BLOG: Almindelige danskere reddede jøderne – ikke politikerne

16x9
Det er i år 75 år siden, at 7.000 danske jøder flygtede til Sverige. Det blev den 11. oktober markeret ved en ceremoni i Synagogen i København. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

BLOG: Det er 75 år siden, at 7.000 danske jøder med borgernes hjælp flygtede til Sverige.

Her i oktober måned er det nøjagtig 75 år siden, at tusinder af almindelige danskere med små og store bidrag hjalp 7.000 jødiske medborgere med at flygte til Sverige. Adolf Hitlers jagt på de danske jøder var forberedt få måneder før i august 1943, da den jødiske menigheds adresselister blev røvet.

I begyndelsen af oktober gik det løs, men jævne danskere ville det anderledes. De hjalp jøderne, for jøderne kom ikke langvejs fra. Det var gode og velintegrerede danske naboer, venner og familie.

Alt dette er værd at huske og mindes. Men historien har en ubehagelig bagside.

For i oktober 1943 foreslog Udenrigsministeriets direktør Nils Svenningsen til den tyske statholder Werner Best, at dansk politi selv skulle stå for "interneringen" af jøderne. Svenningsen agerede i forståelse med Socialdemokratiet, Venstre, de Radikale og til dels de Konservative, som alle samarbejdede med Hitler.

Samarbejdspolitikerne håbede at beholde jøderne i dansk varetægt, hvilket var bedre end tyske kz-lejre.

Men tanken var dømt til at ende i Holocaust. Et par måneder forinden havde besættelsesmagten efter de foreliggende oplysninger på grov vis overtaget nogle andre danske politifanger, som derpå blev sendt i tyske fængsler og lejre. En række danske modstandsfolk og kommunister omkom på den måde.

Samarbejdspolitikerne vidste altså, hvad der ville ske med jøderne. Heldigvis reddede Danmark æren. Heldigvis afviste Gestapo Svenningsens "Internerings"-tilbud.

Det er rigtigt, at samarbejdspolitikken havde positive virkninger på nogle felter. Men bagsiden glemems.

Springer vi frem til i dag, er dette ikke almen viden i besættelseshistorien. Det er en stor fejl. Et svigt af vore historikere.

Eksempelvis nævner den kulturradikale historiker Bo Lidegaard, der tidligere var chefredaktør på Politiken, kun Svenningsens jødeforslag i forbifarten i bogen "Sådan valgte de" fra 2008.

Det er ikke den eneste besættelseshistoriske fejl. Den anerkendte historiker Hans Kirchhoff har i flere bøger glorificeret den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz som en "god tysker". Noget man må sige kan diskuteres.

Det er rigtigt, at Duckwitz advarede ledere i Socialdemokratiet om besættelsesmagtens onde planer. Men betydningen af Duckwitz's advarsel kan betvivles. Mange jøders flugt-ideer var undfanget længe forinden.

En del Forskning får altså Socialdemokratiet til at se lidt for pæn ud i forhold til virkeligheden. Man kan faktisk argumentere for, at samarbejdspolitikerne stod i vejen for jødernes flugt, for den burde vejrmæssigt set være sket i august frem for oktober. Heldigvis gik det alligevel.

Altså må vi huske på i disse dage, at det var helt almindelige jævne danskere, som reddede 7.000 jøder for 75 år siden. Ikke politikere og embedsmænd.

Hvad angår diplomat Duckwitz, så bør man huske på, at han som tysk søfartsspion fik andel i drab på flere end 300 civile danske søfolk. Danske handelsskibe blev inden 9. april 1940 sænket skånselsløst af tyske torpedoer i Nordsøen, og spionagen spillede en rolle. Duckwitz blev aldrig stillet til regnskab.

Men det allervigtigste er nu i disse dage at huske med taknemlighed på de mange jævne danske borgere, som var med til at redde jøderne dengang i oktober 1943.