Elbæk vil være statsminister, men de nærmeste allierede stejler

16x9
Ingen partier i Folketinget agter at bakke op om Alternativets bud på regeringsmagten. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Alternativet har fremlagt sin regeringsplan, men får end ikke støtte fra sine nærmeste allierede.

Alternativet og leder Uffe Elbæk skal finde sine absolut bedste overtalelsesevner frem, hvis drømmen om nøgler til Statsministeriet skal realiseres. 

Partiet har som optakt til sit sommergruppemøde fremlagt en plan for, hvordan de vil lede landet.

Men selv om den på mange områder overlapper med den politik, partier som Enhedslisten og SF ønsker at føre, er end ikke de lune på idéen om Uffe Elbæk som statsminister:

- Vi kan godt lide deres indhold, men vi fatter ikke, hvordan de kan tro, at de kan nå det mål gennem Løkke, for det er ham, de ender med at hjælpe til magten, siger SF's politiske ordfører, Karsten Hønge til TV 2. 

Alternativet har i forbindelse med sit bud på statsministerposten, slået fast, at de ikke akter at pege på andre statsministerkandidater end Uffe Elbæk, og at deres mandater derfor ikke kan tælles med som en del af rød blok, og det er den logik, der får de øvrige partier på Venstre-fløjen til at stejle.

- Vi er altid glade for, at der er nogen, der mener det samme som os, siger Karsten Hønge. 

- Men at hoppe med på sådan en gang varm luft, som at Uffe skal være statsminister, selv om hans parti måske kun får 6-7 mandater… Så kommer vi jo til at diskutere alt mulig andet end det, de synes, er vigtigt. Alternativet siger, det er vigtigt at diskutere klimaudfordringen, men det vi diskuterer, er jo Uffes egotrip med at ville være statsminister.

Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, er enig:

- Vi synes, at det er rigtig forfriskende, at Alternativet vil være statsminister. Vi kan bare ikke være med, når de siger, at de vil melde sig ud af ligningen. Det vil nemlig kunne betyde, at Løkke kan fortsætte, eller at man mister chancen for indflydelse, siger han.

Fuld fokus på klimaet

Alternativet ønsker større fokus på klimaudfordringerne, og det er en af hovedårsagerne til, at partiet nu lægger op til et grundlæggende opgør med de nuværende ministerier samt et politisk program med omprioriteringer for cirka 240 milliarder kroner. Kun Statsministeriet og Udenrigsministeriet får lov at bestå. Til gengæld skal Finansministeriet nedlægges og erstattes af et grønt superministerium, der fremover skal godkende politiske tiltag i andre ministerier.

Alternativets leder, Uffe Elbæk, forklarer til Politiken, at det nye ministerium skal have samme magtfulde rolle, som Finansministeriet har i dag.

- Vi mener, at klimaforandringerne er vores politiske udfordring nummer ét. Det er derfor, at vi ikke bare ændrer ministeriernes navne og arbejdsområder, men markant ændrer de økonomiske prioriteringer, siger Uffe Elbæk til Politiken.

Netop denne idé har også SF og Enhedslisten tidligere fremsat, og kigger politikerne dybere ned i Alternativets plan, er der også flere andre tiltag, som de to partier vil kunne genkende fra deres eget bagkatalog. Alligevel kan de ikke se Alternativet som et reelt alternativ til Mette Frederiksen:

- Det er meget fælles gods med Enhedslisten, det må jeg sige. Så grundlæggende set synes jeg, det er godt, og der er mange smukke og gode tanker, siger Enhedslistens Rune Lund.

- Men jeg synes, det er vigtigt, at det bliver helt konkret. Det er den konkrete politik, som skal sørge for, at vi vinder den vælgermæssige opbakning, der skal til, og at det ikke bare bliver noget, som kommer til at ske ude i fremtiden. Det skal ikke bare lyde smukt og godt, men også kunne gennemføres.

Socialdemokratiet er skeptisk

Uffe Elbæk meldte i juni sig selv som statsministerkandidat, og Alternativet håber derfor, at det er ham, der kommer til at stå i spidsen for den nye regering efter næste folketingsvalg.

Samme ønsker er der langt fra hos Socialdemokratiet, som går til valg på, at Mette Frederiksen skal være statsminister. Rød bloks største parti vil givetvis være afhængig af Alternativets mandater, hvis det projekt skal lykkes, men selvom Socialdemokratiet er klar til at gøre mere for den grønne omstilling, er partiet alligevel skeptisk. Det skyldes Alternativets finansiering.

