KOMMENTAR: Ideen om at afsætte Donald Trump er ønsketænkning

16x9
Donald Trump Foto: Nicholas Kamm / Ritzau Scanpix

BLOG: At være uegnet er ikke det samme som at være ude af stand til at være amerikansk præsident.

Lige siden Donald Trump tiltrådte som USA's præsident, har der været rig interesse for en tilføjelse til den amerikanske forfatning, som ellers ikke får meget opmærksomhed: det 25. forfatningstillæg.

Af selvsamme årsag er det nok en meget god ide at forklare baggrunden for tilføjelsen, og hvorfor det er meget usandsynligt, at tillægget vil blive brugt til at fjerne præsident Trump fra magten.

Selvfølgelig altid med det forbehold, at der ikke har været et historisk fortilfælde for en sådan handling, og vi dermed i et vist omfang famler i blinde.

Ordvalget er afgørende

Forfatningstillægget blev vedtaget i 1967 i kølvandet på mordet på præsident Kennedy fire år tidligere. Ideen var, at det skulle kortlægge processen i en krisesituation, hvor en siddende præsident var fysisk eller mentalt ”ude af stand til at varetage sit embedes magtbeføjelser og pligter”, som det forlyder i lovteksten.

For hvad nu, hvis præsident Kennedy havde overlevet attentatet i Dallas, men ikke længere havde været i stand til at lede nationen?

Her er det værd at bide mærke i semantikken. Der er tale om værende ”ude af stand” til at varetage embedet – ikke værende uegnet til at varetage embedet, som mange anklager præsident Trump for at være. Det 25. forfatningstillæg var lidt polemisk formuleret næppe tiltænkt som en slags forsikringspolice, der kunne tages i brug i tilfælde af befolkningens angivelige dårlige dømmekraft ved det seneste præsidentvalg.

Ved tilblivelsen af det 25. forfatningstillæg var der med andre ord ikke tale om en proces, der havde til formål at etablere rammerne for at afsætte siddende præsidenter, der blev anset for at være for eksempel inkompetente eller upopulære. Der var primært tale om at lovliggøre en overgangsordning.

Warrens lektier

I dag er der så igen rig interesse for netop det 25. forfatningstillæg efter den demokratiske senator Elizabeth Warren i kølvandet på offentliggørelsen af en anonym kommentar i avisen New York Times har advokeret for, at præsident Trump burde afsættes ved hjælp af selvsamme tilføjelse.

Lad os først dykke lidt ned i kernen af, hvad Warren sagde torsdag:

- Hvis fremtrædende medarbejdere i Trumps stab ikke mener, at den amerikanske præsident er i stand til at gøre sit job, så skulle de påkalde sig den 25. ændring af den amerikanske forfatning. Konstitutionen giver ikke fremtrædende medarbejdere mulighed for at gå bag præsidentens ryg, fjerne dokumenter fra hans bord og skrive anonyme kronikker... Alle embedsmænd har svoret at følge den amerikanske konstitution. Det er på tide, at de gør deres job.

Måske burde Warren først have læst op på det 25. forfatningstillæg.

Vicepræsidenten er nøglen

Det er korrekt, at det 25. forfatningstillæg giver mulighed for at fjerne en siddende præsident fra embedet. I det her tilfælde er det særligt sektion IV i tillægget, der er relevant. Her fremgår det, at vicepræsidenten og et flertal af præsidentens regering – i det her tilfælde 13 ud af Trumps 24 kabinetsmedlemmer – kan forsøge at smide præsidenten på porten.

Vicepræsident Mike Pence er med andre ord nøglefiguren i en eventuel afsættelsesproces. Uden Pences opbakning ville det være umuligt at afsætte Trump ved hjælp af det 25. forfatningstillæg. Selv hvis alle Trumps ministre støttede op om afsættelsen. Det er nok også af selvsamme årsag, at der flittigt spekuleres i, at vicepræsidenten er manden bag det anonyme New York Times læserbrev.

