Imam vil anbefale, at man undgår håndtryk med det modsatte køn

Imam opfordrer ansøgere om statsborgerskab til at undgå ceremoni i deres kommune.

Må man som ansøger om dansk statsborgerskab nægte at give hånd, hvis man møder op til en ceremoni med en borgmester af det modsatte køn?

Nej, mener Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Konservative. De tre partier var i juni med til at lave en ny aftale om at stramme kravene for at få statsborgerskab i Danmark. 

Et af kravene er, at ansøgere skal deltage i en ceremoni i sin bopælskommune. Ved ceremonien skal ansøgere skrive under på at ville overholde Grundloven og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Og hvis man vil være dansk, skal man også give hånd, mener DF, S og K. 

Netop udtryk for respekt

Men for en del muslimer er det netop udtryk for respekt, at man ikke giver hånd til en person af det modsatte køn. Det fortæller imam Falah Malik fra Nusrat Djahan Moskéen til TV 2.

- I dele af islam giver man ikke hånd til det modsatte køn. Det bunder i, at man tager udgangspunkt i koranens lære og profeten Muhammeds sædvane. Det har ikke noget at gøre med, at man viser respektløshed over for det modsatte køn. Det er faktisk udtryk for respekt for det modsatte køn, siger Falah Malik.

Hvis der i Danmark indføres en lovgivning om, at man skal give hånd i forbindelse statsborgerskab, har imamen en markant holdning til den sag.

Falah Malik vil nemlig ligefrem opfordre de muslimer, der kommer til ham, til ikke at møde op ved den omtalte ceremoni. 

- Vores menighed har altid arbejdet for fred og tolerance og respekt og dialog og loyalitet til landet og lydighed til regeringen, så vi går ikke ind for, at man decideret laver oprør. Men samtidig vil jeg også sige, at så må man holde sig væk fra de steder, hvor man bliver nødt til det.

- Jeg vil anbefale som imam, at man så ikke tager den ceremoni, siger imamen. 

Debatten blusser op igen

Manglende håndtryk har flere gange de seneste år vakt debat. 

Lørdag kunne flere medier fortælle, at et muslimsk par i Schweiz havde fået afvist statsborgerskab, efter de to nægtede at give hånd til personer af det modsatte køn, da de skulle interviewes af myndighederne. Ifølge schweiziske embedsmænd lå manglende respekt for lighed mellem kønnene og manglende evne til integration til grund for afvisningen.

Tilsvarende skete det i Frankrig i april, hvor en algerisk kvinde blev nægtet statsborgerskab, fordi hun ikke ville give hånd til en embedsmand

Til gengæld afgjorde en svensk domstol tidligere på ugen, at en arbejdsgiver i Sverige må acceptere, at en muslimsk kvinde ikke giver hånd til en fremmed mand. Arbejdsgiveren skal betale kvinden en erstatning på omkring 28.500 danske kroner, fordi jobinterviewet blev afbrudt.

Herhjemme har det tidligere vakt debat, da den kontroversielle samfundsdebattør Asmaa Abdol-Hamid af religiøse årsager ikke ville give hånd til mænd, selvom hun var ansat som brobygger hos Fyns Politi. Men det skal man som ansat i politiet, fastslog både justitsminister Søren Pape Poulsen fra de konservative og Venstres udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, dengang.

I 2014 var det en muslimsk censor, der ikke ville give hånd til en kvindelig HF-studerende ved en eksamen. Det fik dengang Dansk Folkeparti til at kræve, at alle offentligt ansatte skulle være forpligtede til at strække hånden frem og sige goddag.

Afstemning

Et ufravigeligt krav

Nu er det så Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Konservative der kræver, at alle ansøgere skal give hånd ved ceremonien i deres kommune omkring statsborgerskab. 

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, sammenligner et krav om at give hånd med tildækningsforbuddet, der trådte i kraft den 1. august.

- Det er sådan vi gør i Danmark. Vi kan se hinanden, og håndtryk er en normal omgangsform, når man møder nogen for første gang. Mange opfatter det som en fornærmelse og manglende respekt, hvis man ikke tager imod en fremstrakt hånd, og det er det også efter min opfattelse, siger Martin Henriksen til TV 2.

På baggrund af de seneste udmeldinger fra de konservative og Socialdemokratiet, forventer Dansk Folkeparti, at både regeringen og socialdemokraterne vil bakke op om at gøre håndtrykket til et ufravigeligt lovkrav.

Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, mener også, at ansøgeren bør give hånd, men han kan endnu ikke sige, om det skal være et konkret krav. Liberal Alliance oplyser til Ritzau, at partiet endnu ikke har taget stilling til, om håndtrykket skal være et krav for statsborgerskab.

Sådan strammes reglerne for at få dansk statsborgerskab

Selvforsørgelse

Reglerne for selvforsørgelse strammes på flere måder:
- Fremover skal ansøgere på dagpenge ikke længere kunne få dansk statsborgerskab, hvis ansøgeren har modtaget dagpenge ud over fire måneder. Har ansøgeren fået dagpenge i mere end fire måneder forlænges selvforsørgelsesperioden.
- De nuværende regler siger desuden, at ansøgeren ikke må have modtaget offentlig forsørgelse inden for det seneste år. Det sættes op til to år. 
- Reglerne for, hvor lang en periode ansøgeren tidligere må have været på offentlig forsørgelse, strammes også. I dag må ansøgeren ikke have modtaget offentlig forsørgelse i i en periode på sammenlagt mere end seks måneder. Det sættes ned til fire måneder inden for de seneste fem år.

Kriminalitet

Begåelse af bestemte typer kriminalitet udelukker fremover ansøgere fra dansk statsborgerskab:
- Fremover vil ubetingede fængselsdomme over tre måneder for personfarlig kriminalitet - eksempelvis vold og trusler - give livslang udelukkelse fra at få dansk statsborgerskab.
- Ansøgere skal fremover ikke have dansk statsborgerskab, hvis de er dømt for eksempelvis vold mod børn, seksualforbrydelser eller banderelaterede forbrydelser. Ubetingede fængelsesstraffe over et år giver også permanent udelukkelse.
Visse typer kriminalitet betyder allerede i dag, at ansøgeren ikke kan blive dansk statsborger. Det drejer sig blandt andet om ubetinget frihedsstraf på 1½ år eller mere og ubetinget frihedsstraf på 60 dage eller mere for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om blandt andet terrorisme og landsforræderi).

Ceremoni med underskrivning af grundloven

Ansøgere skal fremover deltage i en ceremoni, hvor de skriver under på at ville overholde grundloven, hvis de vil have dansk statsborgerskab. Ceremonierne skal finde sted ude i kommunerne.
I dag skal ansøgeren love troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.

Lettere for dansksindede syd for grænsen

Det skal være lettere for dansksindede sydslesvigere bosiddende i Sydslesvig at få dansk statsborgerskab.

Særlig lægefaglig instans

De lægefaglige diagnoser i forbindelse med en ansøgning styrkes.
Der oprettes en enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, som af Folketingets Indfødsretsudvalg kan anmodes om en 'second opinion'. Det kan ske, hvis der i forbindelse med ansøgningen opstår tvivl om kvaliteten af en lægeerklæring.