BLOG: Kære Pia, det er klimakaoset, vi skal være bange for, ikke politisk kaos

16x9
Vindenergi og solenergi skal fremover konkurrere for at sikre laveste pris på grøn energi. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

BLOG: Folketingets formand har i weekenden været ude med udtalelser om, at hun er bange for et politisk kaos.

Vi er nogle partier, der har tilladt os at pege på alternativer til det bestående, men jeg kan kun sige til Pia Kjærsgaard, at hun ikke skal være bange for politisk kaos, men derimod for det klimakaos, der rammer os, hvis vi stædigt beholder skyklapperne på og holder fast i det bestående.

Vi er ikke sat i verden for at bevare status quo. For at pege på en blå eller rød statsminister eller for at holde hånden under de magtstrukturer, vi kender så godt. Vi er sat i verden for at skabe den reelle forandring, klimakrisen kalder på. Vi peger på Uffe Elbæk som Danmarks grønne statsminister, fordi de store gamle partier – uanset farve - har forsømt at tage de nødvendige skridt for Danmark og kloden de seneste mange år.

For klimakrisen ændrer alt. Vi står ikke over for klimaforandringer, vi befinder os midt i dem. Men bare rolig, det betyder ikke, at alt håb er ude! Hvad det til gengæld betyder er, at handling på både det personlige, det nationale og det internationale plan er en bunden opgave for menneskeheden – lige her og lige nu. Det er den logik, der er gennemgående i vores politik.

Når Alternativet foreslår afgifter på fx oksekød og flyrejser sideløbende med politisk klimahandling, som stop for oliejagt i Nordsøen, markant mere vedvarende energi og udskiftning af benzinbiler med elbiler, er det derfor et udtryk for pragmatisme. Vi lytter ganske enkelt til det, forskerne fortæller os skal til for at vende udviklingen – og så handler vi på det. Hverken mere eller mindre.

Videnskaben fortæller os, at vi skal have fuldt fokus på den grønne omstilling, så det er det, vi har. Vi kalder det klimarealisme. Står det til os, skal et nyt grønt superministerium med fire ministre overtage rollen som det rammesættende ministerium efter Finansministeriet, sådan at vi ikke længere kan vedtage lovgivning, der skyder vores børn og børnebørn i foden. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at vi overlader en verden til de kommende generationer, som er i samme eller bedre tilstand end den nuværende.

En dugfrisk undersøgelse for Berlingske viste, at over halvdelen af danskerne nu går ind for at bruge afgifter i kampen mod klimaforandringerne. Det er en nyhed, der giver mig et smil på læben. Men smilet blegner desværre lidt, når vores politiske kolleger på Christiansborg afviser tanken. Vi er ikke i tvivl: Alle skal trække deres del af læsset. Det betyder, at vi ikke kan blive ved med at flyve til Thailand i tide og utide og spise kød hver eneste dag til stort set alle måltider. Det skal være lettere at træffe de rigtige valg for kloden og dyrere at belaste den. Så ja, det skal være dyrere at flyve og spise bøffer og det skal omvendt være billigere at købe frugt og grønt og at købe en elbil. 

Og ja, selvfølgelig kan det mærkes, når vi skal ændre vores vaner. Men ikke nær så meget, som hvis vi slipper tøjlerne og lader klimaet løbe løbsk. Hvem har sagt, at det skal være komfortabelt at stoppe en klimakrise? Man kan ikke slukke en brand uden at få sved på panden.

Men lad os også huske, at klimakrisen kan blive et positivt vendepunkt for Danmark og verden. Den er en unik chance for at gentænke hele vores samfund og vores måder at være menneske på. Vi kan give rum til livet nu. Vi kan arbejde mindre, forbruge mindre, have tid til hinanden og os selv, hjælpe mere, dele mere, mødes i fællesskaber om at finde på smarte løsninger for et bæredygtigt lokalsamfund.

Det er derfor, vi fremlægger et alternativ, det handler ikke om politisk spil og spin. Hvis det betyder, at Christiansborg skal træde ud af sin sædvanlige tryghedszone, ja, så er det sådan set en win-win situation. For ærligt talt: Pladen har været gået i hak længe. Vi har brug for en ny begyndelse. Der er et alternativ.