Løkke vil give flere penge til erhvervsskolerne – men det er et stort blufnummer, mener Mette F

Regeringens stort anlagte reform af erhvervsuddannelserne dækker ikke det hul, den selv har skabt, mener Socialdemokratiets formand.

En markant prioritering.

Sådan betegnede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det, da regeringen torsdag formiddag foreslog at bruge 1,4 milliarder kroner på erhvervsskolerne de næste fire år.

Men ifølge Socialdemokratiet er der tale om en stor vildledning af danskerne. I virkeligheden kommer der færre penge til erhvervsskolerne de kommende år, lyder kritikken.

- Det her er typisk Lars Løkke Rasmussen. Pludselig kommer der nogle fine ord, jo tættere vi kommer på et valg. Men det kan jo ikke rette op på, at regeringen også i fremtiden har tænkt sig at spare, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Vi snurrer pengene godt og grundigt rundt

Lars Løkke Rasmussen (V)

Hun fremhæver, at regeringen trods de ekstra penge vil fastholde de såkaldte omprioriteringsbidrag, der hvert år tvinger erhvervsuddannelserne til at spare to procent. Ifølge Socialdemokratiet viser det samlede regnestykke, at erhvervsuddannelserne ender med at få færre penge.

- Det er da bluff, siger partiformanden.

Løkke: Vi snurrer pengene rundt

Det kan virke forvirrende, at regeringen både vil give og tage, og derfor spurgte TV 2 under præsentationen af udspillet Lars Løkke Rasmussen, om erhvervsuddannelserne samlet får flere eller færre penge.

- Det kommer til at ende med et plus, lød det fra statsministeren.

Han kunne dog ikke svare på, hvor stort det plus ville være, men torsdag eftermiddag har TV 2 fået tallene fra Undervisningsministeriet.

Regeringen kommer med nogle penge, som ikke kan dække det hul, den selv har skabt

Mette Frederiksen

Regnestykket viser kort fortalt, at erhvervsuddannelserne fra 2019-2022 skal spare 1,3 milliarder, og da regeringen vil tilføre 1,4 milliarder, giver det et samlet plus på 100 millioner kroner svarende til 25 millioner kroner ekstra om året.

- Vi snurrer pengene godt og grundigt rundt og kører dem ind i erhvervsskolerne igen, forklarede Lars Løkke Rasmussen om hele øvelsen.

S afviser: De mister penge

Socialdemokratiet er dog uenig i, at regeringens ”snurren” med pengene i sidste ende giver plus for erhvervsuddannelserne.

Oppositionspartiet påpeger, at erhvervsuddannelserne de senere år har fået en pulje på finansloven på mellem 150-165 millioner kroner årligt. Men det har regeringen ikke lagt op til næste år, og derfor konkluderer Socialdemokratiet, at det samlet giver minus.

- Der er ikke flere penge til erhvervsuddannelserne. Regeringen kommer med nogle penge, som ikke kan dække det hul, den selv har skabt, siger Mette Frederiksen.

Det er dog uvist, om forhandlingerne om næste års finanslov eller de følgende resulterer i, at der igen kommer en pulje til erhvervsuddannelserne. Det endelige regnestykke kan derfor ikke gøres op endnu.

Regeringen skal nu forhandle med Folketingets øvrige partier om både en aftale for erhvervsskolerne samt en finanslov for 2019. Og her opfordrer eksempelvis Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til, at omprioriteringsbidraget helt sløjfes fra næste år.

Det er der dog ikke råd til, lod statsministeren forstå torsdag.

Færre vælger erhversuddannelser

Diskussionen kommer i en tid, hvor tilgangen til erhvervsskolerne er faldende. Regeringen har som målsætning, at hver fjerde vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse i 2020, men i år er det kun 19 procent.

Færre vælger erhvervsuddannelser

  • Regeringens målsætning er, at mindst hver fjerde vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse i 2020. I år er det kun 19 procent.
  • Fra skoleåret 2013/2014 til 2016/2017 er tilgangen til erhvervsuddannelserne faldet med 19 procent.
  • I 2014 blev den seneste reform af erhvervsskolerne foretaget. Siden da er frafaldet på grundforløbet faldet fra 27 til 20 procent.