Den opmærksomme læser vil hurtigt kunne spotte, hvorfor Warren burde læse op på sit lands forfatning. Det er altså normalt ikke ”embedsmænd” eller ”fremtrædende medarbejdere”, der kan påkalde sig det 25. forfatningstillæg. Det er primært forbeholdt Trumps regering, rettere bestemt hans ministre og vicepræsident.

Sværere end impeachment

Når det er sagt, er det yderligere relevant at påpege, at der er tale om en i så fald langsommelig proces. En proces der indebærer en skriftlig udarbejdelse af en erklæring til Kongressen om præsidentens angivelige mangel på at kunne varetage sine forpligtelser. En erklæring, som præsidenten efterfølgende kan gøre indsigelse imod, hvorefter der ville skulle udarbejdes en ny erklæring, hvilket yderligere ville forlænge processen. Sidst men ikke mindst ville to tredjedele i begge Kongressens kamre skulle stemme for at afsætte præsidenten.

Der er med andre ord tale om en proces, som de fleste analytikere anser for værende endnu mere kompliceret end impeachment-processen. For husk at en rigsretssag ”kun” kræver et simpelt flertal i Repræsentanternes Hus og to tredjedeles flertal i Senatet; ikke to tredjedeles flertal i begge Kongressens kamre.

Intentionen bag tillægget

Så meget altså om selve processen. Men måske er det yderligere værd at hæfte sig ved, hvordan ophavsmanden bag forfatningstillægget selv fortolkede tilføjelsen.

I 1963 havde John D. Feerick, en ung jurist, skrevet en artikel om behovet for at vedtage et forfatningstillæg for at etablere en proces i tilfælde af, at præsidenten blev ude af stand til at varetage embedets forpligtelser. Kort tid efter blev præsident Kennedy dræbt, og det var Feericks artikel, der dannede grundlaget for det 25. forfatningstillæg.

Her er hvad ophavsmanden sagde i forbindelse med debatten om en mulig afsættelse af præsident Trump i sidste år: 

- Hvis du læser debatterne (i forbindelse med tilblivelsen af forfatningstillægget, red.), står det også klart, at politik og politiske uenigheder ikke er inkluderet, upopularitet er ikke inkluderet, dårlig dømmekraft, inkompetence, dovenskab – ingen af disse dele finder du i Kongressens debatter, ingen af delene er intenderet at blive dækket af sektion IV.

Feerick gjorde det yderligere klart, at intensionen bag tilføjelsen var, at en præsident kun skulle erklæres for uegnet på baggrund af ”pålidelige fakta om præsidentens fysiske eller mentale tilstand” og ikke personlige fordomme.

Der var med andre ord tale om et scenarie, der helst skulle være utænkeligt. Som ophavsmanden formulerede det:

- Det 25. forfatningstillæg er den amerikanske forfatnings sikkerhedsnet. Jeg håber, at vi aldrig får behov for at bruge det.

Er Trump uegnet eller ude af stand?

En central del af kritikken i det anonyme indlæg i avisen New York Times går på præsident Trumps angivelige amoralitet, uforudsigelighed og beskedne evne til at holde fokus. Ydermere er der kritik af specifikke politiske beslutninger på særligt det udenrigspolitiske område og en kritik af Trumps konstante angreb på pressen.

Er der noget i denne kritik, der ville retfærdiggøre den historiske brug af det 25. forfatningstillæg til at afsætte en siddende amerikansk præsident ud fra tilføjelsens oprindelige intensioner?

Ikke i det fjerneste. Men fortalere for at afsætte præsident Trump ville kunne på råbe sig, at selve lovteksten til forfatningstillægget ikke er særlig specifik, og det derfor ikke er nødvendigt at påvise, at præsidenten er ude af stand til at varetage embedet.

Men summa summarum står vi tilbage med en situation, hvor brugen af det 25. forfatningstillæg til at afsætte Donald Trump er en ønsketænkning, der stortrives mange steder, men ikke er et realistisk scenarie, der er værd at bruge meget tid på. Særligt ikke når en demokratisk senator af opportune årsager vælger at italesætte selvsamme urealistiske scenarie.