Tidligere formand for Danske Gymnasieelever: Det gav mig kvalme at holde med Danmark

Jens Philip Yazdani er blevet beskyldt for ikke at være dansk. Nu fortæller han, hvordan tonen i debatten får ham til at tvivle på sin nationalitet.

- Da jeg for nylig selv så Danmark-Kroatien-kampen, fik jeg en kvalme fremkaldt af ambivalente følelser, der opstod i jublen for mit land, Danmark.

Ordene tilhører den tidligere formand for Danske Gymnasieelever, Jens Philip Yazdani, og stammer fra et opslag på Facebook, som det sociale medie nu har bortcensureret på grund af "hadfuld retorik", men som man kan læse i sin fulde længde på jp.dk.

Facebook har slettet mit seneste opslag vedr. Özil & følelsen af ikke at høre til. Efter hvad jeg formoder er en stribe...

Posted by Jens Philip Yazdani on Wednesday, July 25, 2018

Yazdani er dansk statsborger og født og opvokset i Danmark som barn af en dansk mor og en iransk far. Med opslaget beskriver han, hvordan han på grund af sin etniske baggrund føler sig udstødt og uretfærdigt behandlet. Blandt andet skriver han:

- Hvordan kunne jeg stå dér, dybt investeret i kampen, og skiftevis frygte og juble for Danmark – når det samme Danmark dag efter dag skider på, nedgør og tilsviner mig og mine?

- Vi, unge med anden etnisk baggrund, udsættes nemlig dagligt for mistænkeliggørelse, stigmatisering – og værre endnu: politiske ændringer, der fjerner vores rettigheder og muligheder.

Inspireret af Özil

Jens Philip Yazdani har tidligere deltaget flittigt i integrationsdebatten og oplevede blandt andet tilbage i 2016, at Dansk Folkepartis Martin Henriksen afviste hans argument om, at han var dansk, fordi han var født og opvokset i Danmark.

I et interview med TV 2 forklarer han, at hans indlæg er ansporet af sagen med den tyske fodboldspiller Mesut Özil, der efter VM valgte at trække sig fra landsholdet på grund af racisme.

- Jeg er tysker, når vi vinder, men immigrant når vi taber, sagde Özil blandt andet, og den følelse kan Jens Philip Yazdani godt genkende.

- Det er et forsøg på at sætte ord på de tanker, jeg selv har gjort mig i forbindelse med Danmarks deltagelse i fodbold-VM, hvor jeg netop havde en følelse af, at det kunne være svært at holde med det danske landshold, når man ikke altid følte, at man selv er velkommen og har lov til at føle sig hjemme og være en del af det nationale fællesskab, siger han.

Føler sig dansk

Du er født og opvokset i Danmark. Din mor er dansk, din far er iraner. Føler du dig dansk?

- Ja, 100 procent. Det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre. Men derfor kan man godt et enkelt øjeblik blive i tvivl, føle sig uvelkommen og tænke, om det giver mening at stå og hylde det her land, når udmeldingerne fra landets officielle repræsentanter er, at man er en byrde for samfundet, at indvandringen er en katastrofe, og at ens tilstedeværelse på mange måder udgør et problem for Danmark, fordi man har en anden etnisk baggrund.

Jeg har fået en masse ting, det har alle andre også, men derfor vil jeg stadig gerne behandles ordentligt

Jens Philip Yazdani

Du skriver blandt andet, at Danmark dag efter dag skider på, nedgør og tilsviner dig og dine. Det er en ret hård sætning. Føler du virkelig det?

- Det er selvfølgelig en retorisk skærpelse. Det vil jeg godt medgive, men jeg synes, der er dækning for sætningen i den forstand, at man jo hele tiden fra politisk hold får at vide, at man er en byrde for samfundet, at man er et problem, og at det ville være bedre, hvis ikke man var der. Henrik Sass skrev i sin seneste debatbog, at indvandringen var den største katastrofe de sidste 50 år. Dermed siger han jo også, at min blotte tilstedeværelse i Danmark er et problem.

- Det er jo ikke, fordi at mit indlæg er et udtryk for en generel holdning, jeg går og har, men nogle gange får man følelsen af, at det kan være svært at holde med Danmark, fordi man føler, at man bliver pisset på, og jeg synes, der skal være plads til at skildre den tvivl og fortvivlelse, som jeg ikke tror, jeg er den eneste, der har.

Man skal forklare, hvordan man har fået sin identitet, mener filosofistuderende og debattør Tara Skadegaard Thorsen.