Det er i det lys, at regeringen nu afsætter 1,4 milliarder kroner direkte til erhvervsskolerne.

Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, vurderer, at det samlet ender i et lille plus for erhvervsskolerne, men siger, at de også bliver pålagt nye opgaver, som de ikke har i dag.

Han forstår godt, hvordan Socialdemokratiet kan nå frem til et negativt resultat, men glæder sig over, at erhvervsskolerne har udsigt til flere penge end før regeringens udspil.

- Vi er superglade for udspillet, men det er klart, at vi gerne vil af med omprioriteringsbidraget, siger Lars Kunov til TV 2.

Sådan vil regeringen styrke erhvervsskolerne

Håndværksfag i folkeskolen

Regeringen vil i højere grad have håndværksdrømmene til at spire i folkeskolen. Derfor skal der blandt andet:
- Investeres i nye og renoverede faglokaler, værksteder og udstyr i folkeskolen.
- Være mulighed for at tage valgfag på erhvervsskolerne.
- Lærere fra erhvervsuddannelserne skal undervise i folkeskolen.
- 10. klasse skal pege i retning af de håndværksmæssige uddannelser, og et nyt udvalg skal se på, om 10. klasse kan flyttes over på erhvervsskolerne.

Gymnasiet skal ikke være det automatiske valg

Ifølge regeringen ser mange unge og deres forældre gymnasielle uddannelser som det "automatiske" valg efter folkeskolen. Det skal der gøres op med.
I elevernes sidste år i folkeskolen vil regeringen derfor sætte øget fokus på erhvervsuddannelsernes muligheder, men også på hvilket niveau der kræves for at klare de gymnasielle uddannelser.

Mere ambitiøse kommuner

Der er meget store kommunale forskelle på søgningen til erhvervsuddannelserne. På Mors er det næsten 40 procent af eleverne i 9. og 10. klasse, der søger mod erhvervsskolerne, mens det flere steder i Nordsjælland kun er omkring fem procent.
Regeringen vil derfor have kommunerne til at opstille måltal for ansøgningen.

Kostophold på erhvervsskoler

Erhvervsskolerne i yderområderne skal styrkes, og derfor vil regeringen lave forsøg med kostophold på erhvervsskoler. Formålet er at gøre det mere attraktivt for de unge at bo tæt på skolen.

Mere tid til afklaring

I dag falder en femtedel af eleverne fra under grundforløbet på erhvervsskolerne. Det vil regeringen forsøge at nedbringe ved blandt andet at give mere tid til afklaring af faglig retning. Det skal ske ved:
- I dag er det kun elever, der gik ud af 9. eller 10. klasse for senest et år siden, der kan blive optaget på grundforløbets første del. Et forsøg har dog forlænget fristen til senest to år efter afslutningen af 9. eller 10. klasse, og det vil regeringen gøre permanent.
- Elever, der er gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end to år siden, begynder i dag direkte på grundforløbets anden del. For at give dem mere tid til opkvalificering og afklaring vil regeringen indføre et nyt forberedende forløb på 10 uger.

Kontrol med kvaliteten

Unge og forældre skal have bedre mulighed for at træffe det rigtige valg af uddannelsessted. Det skal blandt andet ske ved at styrke muligheden for at sammenligne erhvervsskolerne. Kvalitetstilsynet skal også styrkes, og uddannelsessteder med lavt niveau skal kunne sanktioneres.

Praktikpladstilsagn

Det kan ofte være svært for erhvervsskoleelever at finde en praktikplads. Derfor vil regeringen lave et nyt praktikpladstilsagn, hvor virksomhederne, mens eleverne går i 9. eller 10. klasse forud for grundforløbet, kan give tilsagn om en plads.

Flere traditioner

På de gymnasielle uddannelser er der tradition for studenterhuer, når eleverne er færdige. Regeringen ønsker at skabe lignende traditioner på erhvervsuddannelserne for at skabe større sammenhold. Det kan eksempelvis være gennem uddeling af medaljer.