Minister vil skabe et mere 'rodet' uddannelsessystem

Sidste år færdiggjorde 24.000 studerende en kandidatuddannelse. 85 procent af dem tog den direkte i forlængelse af deres bachelor.

Tag en dyb indånding efter tre år med forelæsninger, afleveringer og et ugentligt pensum på flere hundrede sider.

Sådan lyder et forslag fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), skriver Berlingske.

Han mener nemlig, at uddannelse er noget, man er i gang med hele livet, og det skal afspejle sig i den måde, uddannelsessystemet er skruet sammen på. Og det gør det ikke nu, hvor fem-seks år i streg bliver ”et for statisk system”.

- Sådan er verden ikke i dag. Det må gerne være lidt mere rodet. Det er min kongstanke, at vi er nødt til at gøre universitetsuddannelserne mere fleksible for de studerende, så de i højere grad passer til et arbejdsmarked, der også roder mere end tidligere, siger han til Berlingske.

Derfor skal det være muligt at tage en pause fra studiet efter endt 3-årig bacheloruddannelse og i stedet samle erhvervserfaring eller tage et udlandsophold, lyder det.

Ændrer retskravet

Helt centralt i udspillet, der ifølge Berlingske præsenteres mandag, er nemlig ordet ’fleksibilitet’.

Udspillet indeholder blandt andet fire initiativer, der skal sikre dette. Det skal blandt andet give mulighed for at tage en pause fra studiet efter endt bacheloruddannelse.

Vi sætter en ny retning for vores uddannelser, for ingen har gavn af, at de studerende føler sig sat i bås

Tommy Ahlers, minister

Og det kan kun ske, hvis man udvider det såkaldte retskrav. Kravet, der har været meget omdiskuteret, sikrer, at den studerende kan gå i gang med sin kandidatuddannelse på samme universitet direkte efter endt bachelor, og at kandidaten er en ’naturlig overbygning’.

Det skal nu ændres til at gælde i tre år:

  • I dag: kun retskrav på optag i umiddelbar forlængelse af bacheloruddannelsen.
  • I dag: kun retskrav på optag hvis kandidatuddannelsen en naturlig forlængelse.
  • Udspil: retskrav på optag tre år efter endt bacheloruddannelse. 
  • Udspil: ministeren vil øge muligheden for optag på andre kandidatuddannelser.

Ifølge ministeren er det nødvendigt, da mange studerende ikke tør tage på arbejdsmarkedet efter endt bachelor i frygt for ikke at kunne komme tilbage.

Ministeren er selv et billede på, hvordan man kan skifte karriere. Han uddannede sig som jurist, brugte flere år som konsulent hos McKinsey og blev en succesfuld serieiværksætter, inden han satte sig ved det store skrivebord i Børsgade som uddannelses- og forskningsminister.

Derfor er endnu et af hans opgør med ensretningen, at man skal kunne lave andre kombinationer, så studerende i højere grad kan tage andre kandidater end det område, de har taget på bacheloren.

- Hvis det var mig selv dengang, jeg læste jura på bacheloren og så havde været hos McKinsey i to år, så ville det måske have været bedre, at jeg kunne komme ind på CBS og læse finansiering i stedet for at læse min kandidat i jura. Vi sætter en ny retning for vores uddannelser, for ingen har gavn af, at de studerende føler sig sat i bås, siger Tommy Ahlers.

”Vanvittigt begejsret”

Ministerens opgør med de traditionelle normer møder glæde fra de studerende selv:

Jeg er vanvittig begejstret, jeg er virkelig, virkelig glad.

Saha Mahin Doost, forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd.

- Jeg er vanvittig begejstret, jeg er virkelig, virkelig glad. Det her har vi kæmpet for i mange år. Det er ikke mange år siden, at et andet universitetsudvalg foreslog at fjerne retskravet, hvilket ville smide de studerende ud i usikkerhed, i forhold til om de kunne færdiggøre deres uddannelse, så vi er kommet langt, siger Sana Mahin Doost, der er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd.

Ifølge Sana Mahin Doost giver udspillet et tiltrængt opgør med den ’kassetænkning’, hvor studerende skulle passe ind, og som har præget uddannelsessystemet siden Fremdriftsreformen blev indført.