Foruden de mange nye ministerier ønsker Uffe Elbæks parti blandt andet også at indføre gratis psykologhjælp, afskaffelse af integrationsydelsen samt kontanthjælpsloftet samt dagpenge og kontanthjælp uden modkrav som eksempelvis aktivering.

Det er ikke sådan, at vi ikke vil gå på kompromis. Vi vil bare ikke kompromitteres på nogle af de ting, der er grundlæggende for os

Carolina Magdalene Maier (Å)

En stor del af pengene – 38 milliarder kroner-  vil Alternativet hente via skat på aktie- og obligationshandler. Men det beløb er urealistisk højt, mener Socialdemokratiets folketingsmedlem Peter Hummelgaard.

Han frygter, at den finansielle handel vil rykke til andre lande, hvis det kun er Danmark og ikke hele EU, der indfører skatten. Og sker det, er 38 milliarder kroner i gevinst for statskassen alt for højt sat, lyder det.

- De regner nogle ting med i deres indtægter, som er penge, de simpelthen bare ikke kan regne med, siger Peter Hummelgaard til Politiken.

Radikale Venstre forholder sig over for samme avis sig også skeptisk i forhold til finansieringen.

Med Uffe Elbæks jagt på statsministerposten, er opbrudet i dansk politik totalt, mener Anders Langballe.

Alternativet: 'Forudsigelig reaktion

Men selv om opbakningen til Alternativets projekt altså tilsyneladende er ikke-eksisterende på Christiansborg, lader partiet sig ikke slå ud. Politisk ordfører Carolina Magdalene Maier kalder over for TV 2 reaktionen fra kollegerne for 'forudsigelig': 

- Hvordan skulle de ellers reagere? spørger hun retorisk. 

- Vi er jo dem, der kommer med et alternativ til Lars Løkke og Mette Frederiksen.

De kunne jo pege på jer?

- Ja, det kunne de gøre, men på papiret er vi jo mindre end dem, og det tror jeg, betyder noget.

- Vi skal ikke glemme, at det i sidste ende er vælgerne, der bestemmer, og når vi går ud og præsenterer et program som det her, så er det jo fordi, vi tror, at det rykker noget i befolkningen, fordi vi er konkrete. Planen er gennemfinansieret. Det er meget tydeligt, hvad vi vil, siger Carolina Magdalene Maier.

(Artiklen fortsætter under listen)

Alternativets 15 ministerier

Statsministeriet

Antal ministre: 2 (statsministeren og vicestatsministeren)
Skal blandt andet sikre, at alle ministerier overholder menneskerettighederne, bidrager til opfyldelsen af klimaaftalen fra Paris, FN's verdensmål og andre internationale aftaler og forpligtelser. 
 

Ministeriet for grøn omstilling

Antal minister: 4
(klima- og energiminister, miljøminister, naturens minister, minister for global grøn omstilling)
Alle politiske tiltag af relevans godkendes af dette ministerium. Derudover skal det blandt andet sikre, at Danmark bliver fossilfrit i 2035.

Ministeriet for social refærdighed

Antal ministre: 1
Skal bl.a. arbejde for en afskaffelse af integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet, førtidspensions- og fleksjobreformen, 225-timers reglen og ghettolisten samt gøre det muligt for at få dagpenge og kontanthjælp uden modydelse.

Ministeriet for økonomisk bæredygtighed

Antal ministre: 2 
(ministeren for økonomisk bæredygtighed og ministeren for ligestilling og finansiel stabilitet)
Skal gøre op med konkurrencestaten og indføre en økonomisk, social og grøn bundlinje i ministeriets fremtidige beregninger.

Ministeriet for god fordeling

Antal ministre: 1 
Skal indføre en række skatter på blandt andet nettoformuer over tre millioner og handler med aktier og obligationer, som skal sikre en bedre omfordeling, og så skal der laves en grøn afgiftsreform med lavere afgifter på elbiler og højere afgifter på blandt andet flyrejser, kemikalier og oksekød.

Udenrigsministeriet

Antal ministre: 3
(udenrigsministeren, ministeren for udviklinh og global retfærdighed og ministeren for Nordatlanten)
Skal bl.a. sænke forsvarsudgifterne til én procent af bnp og fordoble udviklingsbistanden. For at styrke Rigsfællesskabet skal ministerposten for Nordatlanten gå på skift mellem Danmark, Grønland og Færøerne.
 

