Regeringen vil bygge ny ø i København

Efter længere tids fokus på landområderne retter regeringen nu blikket mod hovedstaden. Det sker med et stort anlagt byggeprojekt.

Regeringen vil anlægge en ny ø i København, hvor der skal være tusindvis af nye boliger.

Øen skal ligge nord for Refshaleøen på det nordlige Amager og får navnet Lynetteholmen.

Det oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde sammen med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) og Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

- Det bliver en ø med plads til 35.000 beboere med tilsvarende antal arbejdspladser, siger Lars Løkke Rasmussen.

Kortet viser Lynetteholmen (grøn), Renseanlæg Lynetten (gul) og resten af Refshaleøen (rød).
Kortet viser Lynetteholmen (grøn), Renseanlæg Lynetten (gul) og resten af Refshaleøen (rød). Foto: Regeringen.dk

Boliger, klimasikring, havnetunnel og metro

Der er tre hovedformål med Lynetteholmen, som skal bygges med jord fra andre byggeprojekter.

  • Planen er, at der skal bygges op mod 20.000 nye boliger på Lynetteholmen. Formålet er at afhjælpe den stigende efterspørgsel og sænke priserne. En fjerdedel af boligerne skal være almene.

 - Der er behov for at fremtidssikre vores hovedstad. Og det gør vi ved at efterkomme forespørgslen på boliger for at holde boligpriserne nede, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Foreløbig visualisering af langsigtet byudvikling af Lynetteholmen.
Foreløbig visualisering af langsigtet byudvikling af Lynetteholmen. Foto: Regeringen
  • Øen skal også fungere som klimasikring, der kan beskytte Københavns Havn mod stigende vandstand.
Lynetteholmen skal fungere som en form for dæmning, der skal modvirke stormflod.
Lynetteholmen skal fungere som en form for dæmning, der skal modvirke stormflod. Foto: Regeringen
  • Indtægterne fra salget af byggegrunde skal finansiere en ny metrolinje til Lynetteholmen. Samtidig er det tanken, at der skal bygges en havnetunnel fra Nordhavn til den nye bydel med yderligere linjeføring ud over Amager for at imødegå den store trængsel i København. I havnetunnelen vil bilisterne blive opkrævet brugerbetaling.
Den stiplede røde streg er den planlagte rute for en ny havnetunnel til Lynetteholmen. De to stiplede gule er mulige videreføringer ud mod Øresundsmotorvejen.
Den stiplede røde streg er den planlagte rute for en ny havnetunnel til Lynetteholmen. De to stiplede gule er mulige videreføringer ud mod Øresundsmotorvejen. Foto: Regeringen

Færdig i 2070

Regeringen og overborgmester Frank Jensen kalder selv planen for en vision, og både Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation skal godkende den, før byggeriet kan gå i gang.

De første boliger forventes at blive bygget i 2035, men Lynetteholmen er formentlig først udbygget i 2070.

Byggeriet af havnetunnel og metro kræver forundersøgelser. En sådan er allerede i gang for førstnævnte, mens den for metroen igangsættes med aftalen.

Den samlede pris vil ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen være i omegnen af 20 milliarder kroner. Et statsligt, kommunalt selskab skal stå bag etableringen af den nye halvø, men pensionskasser skal også ind over. Ifølge parterne er det ikke nødvendigt, at skatteyderne skal have flere penge op af lommen. Forventningen er, at salg af grunde vil finansiere projektet.

Prestigebyggerier kan gå langt over budget

Hvis det stort anlagte byggeprojekt alligevel viser sig at gå over budget, vil det langt fra være første gang i Danmarkshistorien. 

Byggeriet af en ny afdeling af Københavns Universitet står til at blive 1,2 milliard kroner dyrere end først antaget, og her pågår for øjeblikket et større juridisk slagsmål om, hvem der skal betale.

På den nye jernbanestrækning Ringstedbanen ventes ombygningen af Ringsted Station at stige med 290 millioner kroner. Det betyder færre tog på end planlagt på Ringstedbanen, ligesom Banedanmark må udskyde andre vedligeholdelsesprojekter rundt om i landet.

På pressemødet blev Frank Jensen spurgt om, hvem der skal betale regningen, hvis projektet bliver dyrere. Her svarede han, at beregningerne blandt andet bygger på erfaringer fra nuværende boligbyggeri på Nordhavnen i København, hvor der også kommer penge ind fra salg af grunde.

- Det er vores klare vurdering, at det her projekt kan hvile i sig selv, siger Frank Jensen.

Lars Løkke Rasmussen bakker op, da TV 2 spørger ham om finansieringen.

- Det kommer ikke til at gå ud over skatteyderne. Det klare udgangspunkt er, at det skal finansiere sig selv, siger han.

GALLERI: Klik herunder for at se billeder af projektet:

Kritik fra egne rækker

Udspillet kommer, efter at regeringen længe har haft fokus på mindre byer og landområder. Ad to omgange har regeringen lanceret udflytning af flere tusinde statslige arbejdspladser, og Lars Løkke Rasmussens mantra har været at skabe et Danmark i bedre balance.

Men nu er det altså blevet tid til at rette blikket mod hovedstaden.

Regeringen har tidligere fået kritik for, at balancen mellem land og by er skredet for meget. Kritikken er blandt andet kommet fra Venstres folketingsmedlem Martin Geertsen, der er valgt i København.

- Vi har glemt København, sagde han til Jyllands-Posten i august.

Venstre fik et dårligt resultat ved kommunalvalget i november 2017. Kun 7,9 procent af vælgerne satte kryds ved regeringspartiet, men Lars Løkke Rasmussen afviser, at planen kommer for at imødegå kritikken og skaffe Venstre flere vælgere i København.

- Det er nok at tillægge mig for store evner, hvis man tror, at jeg kan trække overborgmesteren ind i det her projekt for bare at tilfredsstille en intern kritik i Venstre. Sådan hænger det nok ikke sammen, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

DF kræver mere håndfaste beregninger

Socialdemokratiet på Christiansborg støtter regeringen og Frank Jensens plan, og der ser derfor ud til at være flertal i Folketinget.

Dansk Folkeparti, der længe har talt for at gøre mere for yderområderne, mener, at projektet har sin berettigelse. Partiets finansordfører, René Christensen, vil dog se mere håndfaste beregninger, før han tager stilling til, om det er en god eller dårlig idé.

 - Der vil formentlig under alle omstændigheder være tale om enormt store udlæg fra staten, siger René Christensen og fortsætter:

- Selv hvis det lykkes at få projektet til at gå i nul til sidst, så vil det nok stadig påvirke statens muligheder for at lave andre store projekter i en tidsramme i de op til 30 år, der vil gå, inden man har alle fået pengene igen.