Se kortet: Så mange tager en erhvervsuddannelse i din kommune

Regeringen vil blandt andet have flere håndværksfag i folkeskolen, mens kommunerne skal have mere fokus på optaget. Få overblikket her.

Rundt om i landet er der meget stor forskel på, hvor mange af de unge der vil være håndværkere, og det vil regeringen nu gøre noget ved.

I et nyt udspil til en reform af erhvervsuddannelserne foreslår regeringen derfor at afsætte omkring to milliarder samlet til området fra 2019 til 2022. Det eksisterende sparekrav på erhvervsuddannelserne består dog.

De nye penge skal blandt andet gå til at afhjælpe manglen på håndværkere rundt om i landet, der hænger sammen med faldende optag på erhvervsuddannelserne og store regionale forskelle.

I flere nordsjællandske kommuner er det eksempelvis kun omkring fem procent, der vælger en erhvervsuddannelse, mens det flere steder i Jylland er næsten hver tredje.

- Jeg ved ikke, hvad der er sket i vores land, men vi er jo kollektivt blevet ramt af en eller anden form for uddannelsessnobberi, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

I så fald er det ikke alle, der er ramt af snobberiet.

Drømmer om at blive håndværker

Tobias Blach Vinter fra Års i Vesthimmerland er i gang med sin drømmeuddannelse.

- Jeg vil gerne være tømrer, fordi jeg synes, det er et mega fedt fag. At se det fra et papir, vi har tegnet, til det færdige resultat. Jeg var ikke den bedste i skolen, og jeg har altid kunnet lide at bruge mine hænder, fortæller den unge lærling.

Tobias Blach Vinter, tømrerlærling, Års
Tobias Blach Vinter, tømrerlærling, Års Foto: TV 2

Han kan dog godt genkende statsministerens påstand:

- Der er nogen, der synes, at det er pinligt at fortælle, de er håndværkere. Jeg synes bare, at det er fedt, siger han.

Valgte det sikre

I Hørsholm nord for København er gymnasieeleven Caroline Petersen også i gang med den uddannelse, som hun selv har valgt. Hun går i 1.g på Rungsted Gymnasium.

Caroline Petersen, gymnasieelev, Hørsholm
Caroline Petersen, gymnasieelev, Hørsholm Foto: TV 2

- Jeg tror altid, jeg har været afklaret med, at jeg ville vælge gymnasiet, fordi jeg godt kan lide det boglige. Så jeg snakkede med mine forældre, og de var med på den. Vi snakkede om, hvad jeg gerne ville bagefter. Men det ved jeg ikke helt. Og så tænkte vi, at det måske var det, der var mest sikkert, fortæller hun.

Men selv om begge har foretaget deres eget valg, er det ikke helt tilfældigt, at Tobias er begyndt på en erhvervsuddannelse, mens Caroline er begyndt på gymnasiet.

Forskel på kommunerne

Der er nemlig store forskelle fra landsdel til landsdel på, hvor populære de forskellige uddannelser er.

I Tobias’ hjemkommune Vesthimmerland har 32 procent af de unge valgt en erhvervsuddannelse i år, mens 62 procent har valgt gymnasiet.

I Carolines hjemkommune Hørsholm har kun fem procent af de unge valgt at starte på en erhvervsuddannelse i år, mens hele 91 procent er startet i gymnasiet.

De to kommuner er yderpunkter på Danmarkskortet, hvor landsgennemsnittet er, at 19 procent vælger en erhvervsuddannelse, og 73 procent vælger gymnasiet.

Her kan du se de store regionale forskelle. Nedenfor fortsætter artiklen med hovedpunkterne fra udspillet.

Så mange vælger en erhvervsuddannelse i din kommune:

Tal for 2018

Hovedpunkterne i udspillet

Her kan du få overblik over hele regeringens udspil:

Sådan vil regeringen styrke erhvervsskolerne

Håndværksfag i folkeskolen

Regeringen vil i højere grad have håndværksdrømmene til at spire i folkeskolen. Derfor skal der blandt andet:
- Investeres i nye og renoverede faglokaler, værksteder og udstyr i folkeskolen.
- Være mulighed for at tage valgfag på erhvervsskolerne.
- Lærere fra erhvervsuddannelserne skal undervise i folkeskolen.
- 10. klasse skal pege i retning af de håndværksmæssige uddannelser, og et nyt udvalg skal se på, om 10. klasse kan flyttes over på erhvervsskolerne.

Gymnasiet skal ikke være det automatiske valg

Ifølge regeringen ser mange unge og deres forældre gymnasielle uddannelser som det "automatiske" valg efter folkeskolen. Det skal der gøres op med.
I elevernes sidste år i folkeskolen vil regeringen derfor sætte øget fokus på erhvervsuddannelsernes muligheder, men også på hvilket niveau der kræves for at klare de gymnasielle uddannelser.

Mere ambitiøse kommuner

Der er meget store kommunale forskelle på søgningen til erhvervsuddannelserne. På Mors er det næsten 40 procent af eleverne i 9. og 10. klasse, der søger mod erhvervsskolerne, mens det flere steder i Nordsjælland kun er omkring fem procent.
Regeringen vil derfor have kommunerne til at opstille måltal for ansøgningen.

Kostophold på erhvervsskoler

Erhvervsskolerne i yderområderne skal styrkes, og derfor vil regeringen lave forsøg med kostophold på erhvervsskoler. Formålet er at gøre det mere attraktivt for de unge at bo tæt på skolen.