Ministeriet for mennesker på flugt og nye danskere

Antal ministre: 1
Skal lempe reglerne for, hvornår man kan opnå statsborgerskab og indføre familiesammenføring for mennesker med opholdstilladelse fra dag 1, og så skal Danmark tage 2.000 kvoteflygtninge om året.

Demokrati- og indenrigsministeriet

Antal ministre: 1
Ministeriet skal placeres i alle fem landsdele og blandt andet arbejde for, at valgretsalderen ved kommunal- og rgionsrådsvalget bliver sat ned til 16 år samt sikre større økonomisk frihed i kommunerne og regionerne. 

Ministeriet for kunst, kultur og livssyn

Antal ministre: 1
Der bliver afsat en årlig kulturmilliard som blandt andet skal bruges til at give unge, udsatte og nyankomne flygtninge gratis adgang til diverse kulturtilbud. Ministeriet skal desuden blandt andet sikre ligestilling af tros- og livssynssamfund og gøre kreative fag obligatoriske i folkeskolen.

Ministeriet for livslang nysgerrighed

Antal ministre: 1
Skal blandt andet afskaffe både fremdriftsreformen, uddannelsesloftet og de nationale test i folkeskolen. I folkeskolen skal karakterer erstattes af feedback, og så skal der tilføres mere pædagogisk personlae i vuggestuerne.

Sundheds- og Forebyggelsesministeriet

Antal ministre: 1
Skal blandt andet indføre gratis psykologhjælp og tvinge medicinalindustrien til at donere en procentdel af deres omsætning til en uafhængig forskningsfond, der skal øge gennemsigtigheden, når man køber medicin. 

Trivsels- og Omsorgsministeriet

Antal ministre: 1
Sammen med arbejdsmarkedets parter skal ministeriet blandt andet arbejde for at indføre en 30-timers arbejdsuge, hvor reallønsstigninger bliver vekslet til mere frihed.

Justits- og Frihedsministeriet

Antal ministre: 1
Skal blandt andet afkriminalisere narkotika og legalisere cannabis samt opprioritere alternativer til fængselsstraf såsom samfundstjeneste og afsoning i fodlænke. 

Iværksætteri- og Erhvervsministeriet

Antal ministre: 1
Skal blandt andet arbejde for, at landbruget er 100 procent økologisk i 2040 og sikre, at pensionskasser investerer bæredygtigt.

Ministeriet for digital forbedring

Antal ministre: 1
Skal blandt andet sikre digitale firhedsrettigheder og oprette et dataetisk råd.

'Hvad skulle vi ellers have gjort'

Carolina Magdalene Maier erkender, at Alternativets plan er radikal.

- Og det er den, fordi vi står over for nogle klimaforandringer, som vi har indset, at vi er nødt til at reagere radikalt anderledes på, hvis vi skal bremse. Vi er simpelthen nødt til at sige, at statens og regeringens vigtigste opgave er klimaforandringerne. Det er vores største politiske udfordring, og derfor bliver vi nødt til at tænke den måde, vi laver politik på, helt anderledes.

Alternativets politiske ordfører forstår godt, hvis regeringsplanen virker som en voldsom omgang og indrømmer, at hun også selv så det som et sats, da partiet i foråret traf beslutningen om at pege på Uffe Elbæk som statsministerkandidat og udforme sit eget regeringsoplæg.

- Men hvad skulle vi ellers have gjort? Skulle vi drypvis være kommet med nogle forslag over de næste år? Så havde vi jo bare gjort, som vi altid havde gjort i dansk politik, og vi synes ikke, at der har været særligt store forandringer de seneste syv år i forhold til den måde, vi laver politik på og udpeger statsministre på. Så dette er også et forsøg på at prikke ind i en ballon, der er spændt op, så der kan komme noget ny luft ind.

- Vi forventer ikke, at hele Folketinget siger ’haps! Nu laver vi det her’. Det er jo sat på spidsen, så selvfølgelig er det et forhandlingsoplæg. Det er ikke sådan, at vi ikke vil gå på kompromis. Vi vil bare ikke kompromitteres på nogle af de ting, der er grundlæggende for os, og det føler vi, at vi ville blive, hvis vi gik ud og pegede på Mette Frederiksen, siger Carolina Magdalene Maier.