hvad Socialdemokratiet ellers foreslår i sit udspil:

Formand Mette Frederiksen har kaldt det et "valgoplæg", som vil koste 1,3 milliarder kroner årligt.

Sundhedsudspillet: Tid til Omsorg

1000 ekstra sygeplejersker

- Personalet løber ganske enkelt for stærkt, siger formand Mette Frederiksen.
Flere sygeplejersker skal sikre mere tid til patienterne. Det meldte hun allerede ud ved Folketngets åbningsdebat.

Løft af det nære sundhedsvæsen

  1. Flere udgående akutfunktioner fra sygehuset og kommunale akutpladser, så patienter kan udskrives, hvis de er raske nok til at være hjemme.
  2. Flere nærhospitaler i yderområder. Det var også en del af partiets såkaldte "nærhedsudspil" fra august. Her skal man blandt andet kunne scannes og gå til jordemoderkonsultationer.

To barselsdage på hospitalet

Nybagte mødre have ret til at tilbringe to dage på sygehuset eller på et barselshotel, efter at de har født. 

Samme læge

Alle indlagte patienter med længerevarende forløb, eksempelvis med kroniske sygdomme, skal have en patientansvarlig læge i 2020. 

Finansiering

Udgifterne på 1,3 milliarder kroner årligt skal i høj grad finansieres af det finanspolitiske råderum - statens forventede overskud.
 
Socialdemokratiet vil dog også forlænge den periode, hvor arbejdsgiver betaler sygedagpenge fra 30 til 40 dage. Det skulle spare statskassen for op mod en halv milliard kroner om året.