Det vil regeringen bruge penge på i 2019 - få overblikket her

Regeringen vil finansiere en stor del af udgifterne i statens budget for næste år med det såkaldte økonomiske råderum.

Hvad skal staten bruge penge på i 2019, og hvor skal pengene komme fra?

De spørgsmål giver regeringen sit svar på torsdag, hvor finansminister Kristian Jensen (V) på et pressemøde præsenterer buddet på det kommende års finanslov.

- Dansk økonomi er god, pengene passer, og vi passer godt på pengene, siger Kristian Jensen på pressemødet.

- Fordi vi har styr på dansk økonomi, kan regeringen prioritere nye initiativer på udvalgte områder. Den sunde økonomi skal bruges til at skabe et endnu mere trygt og nært Danmark, hvor vi investerer i kernevelfærd til børn, unge, voksne og ældre, hvor vi letter afgifterne, og hvor vi skaber et mere grønt Danmark.

Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterede i dag regeringens forslag til finanslov for 2019.
Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterede i dag regeringens forslag til finanslov for 2019. Foto: Jonas Olufson / Ritzau Scanpix

Milliarder til velfærd

Regeringen prioriterer blandt andet samlet set 4,2 milliarder kroner til velfærd i 2019. Heraf går mere end halvdelen til kommuner og regioner som del af økonomiaftalerne, mens 750 millioner kroner er afsat til børn, ældre og sundhed, og den prioritering vil fortsætte hvert år i perioden 2019-2022.

Til miljø og klima er der sat omkring 1,5 milliard af, mens man også vil bruge 520 millioner kroner til afgifter- og erhvervsinitiativer.

Ifølge regeringens prognose for dansk økonomi, også kaldet Økonomisk Redegørelse, som også bliver fremlagt i dag, forventes det, at det offentlige forbrug i udgangspunktet generelt vil vokse med 0,4 procent det kommende år. 

Nogle af de konkrete initiativer pengene skal gå til, har vi samlet et overblik over her:

Regeringens finanslovsforslag 2019
Regeringen har fremlagt deres bud på en finanslov for 2019. Her er et overblik:

Penge at hente i økonomisk råderum

Regeringen lægger op til at langt størstedelen af initiativerne på finansloven bliver finansieret med det såkaldte økonomiske råderum, som er de penge, staten har tilbage, når alle forventede udgifter er betalt.

Regeringen har gjort sig meget store bestræbelser på at fjerne de forslag, som kunne provokere Dansk Folkeparti

Helle Ib, politisk kommentator

Derudover har regeringen blandt andet planer om at afskaffe det særlige tilskud til efterskoleophold for indvandrere, lave gymnasiale suppleringskurser om til billigere fjernkurser og sætte rentesatsen op for selskaber, som skylder penge i skat.

- Den finansiering, der kommer, kommer ved, at der er styr på økonomien. Vi har skabt et råderum ved at indføre en række reformer. Blandt andet efterlønsreformen, som skaffer flere hænder på arbejdsmarkedet, gør, at vi bare bliver et rigere samfund, og derfor har råd til også at lave nogle velfærdsinitiativer, siger Kristian Jensen.

Klappet af med Dansk Folkeparti 

Forude venter nu forhandlinger med særligt regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

Sidste år var disse forhandlinger tæt på at koste regeringen livet, fordi Liberal Alliance stod fast på at få gennemført skattelettelser, som Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder ville være med til. 

Så galt kommer det ikke til at gå i år, vurderer Børsens politisk kommentator, Helle Ib:

- Regeringen har gjort sig meget store bestræbelser på at fjerne de forslag, som kunne provokere Dansk Folkeparti, siger Helle Ib. 

- Det er ingen hemmelighed, at særligt Dansk Folkeparti og Liberal Alliance godt ville have gjort noget ved arveafgiften. Det står også i regeringsgrundlaget, men det kommer man ikke igennem med. Man spiller ikke ud med det, fordi der næsten er garanti for, at Dansk Folkeparti vil sige nej tak. Når man ser udover det hele, hvis de fire blå partier ikke kan enes nogenlunde om det, der ligger nu, så er blå blok brast totalt sammen.

Alle initiativer, der kunne provokere Dansk Folkeparti er fjernet i Finansloven, siger Helle Ib. Video: Rasmus Dam Nielsen

Milliarder i overskud til forhandlingsbordet

Umiddelbart er Dansk Folkeparti da også positivt stemt overfor det, regeringen har lagt frem:

- En stor del af det, der er kommet frem, lyder sådan set rigtig fornuftigt, siger finansordfører René Christensen.  

Det fremgår af regeringens finanslovsforslag, at der er afsat omkring 1,3 milliarder kroner årligt i reserve, som kan komme i spil ved forhandlingsbordet. 

Og i følge Dansk Folkeparti er der da også ting, der skal lægges arm om:

- Vi ser, at der mangler noget på udlændinge området. Dér har vi en hel del ting med. Og så ser vi også, at der mangler noget på ældreområdet, og det er blandt andet det her med, hvor købekraften er blevet af hos pensionisterne? Vi kan jo se, at den er blevet udhulet, siger René Christensen.

Sidste år var forhandlingsreserven på 2,5 milliarder kroner, så der er en del mindre for DF at forhandle om i år, end sidste år.
Sidste år var forhandlingsreserven på 2,5 milliarder kroner, så der er en del mindre for DF at forhandle om i år, end sidste år. Foto: Jonas Olufson / Ritzau Scanpix

Oppositionen er kritisk

Oppositionspartierne kan også se frem til at blive inviteret med til forhandlinger.

Der har de seneste år ikke været tradition for, at de har siddet med hele vejen, og umiddelbart har de da også taget de kritiske briller på.

Blandt andet har SF sat røde streger under de fortsatte besparelser på uddannelsesområdet, Alternativet vil have flere penge til klimaet, og så mener Socialdemokraterne generelt, at regeringen forsømmer at tage højde for, at der i de kommende år kommer flere ældre.

- Hvis vi alene ser på, hvad der er sket på befolkningsudviklingen over de seneste tre år, så er der blevet 93.000 flere ældre over 70 år. Så det giver sig selv, at man mange steder i den offentlige sektor oplever, at der er brug for flere ressourcer. Dér er pengene ikke fulgt med. År for år er velfærden blevet udhulet, siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Kort efter Folketingets åbning i oktober forventes finanslovsforhandlingerne for alvor at begynde, og det er kutyme, at de falder på plads i slutningen af november eller midten af december.