Mere tid til afklaring

I dag falder en femtedel af eleverne fra under grundforløbet på erhvervsskolerne. Det vil regeringen forsøge at nedbringe ved blandt andet at give mere tid til afklaring af faglig retning. Det skal ske ved:
- I dag er det kun elever, der gik ud af 9. eller 10. klasse for senest et år siden, der kan blive optaget på grundforløbets første del. Et forsøg har dog forlænget fristen til senest to år efter afslutningen af 9. eller 10. klasse, og det vil regeringen gøre permanent.
- Elever, der er gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end to år siden, begynder i dag direkte på grundforløbets anden del. For at give dem mere tid til opkvalificering og afklaring vil regeringen indføre et nyt forberedende forløb på 10 uger.

Kontrol med kvaliteten

Unge og forældre skal have bedre mulighed for at træffe det rigtige valg af uddannelsessted. Det skal blandt andet ske ved at styrke muligheden for at sammenligne erhvervsskolerne. Kvalitetstilsynet skal også styrkes, og uddannelsessteder med lavt niveau skal kunne sanktioneres.

Praktikpladstilsagn

Det kan ofte være svært for erhvervsskoleelever at finde en praktikplads. Derfor vil regeringen lave et nyt praktikpladstilsagn, hvor virksomhederne, mens eleverne går i 9. eller 10. klasse forud for grundforløbet, kan give tilsagn om en plads.

Flere traditioner

På de gymnasielle uddannelser er der tradition for studenterhuer, når eleverne er færdige. Regeringen ønsker at skabe lignende traditioner på erhvervsuddannelserne for at skabe større sammenhold. Det kan eksempelvis være gennem uddeling af medaljer.

Sparekrav fortsætter

Erhvervsuddannelserne vil også de kommende år være omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som er et sparekrav på to procent. Regeringen tilfører derfor penge, samtidig med at erhvervsskolerne skal aflevere penge.

Færre vælger erhvervsuddannelser

  • Regeringens målsætning er, at mindst hver fjerde vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse i 2020. I år er det kun 19 procent.
  • Fra skoleåret 2013/2014 til 2016/2017 er tilgangen til erhvervsuddannelserne faldet med 19 procent.
  • I 2014 blev den seneste reform af erhvervsskolerne foretaget. Siden da er frafaldet på grundforløbet faldet fra 27 til 20 procent.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen forsikrer, at det samlet vil ende med et plus for erhvervsskolerne, men kan ikke svare på hvor meget.

- Det kan jeg ikke i hovedet, siger Lars Løkke Rasmussen under præsentationen torsdag.

- Vi har ikke generelt penge til at opgive omprioriteringsbidraget før 2022. Men vi ønsker et Danmark i balance, og at der er mulighed for at drive uddannelse i områder, hvor der ikke bor så mange mennesker, tilføjer han.

Ifølge Undervisningsministeriet går cirka 1,4 af de to milliarder kroner direkte til erhvervsuddannelserne, mens en halv milliard går til at opkvalificere folkeskolerne. De sidste 100 millioner skal staten bruge til eksempelvis it-understøttelse og branding.

S: Et cirkusnummer

Hos Socialdemokratiet mener erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye, at regeringen har gang i et "cirkusnummer".

Han er glad for, at der lægges op til at styrke erhvervsuddannelserne, og siger, at mange af forslagene også er socialdemokratisk politik. Problemet er dog, at omprioriteringsbidraget fastholdes, lyder det.

- Ethvert økonomisk tilskud til erhvervsskolerne er godt. Men vi står med det ene ben inde i valgkampen, og nu kommer de så med halvdelen eller måske lidt mere af de penge, de har stjålet, siger Mattias Tesfaye til TV 2.

Mattias Tesfaye, erhvervsuddannelsesordfører for Socialdemokratiet.
Mattias Tesfaye, erhvervsuddannelsesordfører for Socialdemokratiet. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

DF kræver sparekrav skrottet nu

Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, mener, at indholdet i regeringens udspil på lange stræk er godt. Til gengæld er hun imod, at omprioriteringsbidraget fastholdes.

Det vil Dansk Folkeparti allerede have sløjfet næste år.

- Vi har brug for at investere i erhvervsuddannelserne, og det har vi sagt til regeringen i årevis, siger Marlene Harpsøe til TV 2.

Marlene Harpsøe, erhvervsuddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.
Marlene Harpsøe, erhvervsuddannelsesordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Glæde hos LO og Dansk Metal

Flere interesseorganisationer og fagforbund har reageret på regeringens udspil. Her kan du læse et udpluk af dem.

Claus Jensen, formand for Dansk Metal:

- Med det nye udspil er der lagt op til en helt ny måde at integrere informationsarbejdet i folkeskolen, og jeg tror, initiativerne vil have en klar effekt, hvis de bliver gennemført, siger Claus Jensen, der dog fortsat vil have omprioriteringsbidraget sløjfet.

Lizette Risgaard, formand for LO:

- Det er fint, at flere unge får mulighed for et års grundforløb, så de får bedre tid til at træffe et valg. Det er også rigtig godt, at de lidt ældre elever får mulighed for ekstra undervisning, hvis de har brug for det.

Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri:

- De 55 forslag og to milliarder kroner rummer gode muligheder for, at vi kan komme op i gear og få givet erhvervsuddannelserne et nødvendigt boost. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Den helt almindelige undervisning tilføres desværre ikke flere penge.

- Kommuner skal ikke bestemme

I Caroline Petersens hjemkommune, Hørsholm, tror borgmester Morten Slotved (Kons.) ikke, det er nogen god ide, hvis kommunen skal til at blande sig mere i de unges uddannelsesvalg:

- Vi skal ikke sige, at det er staten eller kommunen, der skal bestemme alt i den her verden. Jeg tror, at familiens vilje og hvad det unge menneske selv vil er rigtig vigtigt. Vi skal påvirke, men selvfølgelig skal man også have lov til at snakke om det derhjemme, siger han.