Regeringen vil ændre folkeskole-reformen med syv tiltag - se dem her

Skoleugen bliver i gennemsnit 1,8 time kortere. Se, hvordan det ser ud på hvert klassetrin.

Kortere skoledage, mindre understøttende undervisning og pausetid samt mere naturvidenskab på skemaet.

Det er nogle af hovedelementerne i et udspil til ændring af folkeskolen, som regeringen tirsdag har præsenteret.

Der var ellers planen, at den omdiskuterede folkeskolereform fra 2014 først skulle evalueres næste år, men så lang tid vil regeringen ikke vente.

- Det er nu fire år siden, vi gennemførte folkeskolereformen. Den vil vi nu justere og først og fremmest give endnu et skub til fagligheden. Folkeskolereformen styrkede dansk og matematik. Nu vil vi styrke naturfagene, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som står for præsentationen sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Få overblikket her

Her kan du få et overblik over de vigtigste elementer i regeringens udspil.

Sådan vil regeringen ændre folkeskolen

Kortere skoledage

Regeringen vil forkorte skoledagen, så skoleugen i gennemsnit bliver 1,8 time kortere. Den vil dog fortsat være længere end inden reformen.
Fordelt på klassetrin ser det således ud (inklusiv pauser):
Børnehaveklasse til 3. klasse: Fra mindst 30 timer til 27,8 timer.
4. til 6. klasse: Fra mindst 33 timer til 31,5 timer.
7. til 9. klasse: Fra mindst 35 timer til 33,5 timer.

Mindre understøttende undervisning

Regeringen lægger også op til, at den omdiskuterede understøttende undervisning skal beskæres. Formålet med undervisningen er at give eleverne et afbræk – eksempelvis i form af fysisk aktivitet, lektiehjælp og projektforløb. Men regeringen mener, at det fylder for meget.
Mange skoler har dog allerede skåret ned på skoledagenes længde ved at benytte en undtagelse i loven, der giver dem mulighed for at erstatte understøttende undervisning med to-lærerordninger.
Her er de foreslåede ændringer i den ugentlige understøttende undervisningstid for udvalgte klassetrin (eksklusiv pauser):
Børnehaveklassen: Fra 9,5 timer til 6,2 timer.
5. klasse: Fra 3,8 timer til 1 time.
9. klasse: Fra 5,4 timer til 1,2 time.

Flere fagtimer

Mens regeringen vil skære ned på den understøttende undervisning, vil den øge fagundervisningen i især naturvidenskab.
Her er de foreslåede ændringer i den ugentlige fagundervisning for udvalgte klassetrin (eksklusiv pauser).
Børnehaveklassen: Fra 15 timer til 16,5 timer.
5. klasse: Fra 23,3 timer til 24,8 timer.
9. klasse: Fra 23,3 timer til 26,3 timer.

Kortere pauser

Den samlede tid til frikvarterer bliver også kortere.
De forslåede ændringer betyder, at den samlede ugentlige pausetid på udvalgte klassetrin reduceres med:
Børnehaveklassen: Fra 5,5 timer til 5,1 timer.
5. klasse: Fra 6 timer til 5,7 timer.
9. klasse: Fra 6,4 timer til 6 timer.

Selvstyrende folkeskoler

Som led i udspillet fortalte regeringen allerede i sidste uge, at den vil introducere en helt ny type folkeskole. Den nye type er del af et forsøg med såkaldte selvstyrende skoler, hvor formålet er at frigøre skolerne fra flere af de krav, de i dag er underlagt.
Det drejer sig blandt andet om, at de ikke behøver følge kravene om understøttende undervisning.

Færre vikarer

Folkeskolen bruger mange vikarer, og regeringen vil indføre større gennemsigtighed i brugen af dem samt reducere omfanget. Der skal fastsættes en målsætning om brug af færre vikarer – især dem uden relevant uddannelse eller kvalifikationer.

