Kommuner siger nej tak til elbiler

En rundspørge viser, at over halvdelen af landets kommuner stort set ikke har indkøbt nogen elbiler. Det er for dyrt og for besværligt, lyder det.

På parkeringspladsen foran Varde Rådhus holder en lille del af de i alt 125 biler, som kommunen ejer og bruger i det daglige. Bilerne kører på benzin, elbiler er der ikke nogen af. Sådan er billedet i en lang række af landets kommuner.

Over halvdelen af landets kommuner har nemlig så få elbiler, at det reelt ikke gør en forskel. Det viser en rundspørge, som TV 2 har lavet - 82 kommuner har svaret.

30 procent af kommunerne har slet ingen elbiler, mens elbiler i 27 procent af kommunerne udgør mindre end to procent af den samlede vognpark. I langt de fleste kommuner svarer det til bare en enkelt eller to elbiler.

- Det er slet ikke godt nok, lyder reaktionen fra klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt.

I disse uger er han ved at sætte de sidste kommaer i regeringens klimaudspil, som forventes offentliggjort i løbet af oktober. Her vil initiativer, der skal fremme grøn transport, formentlig spille en central rolle. Gennem de seneste år har de fleste partier på Christiansborg nemlig gang på gang understreget vigtigheden af, at der kommer flere elbiler ud på de danske veje.

Men det lader altså ikke til, at det er budskaber, som kommunerne tager alvorligt.

- Jeg vil lægge et massivt pres på kommunerne. De har et ansvar for at sikre vores klima, og det ansvar skal de tage på sig, siger Lars Christian Lilleholt.

’Deprimerende’

Hos SF kalder politisk ordfører Karsten Hønge rundspørgen for ’deprimerende’, mens Socialdemokratiets klimaordfører Jens Joel  understreger, at det ’ikke er godt nok’. Resultatet ærgrer og overrasker De Radikale.

- Vi har alligevel haft fokus på det her i lang tid og givet kommunerne mulighed for at lede vejen. Nu må vi måske tage over, siger partiets klimaordfører, Ida Auken.

I Varde ærgrer det faktisk også borgmester Erik Buhl (V), at der ikke er nogen elbiler i kommunen.

-Vi vil meget gerne være grønne, men det skal være, når det hænger sammen med økonomien. Lige nu er vores samlede økonomiske muligheder i en vestjysk kommune i 2018, at vi må se på hver en krone, og derfor giver det ingen mening med elbiler i øjeblikket, siger han og uddyber:

- Hvis jeg skal ud og prioritere mellem fem elbiler og en medarbejder i hjemmeplejen, så vælger vi altså hjemmeplejen indtil videre. Vi har ikke råd ti at blive ideologer på det her område.

Det synspunkt er Erik Buhl langt fra alene om.

I rundspørgen skriver eksempelvis Holbæk Kommune, at elbiler vil koste dem 45 procent mere per kørt kilometer, mens det fra Sønderborg lyder, at en elbil vil koste 1100 kroner mere per bil om måneden.

Flere kommuner skriver også, at de har haft forsøgt med elbiler, men at det har været for dyrt eller for besværligt, fordi de biler, der er nogenlunde til at betale, ikke har kunnet køre langt nok på en opladning.

Krav om grønne biler

De Radikale foreslår nu, at der skal stilles krav om, at alle offentlige køretøjer skal være grønne i 2025. Partiet mener, at der i den grad er behov for en udløbsdato, hvis der skal komme skub i den grønne udvikling.

- Både for klimaets skyld og fordi det offentlige skal gå forrest, men også for luftforureningen i byerne, siger Ida Auken. 

Hun henviser til en rapport fra Catalyst fra 2014, der siger, at hvis 43 procent af alle offentlige køretøjer udskiftes til elbiler, så mindskes CO2-udledningen med 11.600 tons CO2 per år

Ida Auken understreger, at der skal være plads til enkelte undtagelser som eksempelvis udrykningskøretøjer.

- Mange kommuner siger jo, at prisen på en elbil og udgifter til eksempelvis ladestandere er den væsentligste årsag til, at de ikke har gjort det. Så hvordan skal regningen, der følger med den grønne omstilling, betales?

- Hvis vi stiller et fast bindende krav til kommunerne, så skal der følge penge med til de steder, hvor det vil være lidt dyrere at vælge el. Men i langt de fleste tilfælde er det faktisk billigere, hvis man kigger på det samlede billede. Det at tanke en bil op med benzin kan nemt koste 600 kroner, mens det at lade en elbil ikke når nær det samme, så man skal have det samlede billede med, når man regner på, hvad et køretøj koster.

 Regeringen tøver med at støtte op om det Radikale forslag

- Jeg synes kommunerne først og fremmest skal leve op til det ansvar, vi alle sammen har for at sikre, at vi får et bedre klima, siger klima- og energiminister Lars Christian Lilholt.

-Hvis du ikke vil stille krav, skal vi så bare vente på, at kommunerne pludselig har en masse penge i overskud?

- Jeg synes klart, at kommunerne har et ansvar, og kommunerne skal leve op til det ansvar. Hvis ikke de gør det, må vi kigge på det.

Men I kunne jo også bare beslutte jer for at tage ansvar og stille krav til kommunerne?

- Jeg er parat til at kigge på, hvad der skal til. Det kan godt være, der skal stilles krav, men i første omgang siger jeg, at nu skal kommunerne komme i gang med at købe nogle elbiler eller nogle andre grønne biler.

Et fælles ansvar

I Varde Kommune håber borgmesteren, at det snart bliver mere fordelagtigt at investere i de miljørigtige biler. Eksempelvis ved at staten hjælper til, så prisen på en elbil bliver mindre. 

-For jeg mener, det er et fælles ansvar. Imellem vores regering, vores folketing og så os her i kommunerne. Set fra min stol er det et spørgsmål om at gøre elbiler mere konkurrencedygtige med den øvrige form for transport, og det er politikerne på Christinaborg, der kan sørge for det.

Og sker det, så kommer der også elbiler på parkeringspladsen foran rådhuset i den vestjyske kommune.

- Den dag, der er en elbil, hvor økonomien er stort set det samme, så er vi klar. Det gør heller ikke noget, hvis den koster en anelse mere, for vi vil rigtig gerne være en grøn kommune, men lige nu er der simpelthen for stor afstand.