BLOG: Regeringen svigter klimaet - igen

16x9
Rasmus Nordqvist. Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

BLOG: Regeringen har de seneste par måneder pyntet sig med grønt og erklæret sig meget optaget af klima, miljø og natur. Gårsdagens finanslovsudspil slår dog fast, at virkeligheden ser meget anderledes ud. 

Tidligere i år slog regeringen sig op på at være ”den grønneste regering i nyere tid”. Hvis det ikke var så alvorligt og vigtigt et område, havde det næsten været sjovt. Venstre farvede deres blå logo grønt, og der blev brølet ”VI ER GRØNNE” i den offentlige debat fra alle Venstres valgklare politikere, efter at have siddet stædigt på hænderne i tre år. Den grønneste regering i nyere tid endte efterfølgende med at indgå et energiforlig med alle folketingets partier, som blandt andet byder på tre nye vindmølleparker over de næste ti år.

Et fint lille grønt skridt, men energiaftalen var for mig at se en minimumsaftale: Den bidrager ikke betydeligt til at løse klimaudfordringen. Vi skal bygge, hvad der svarer til 10 vindmølleparker over de næste 10 år, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at bremse klimakrisen, inden den bliver endnu mere dødelig end i dag.

I går nåede vi så dagen, hvor regeringens finanslovsforslag for 2019 skulle præsenteres, og selvom jeg efterhånden har lært ikke at sætte forventningerne for højt til deres grønne ambitioner – eller mangel på samme, prøvede jeg alligevel ikke at være for forudindtaget. Det blev så heller ikke i går, at jeg kunne løfte armene over hovedet og bryde ud i et sejrsbrøl for klimaet. For mens retorikken er farvet skinnede grøn, skal du ikke så meget som kradse let i overfladen, før det er tydeligt, at der inde bag det grønne er ligeså kulsort, som der hele tiden har været.

Med et sølle, og det er næsten for pænt at skrive, bidrag på èn milliard over fire år til den grønne omstilling, nærmer det sig at gøre grin med klimakrisen. Man forsøger ganske enkelt at bilde den danske befolkning ind, at man er grøn, men virkeligheden viser den førte politik noget andet. Goddag mand økseskaft, verden står bogstavelig talt flammer, og så kan man ikke finde mere end ÈN milliard. Den lille milliard dækker desuden ikke kun klima, men kan også bruges på natur, miljø og gastronomi. Ja, du læste rigtigt: GASTRONOMI. Over en fire årig periode. Det vil sige, at man bruger 250 millioner om året. Det er lidt som at forsøge at lappe et åbent benbrud med brugte, rustne hæfteklammer.

Jeg ville ønske, at det sluttede her. For det er ved gud allerede slemt nok. For en opgave, der burde være helt nødvendig at løse, nemlig hvordan vi får udskiftet den danske bilpark fra benzin og diesel til el, er en opgave, der fortsat står tilbage uden nogle svar. Tværtimod, for her skal registreringsafgiften stige fra 20 til 40 procent af registreringsafgiften på benzinbiler efter nytår, hvilket alt andet lige vil få salget til at falde yderligere. Klimaministeren mener dog ikke, at forhøjede afgifter vil påvirke salget.

Det er selvfølgelig noget pjat, for vi skal ikke se længere end til vores norske naboer, hvor man har fjernet registreringsafgiften, for at opdage, at salget eksploderede, da det gav bedre mening at skifte til elbil, end at købe en generationstyv, der kører på benzin. Det skal dog siges, at dette er udmøntningen af en gammel aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre. Men jeg havde håbet til det sidste, at man vågnede op fra benzinmareridtet og tjekkede ind i klimavirkeligheden. 

Så alt i alt er det et meget, meget skuffende finanslovsudspil fra regeringen, og jeg har slet ikke nævnt udraderingen af vores uddannelser, ældrepleje og børneområdet. Står det til Alternativet skal den slags kortsigtede finanslovsudspil være fortid, hvis vi efter næste valg indtager regeringskontorerne. Et grønt superministerium og en investering på 80 milliarder i grøn omstilling skal sikre, at vi laver politik for fremtiden, ikke for fortiden.