Hvad er Fremdriftsreformen?

Fremdriftsreformen, der har til mål at reducere forsinkelser for universitetsuddannelser, trådte i kraft i 2014. 

  • Reformen blev indført i 2013 og trådte i kraft i 2014.
  • Reformens stillede krav til universiteterne om, at universiteterne skal reducere den gennemsnitlige studieoverskridelse med 4,3 måneder frem mod 2020 i forhold til 2011.
  • Der blev indført blandt andet krav om, at de studerende skulle tilmelde sig fag, så de kunne nå 60 ECTS-point om året.
  • I 2015 lempede Venstreregeringen sammen med S, R, SF og K nogle af reglerne for reformen. Kravet om ECTS-point blev fjernet.

- Vi skulle alle den snorlige vej, og vi skulle alle i den samme retning. Og det skulle gå hurtigt. Og det her fordrer nu til, at man som studerende kan komme ud og prøve sine evner i praksis, og man kan stoppe op. Det er super væsentligt, at der er denne her fleksibilitet, så man selv kan forme sin uddannelse på en måde, som er meningsfuld, siger hun.

En gevinst for arbejdsmarkedet

Sana Mahin Doost er dog klar over, at dimittendarbejdsløshed kan være en udfordring. Og derfor kræver det, ifølge hende, også, at virksomhederne finder arbejde til de bachelorstuderende:

Man kan ikke bare magisk tro, at der er arbejdspladser til studerende

Sana Mahin Doost, forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd.

- Man kan ikke bare magisk tro, at der er arbejdspladser til studerende. Det kræver, at virksomhederne løfter deres del af ansvaret, siger Sana Mahin Doost.

Ministeren understreger overfor Berlingske, at man har igangsat en dialog med små og mellemstore virksomheder for at sikre, at udspillet bliver muligt i praksis.

Det bekræfter Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mads Eriksen. Han fortæller, at flere af deres medlemmer har reageret positivt overfor ministerens udspil, men at der vil være en indløbstid.

Mads Eriksen fortæller, at erhvervslivets digitale udvikling fordrer, at medarbejderne er omstillingsparate, da der er udfordringer, som man ikke har kendt før:

- Derfor er det positivt, at de bachelorstuderende får lov til at gøre sig klogere. Det er en god ide, at de får lov til at kombinere nogle fagligheder, da vi kan se, at der er nogle problemstillinger, hvor forskellige fagligheder er nødt til at blive kombineret for at blive løst.

Sidste år færdiggjorde 24.000 studerende en kandidatuddannelse. 85 procent af dem tog den direkte i forlængelse af deres bachelor. Det skal nu ned, lyder det fra ministeren. Video: Kasper B. Andreasen

Mads Eriksen ser dog, at ministerens ’rodede tilgang’ kan give en udfordring for nogle af de mere konservative virksomheder, der helst ser, at man har én studieretning. Men det er op til den studerende selv at sikre, at man ikke rammer forbi skiven:

- Hvis man gør brug af sit 3-årige retskrav og lader sin erhvervserfaring være baggrunden for ens kandidatvalg, så tror jeg, at man er med til at sikre sig, at man vælger en kombination, som der bliver efterspurgt. Plus at man får noget på sit CV, der er langt mere attraktivt, end det ellers ville være.

- Men det er klart, at hvis man kombinerer to ting, hvor der ikke er efterspørgsel, så vil man ikke ligge øverst i bunken, siger Mads Eriksen.

Samme holdning har man hos De Danske Studerendes Fællesråd, hvor Sana Mahin Doost samtidig understreger, at det er vigtigt, at man italesætter vigtigheden i at vende tilbage til studiebøgerne, selvom det kan være svært komme tilbage efter 1-3 år med en fast løn uden forelæsninger.

Sidste år færdiggjorde 24.000 studerende en kandidatuddannelse. 85 procent af dem tog kandidaten direkte i forlængelse af deres bachelor.

Ifølge Berlingske er ministerens ambition, at andelen skal ned til 60 procent, så flere tager en tur ud i erhvervslivet undervejs i deres uddannelse..