Kræver respekt

Føler du, at du har fået mest godt eller mest skidt af Danmark?

- Jeg har selvfølgelig fået mest godt. Jeg er taknemmelig for min tilværelse i Danmark og føler mig priviligeret over alle de muligheder, jeg har i Danmark. Danmark er et fantastisk samfund, og det er slet ikke noget, jeg tager for givet. Men derfor må jeg vel stadig godt kræve en respekt omkring min tilstedeværelse. Jeg har fået en masse ting, det har alle andre også, men derfor vil jeg stadig gerne behandles ordentligt og have, at man ikke problematiserer min tilstedeværelse.

Fair nok, men i dit indlæg skriver du også, at du uden problemer kunne stå og holde med Iran, et land, som din far er flygtet fra. Hvordan hænger det sammen?

- Det hænger ikke sammen, og det er i virkeligheden det, der er problemet. Jeg burde jo helt umiddelbart kunne holde med Danmark og være glad ved det, men der var noget i det øjeblik, der sagde, at jeg ikke burde og ikke måtte få lov til at holde med Danmark. At det ikke var mit hold alligevel. Og sådan burde det jo ikke være, når man er født og opvokset her og i øvrigt føler sig dansk.

- I Iran kan jeg ikke rejse, fordi de påstår, at jeg er iraner, selvom jeg ikke har iransk statsborgerskab. Jeg kan altså ikke få lov til at være dansker i Iran. Der skal jeg være iraner. Det har jeg ikke lyst til. Men i Danmark får jeg ikke lov at være dansker. Det er det, jeg prøver at italesætte og problematisere. Det handler ikke om de generelle politiske forhold i landene, for det er jo ikke, fordi Irans politik er bedre end Danmarks. Tværtimod, det er et forfærdeligt regime, siger Jens Philip Yazdani.

Martin Henriksen fortryder intet

Kritikken i hans indlæg på Facebook er især henvendt mod tonen i den politiske debat og de stramninger af integrationspolitikken, som særligt den nuværende regering har stået for sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, har dog svært ved at følge Yazdanis pointe:

- Jeg er ked af det på hans vegne, hvis han personligt har haft nogle dårlige oplevelser, men politisk holder jeg fast i, at vi skal have alsidighed, og at vi skal kunne tale åbent om de problemer, vi har, siger han.

Han kan ikke være det bekendt, men hvis han er så glad for Iran, og det er det land, han føler mest for, så kan han da bare flytte dertil

Martin Henriksen (DF)

Heller ikke Dansk Folkepartis Martin Henriksen, der som nævnt tidligere har været i ophedet debat med Yazdani, føler trang til at ændre sin tone. Tværtimod mener han, at den tidligere studenterformand med sit Facebook-opslag bekræfter Henriksens pointe fra DR 2’s Debatten i 2016 om, at Yazdani ikke er dansk, bare fordi han er født i Danmark og har gået i dansk folkeskole.

- Yazdani antyder selv ret kraftigt, at han ikke er dansker og ikke føler sig dansk. Jeg fortryder i hvert fald ikke det, jeg sagde til ham under Debatten på DR2, siger han til TV 2.

- Som jeg læser det, så fravælger han jo nærmest Danmark, som det åbenbart er meget svært at holde med, mens det er enormt nemt for ham at se fodbold med sine iranske venner og holde med Iran. Det er virkelig absurd og vidner om en grænseløs mangel på respekt for det danske folk og for Danmark, når han kan få sig selv til at sige sådan noget. Han kan ikke være det bekendt, men hvis han er så glad for Iran, og det er det land, han føler mest for, så kan han da bare flytte dertil, siger Martin Henriksen.

Et råb om smerte

Jens Philip Yazdani, kan du forstå, hvis Martin Henriksen og andre, når de læser dit opslag, kommer i tvivl om, hvorvidt du overhovedet har lyst til at være dansker og leve i Danmark?

- Nej, tværtimod. Det er jo et råb om den smerte, det forvolder en, når man virkelig gerne vil være en del af et fællesskab, men ikke føler, man får lov til det. Det er det, jeg skriver om. Jeg vil vildt gerne, men føler ikke, at jeg får lov, og det må da i høj grad være det vigtigste i forhold til, om man så får lov at være dansker eller ej, siger han.

- Og så er jeg i øvrigt fuldstændig ligeglad med, hvad Martin Henriksen synes om mig og mine tilhørsforhold. Det kan jeg sagtens selv finde ud af.