Undervisningsminister: - Hver skoleelev har vikar i et år af deres skoletid

16x9
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA). Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Både lærernes og skoleledernes formand er kritisk overfor undervisningsministerens forslag om at nedbringe antallet af vikarer.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterede tirsdag regeringens nye udspil til justeringer af den nuværende skolereform.

Blandt de syv punkter, der skal forbedre den danske folkeskole, er en ambition om at nedbringe antallet af vikarer i folkeskolen.

Ifølge Merete Riisager har en elev i et gennemsnitligt skoleliv vikar i cirka et år. Og i mere end halvdelen af tiden er det en vikar, der ikke har en kompetencegivende uddannelse.

- Det er for meget, det kan vi gøre bedre, siger undervisningsministeren.

Hun lægger derfor op til en større gennemsigtighed i omfanget af brugen af vikarer på skolerne samt en målsætning om, at kommunerne skal nedbringe brugen af vikarer.

- Det kræver en opgørelse af brugen af vikarer. Den findes ikke i dag. Vi skal derfor finde en måde at følge udviklingen på uden at belaste skolerne med unødigt bureaukrati. Det skal være, så forældrene kan se vikardækningen på netop deres skole, siger hun.

Lærerformand: - Et tyndt punkt

Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, siger, at han kan se perspektiver i flere af de forslag, der bliver lagt op til fra regeringens side.

Han er dog ikke imponeret over det punkt, der handler om at nedbringe antallet af vikarer i den danske folkeskole. Han mener, at det mangler løsningsforslag.

- Det var et lidt tyndt punkt, synes jeg. Men vi ved godt, hvordan vi løser problemet. Det er, at vi får nogle af de lærere, der har forladt skolen, tilbage.

Skolelederformand er kritisk

Claus Hjortdal, der er formand for skolelederne, er kritisk over for udspillet fra regeringen, som, han mener, kommer ud af den blå luft.

- Det er ikke blevet drøftet med hverken forskere, fagfolk eller andre politikere. Og sådan udvikler vi altså ikke folkeskolen i Danmark.

Han siger, at han har bedt undervisningsministeren om et møde med alle parterne på området.

Han peger både på, at lærerne har fået skåret i ferien, og at en stor del af lærergruppen har forladt folkeskolen og blandt andet blevet erstattet af unge kvinder i den fødedygtige alder, der tager barselsorlov.

- Det er nogen af de store, tunge dele, der gør, at vi bliver nødt til at ansætte vikarer. Når de siger, at vi ikke kan få uddannede vikarer, så er det fordi, vi ikke har lærere nok, siger han.

Ville ikke vente

Det var oprindeligt planen, at folkeskolereformen fra 2014 først skulle evalueres næste år, men så lang tid vil regeringen ikke vente.

- Det er nu fire år siden, vi gennemførte folkeskolereformen. Den vil vi nu justere og først og fremmest give endnu et skub til fagligheden. Folkeskolereformen styrkede dansk og matematik. Nu vil vi styrke naturfagene, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen, som står for præsentationen sammen med undervisningsminister Merete Riisager.

Her kan du få et overblik over de vigtigste elementer i regeringens udspil.

Sådan vil regeringen ændre folkeskolen

Kortere skoledage

Regeringen vil forkorte skoledagen, så skoleugen i gennemsnit bliver 1,8 time kortere. Den vil dog fortsat være længere end inden reformen.
Fordelt på klassetrin ser det således ud (inklusiv pauser):
Børnehaveklasse til 3. klasse: Fra mindst 30 timer til 27,8 timer.
4. til 6. klasse: Fra mindst 33 timer til 31,5 timer.
7. til 9. klasse: Fra mindst 35 timer til 33,5 timer.

Mindre understøttende undervisning

Regeringen lægger også op til, at den omdiskuterede understøttende undervisning skal beskæres. Formålet med undervisningen er at give eleverne et afbræk – eksempelvis i form af fysisk aktivitet, lektiehjælp og projektforløb. Men regeringen mener, at det fylder for meget.
Mange skoler har dog allerede skåret ned på skoledagenes længde ved at benytte en undtagelse i loven, der giver dem mulighed for at erstatte understøttende undervisning med to-lærerordninger.
Her er de foreslåede ændringer i den ugentlige understøttende undervisningstid for udvalgte klassetrin (eksklusiv pauser):
Børnehaveklassen: Fra 9,5 timer til 6,2 timer.
5. klasse: Fra 3,8 timer til 1 time.
9. klasse: Fra 5,4 timer til 1,2 time.

Flere fagtimer

Mens regeringen vil skære ned på den understøttende undervisning, vil den øge fagundervisningen i især naturvidenskab.
Her er de foreslåede ændringer i den ugentlige fagundervisning for udvalgte klassetrin (eksklusiv pauser).
Børnehaveklassen: Fra 15 timer til 16,5 timer.
5. klasse: Fra 23,3 timer til 24,8 timer.
9. klasse: Fra 23,3 timer til 26,3 timer.

Kortere pauser

Den samlede tid til frikvarterer bliver også kortere.
De forslåede ændringer betyder, at den samlede ugentlige pausetid på udvalgte klassetrin reduceres med:
Børnehaveklassen: Fra 5,5 timer til 5,1 timer.
5. klasse: Fra 6 timer til 5,7 timer.
9. klasse: Fra 6,4 timer til 6 timer.

Selvstyrende folkeskoler

Som led i udspillet fortalte regeringen allerede i sidste uge, at den vil introducere en helt ny type folkeskole. Den nye type er del af et forsøg med såkaldte selvstyrende skoler, hvor formålet er at frigøre skolerne fra flere af de krav, de i dag er underlagt.
Det drejer sig blandt andet om, at de ikke behøver følge kravene om understøttende undervisning.

Færre vikarer

Folkeskolen bruger mange vikarer, og regeringen vil indføre større gennemsigtighed i brugen af dem samt reducere omfanget. Der skal fastsættes en målsætning om brug af færre vikarer – især dem uden relevant uddannelse eller kvalifikationer.

Ny læsekampagne

Regeringen vil lancere en 3-årig læsekampagne, som skal reducere antallet af svage læsere.