Ny læsekampagne

Regeringen vil lancere en 3-årig læsekampagne, som skal reducere antallet af svage læsere.

Minister afviser opgør med reformen

Længere skoledage var et af hovedelementerne i reformen fra 2014, men selvom regeringen nu vil gøre dem kortere, afviser undervisningsminister Merete Riisager (LA), at der er tale om et opgør med reformen. Hun kalder det en justering.

- Vi gør det her, fordi vi er optagede af, at skoledagen og fagligheden fungerer, og at vi udvikler fagene, så eleverne kan blive engagerede. Men også, at skoledagene ikke bliver så lange, at det bliver et problem, siger Merete Riisager med henvisning til både uro i klasselokalet og brugen af vikarer.

Undervisningsminister Merete Riisager under præsentationen på Lillevang Skole i Allerød.
Undervisningsminister Merete Riisager under præsentationen på Lillevang Skole i Allerød. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Folkeskoleforliget er forligsbundet, og regeringen skal derfor have de øvrige partier - S, DF, R, SF - med for at lave ændringer.

Hos SF glæder gruppeformand ordfører Jacob Mark sig over kortere skoledage, men han er modstander af at bruge mere tid på fagtimerne.

- Det synes vi, er en dum idé. Der er i forvejen mange fagtimer, og vi ser hellere, at man laver flere timer med to voksne i klassen, eksempelvis en lærer og en pædagog, siger Jacob Mark.

SFs politiske ordfører, Jacob Mark.
SFs politiske ordfører, Jacob Mark. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Socialdemokratiets stedfortrædende politiske ordfører, Mattias Tesfaye, afviser ikke at skære i den understøttende undervisning, som kan varetages af pædagoger. Oppositionspartiet er dog ikke klar til at sige ja til regeringens forslag med det samme.

- Vi kommer ikke til at støtte tiltag, der vil reducere trivslen, og vi vil holde fast i, at pædagogerne er kommet ind i skolen for at blive.

Mattias Tesfaye, stedfortrædende politisk ordfører for Socialdemokratiet.
Mattias Tesfaye, stedfortrædende politisk ordfører for Socialdemokratiet. Foto: TV 2

Frygter for fagligt svage børn

Hos interesseorganisationen Skole og Forældre frygter formand Mette With Hagensen, at det vil gå ud over de fagligt svage børn, når der skæres i den understøttende undervisning, som eksempelvis kan være fysisk aktivitet.

- Det er lidt en overraskelse, at man skærer ned på den understøttende undervisning, som netop var tænkt som det, der skulle binde skoledagen sammen, siger Mette With Hagensen og fortsætter:

- Det, der skulle være undervisning for de børn, som ikke klarer sig særlig godt i den almindelige faglige undervisning. De børn, som vi kalder røre-og-gøre-børn, som har brug for bevægelse, brug for undervisning på andre måder. De kommer til at være taberne i det her.

 Mette With Hagensen, formand for interesseorganisationen Skole og Forældre.
Mette With Hagensen, formand for interesseorganisationen Skole og Forældre. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Skoleleder: - Hold fingrene væk

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, er også kritisk over for regeringens udspil.

- Vi har helt grundlæggende den holdning, at regeringen skal lade være med at pille ved reformen nu. Og den skal slet ikke gøre det, hvis udspillet ikke hænger på et stort politisk flertal. Regeringen kan komme med noget, der er flertal for, og som der er forskningsmæssig evidens for. Kan den ikke det, skal den holde fingrene væk, siger han til Politiken.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, ser anderledes positivt på, at regeringen vil forkorte skoledagen, hvis de ressourcer, der bliver frigivet, bliver i skolen.

- Hvis man vil prøve at styrke kvaliteten i stedet for at have meget fokus på kvantiteten, som vi har haft, så vil vi bestemt være meget positive over for det, siger Anders Bondo Christensen til TV 2.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, vil lytte interesseret, når regeringens folkeskoleudspil skal præsenteres tirsdag.