Politisk flertal vil skærpe lov om voldtægt: - Lappeløsning, siger Amnesty

Nyt forslag møder kritik fra blandt andet Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Amnesty International.

- Er du okay med det her?

Sådan skal det fremover lyde, inden man har seksuelt samvær med andre i særlige tilfælde. 

Det mener et politisk flertal i folketinget, efter at fire mænd fredag blev frikendt for gruppevoldtægt af en 19-årig pige i retten i Herning. 

- Den her dom sætter en tyk streg under, at hvis bare fire mænd bliver enige om, at det ikke er voldtægt, så har man ikke noget at have sagt som kvinde. Det, synes vi, ikke er rimeligt, og derfor må vi have loven lavet om, siger Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokratiet, til TV 2. 

Hun får opbakning fra både SF, Dansk Folkeparti og Venstre, der er parate til at se lovgivningen efter i sømmene. 

- Gennemgår man de seneste års retspraksis, så tegner der sig et billede af, at alt for få bliver dømt for voldtægt, og at alt for mange går fri, siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

De vil nu ændre straffeloven omkring voldtægt.

Skal kun gælde "særlige situationer"

Kravet til samtykke betyder dog ikke, at ægtefolk og kærestepar skal underskrive kontrakter med hinanden, inden de kravler under dynen. 

Samtykket skal kun gælde i "særlige situationer".

Her nævner Venstre og Socialdemokratiet eksempelvis tilfælde, hvor der er stor aldersforskel mellem parterne, når der er mere end to parter involveret, eller hvis akten er foregået et besynderligt sted som for eksempel i en mørk gyde sent om natten. 

Selv hvis vi leger med tanken om samtykke, så løser det jo ikke engang problemet

Henning Fuglsang Sørensen, Lektor i strafferet, Syddansk Universitet

Den skelnen mellem særlige og andre tilfælde møder dog kritik fra Amnesty.

- Hvis man vælger kun at ændre lovgivning ved for eksempel gruppevoldtægt eller parter med stor aldersforskel, vil det være en lappeløsning, som ikke har den store værdi. De allerfleste, der bliver voldtaget, bliver voldtaget af en person, de kender i forvejen. Det er utroligt vigtigt, man finder en løsning, der hjælper alle, siger Helle Jacobsen, som er programleder i Amnesty Danmark. 

Afstemning

Vil lære af udlandet    

Lektor i strafferet Henning Fuglsang Sørensen er også nervøs for, at en lovændring ikke vil gøre en forskel i praksis.  

- Selv hvis vi leger med tanken om samtykke, så løser det jo ikke engang problemet i, at det her ender påstand mod påstand i en retssal, siger han til TV 2. 

Men her skal Danmark lære af andre lande, der netop har krav om samtykke, foreslår DF.

- Vi kunne godt tænke os, at justitsministeren sætter sig i spidsen for et forløb, hvor vi ser på modeller, vi kender fra andre lande. Vi ved, de har nogle modeller i for eksempel Norge og Sverige, som er anderledes end Danmark, og så vil vi danne os et overblik over de muligheder, der ligger der, siger Peter Kofod, retsordfører for Dansk Folkeparti. 

Ændring har give mange flere sager og domme

Kigger man til udlandet, så ser det faktisk ud til, at en lovændring kan gøre en forskel.

Det fortæller Helle Jacobsen fra Amnesty Danmark.

- Det, vi kan se i for eksempel England, der har haft en samtykkebaseret lovgivning i 15 år, er, at efter de ændrede loven, var der mange flere anmeldelser og dermed flere sigtelser og domsfældelser. Herhjemme er der meget få, der anmelder en voldtægt, og mange sager bliver henlagt og kommer aldrig ind i en retssal, siger hun. 

Det er helt upassende. Der er mennesker, der lige er blevet frifundet, og så sidder der nogle politikere og siger, det skulle de ikke have været

Kristian Mølgaard, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Hun mener, at en ændring af lovgivningen herhjemme vil have samme effekt, som det er set i udlandet. 

- Det ændrer bevistemaet, så i stedet for at fokusere på, om kvinden har sagt nej og kæmpet imod, vil man kigge på, hvilke skridt der er taget for at sikre samtykke. Man vil se på, om samtykke er sandsynligt, for eksempel hvis kvinden græder, som det er tilfældet i nogle af de sager, jeg har kigget på, siger Helle Jacobsen. 

Amnesty bakker op om en lovændring, men den skal gælde alle, mener de. Video: Nina Brorson

I strid med danske retsprincipper

Alligevel advarer Landsforeningen af Forsvarsadvokater politikerne mod at pille ved den nuværende lovgivning. 

- Man vil flytte bevisbyrden, og det, mener jeg, er meget, meget forkert. Vi har et udgangpunkt i Danmark om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, siger formanden for foreningen, Kristian Mølgaard. 

Landsforeningen af Forsvarsadvokater er imod et politisk flertals forslag om at ændre straffeloven på voldtægtsområdet.

Han kritiserer samtidig politikerne for at kommentere på en konkret dom i sagen om gruppevoldtægten i Herning. Især før muligheden for at anke dommen er udløbet. 

- Det er helt upassende. Der er mennesker, der lige er blevet frifundet, og så sidder der nogle politikere, der ikke har overværet bevisførelsen og siger, det skulle de ikke have været, siger Kristian Mølgaard. 

Vil have ændringsforslag iværksat

Den kritik preller dog af på både Venstre og Socialdemokratiet. 

- Det er min pligt som politiker at have en holding til vores voldtægtslovgivning. Det handler ikke kun om den konkrete sag. Vi har mange sager, der falder ud til de anklagedes fordel, hvor kvinder står tilbage og føler sig dårligt behandlet, siger Trine Bramsen (S). 

Venstre vil nu skubbe på for at sætte processen mod en ny lovgivning i gang. 

- Der er langt mere end 90 mandater, der går ind for den her ændring. Så vi vil bede justitsministeren komme med forslag til ændring af straffeloven på det her punkt så hurtigt som muligt, siger Preben Bang Henriksen (V).