Der er et stort slagsmål i vente, siger analytiker efter at klimaplan er lækket

Regeringen skal finde pengepungen frem, når der til efteråret skal forhandles en stor klimaaftale på plads.

De politiske boksehandsker ligger klar i tasken hos Folketingets klimaforhandlere, der til efteråret skal i kamp i forhandlingslokalet.

Mandag aften kunne Politiken løfte sløret for 20 forslag fra forskellige ministerier til regeringens klimaplan, og dermed er banen kridtet op til, hvad der kan vise sig at blive et større politisk slagsmål om den grønne dagsorden. Det vurderer politisk analytiker på TV 2, Peter Lautrup-Larsen:

- Den grønne politik er virkelig kommet op på dagsordenen, siger han. 

- Det er ikke kun, fordi Alternativet er kommet i Folketinget. Det er bredt i Folketinget, at alle partier beskæftiger sig med det, og hele den røde blok kom jo med et klimaudspil i foråret. I mellemtiden er der så sket det, at regeringen spillede det op. Man tog energiforliget her inden sommerferien, og så kommer klimapakken her i anden halvdel.

Den lækkede skitse til regeringens klimaplan går under navnet "Samlede tiltag klima og luft". Den er ikke endelig og skal ifølge en mail fra Finansministeriet først godkendes af regeringstoppen "efter sommerferien". 

Intern magtkamp i regeringen

Peter Lautrup-Larsen antager dog, at de fleste forslag vil overleve:

- Jeg tror, det meste kommer med, for det er en bunden opgave for regeringen. Der er nogle EU-mål, man skal nå med begrænsning af drivhusgasser, CO2-udledning, og det er svært at finde de skruer, der skal skrues på.

- Men der er også en magtkamp internt i regeringen, tror jeg, mellem de ministerier, der har berøringsflader med klimaet, og så Finansministeriet, der skal finde pengene til alle de her tiltag. Det er ikke gratis at lægge det om. Størstedelen af den klimaforbedring, der skal komme i forhold til udledning, koster penge, siger han.

Det, der blandt andet skal findes penge til, er tilskud, der skal gøre det mere attraktivt at købe el- og brintbiler, en elektrificering af den offentlige trafik og en skrotordning, der skal udfase de ældste brændeovne. 

S tvivler på effekten

Da der er tale om lækkede dokumenter vil ingen af regeringspartierne kommentere hverken de konkrete forslag eller en eventuel finansiering af dem. Det vil til gengæld oppositionspartierne, og de bekræfter Peter Lautrup-Larsens analyse. Hos Socialdemokraterne tvivler klimaordfører Jens Joel på, at Danmark med forslagene til regeringensplan kan leve op til klimamålene:

- Og ambitionerne kan jo desværre være endnu lavere, når først forslagene har været igennem regeringens sorte sorteringsmaskine, siger han til Politiken.

Den plan, der nu ligger frem her, er jo ikke kun en klimaplan. Det er lige så meget en luftforureningsplan

Jørgen Eivind Olesen, klimaforsker

De radikale efterlyser en hårdere kurs over for landmændene.

- Alle ekspertgrupper når frem til samme konklusion: at de 15 procent mindst produktive jorde skal tages helt ud af dansk landbrug. De udleder meget metan og skader klimaet. Det vil koste landmændene på pengepungen, fordi de så skal betale for at gøre den øvrige jord mere produktiv. Men det er nødvendigt, siger tidligere klimaminister Martin Lidegaard til Politiken.

Forsker: Forslagene giver renere luft

Forslagene får til gengæld ros af klimaforsker Jørgen Eivind Olesen fra Aarhus Universitet:

- Den plan, der nu ligger frem her, er jo ikke kun en klimaplan. Det er lige så meget en luftforureningsplan, for lige så mange af forslagene handler om at reducere partikelforurening og NOx-forurening i byerne, som der jo faktisk er ganske mange mennesker, der dør af. Og det er ganske fornuftigt at få styr på det samtidig, siger han til TV 2. 

- Der er også noget af det her, der i lige så høj grad handler om anden forurening fra landbruget, som det handler om klimaet, og jeg synes faktisk, det er godt, at man prøver at koble tingene sammen, så vi både kan få forbedringer på klimasiden og samtidig få renere luft og bedre miljø.

Du kan se et overblik over forslagene til regeringens klimaplan herunder:

20 forslag til regeringens klimaplan

Nye person- og varebiler skal udlede mindre CO2

Forslag: Regeringen støtter EU-kommissionens forslag om, at der stilles krav til bilproducenter om, at nye person- og varebiler skal opnå 15 procent CO2 -reduktion i 2025 og 30 procent CO2 -reduktion i 2030 set i forhold til niveauet for gældende CO2 -krav i 2021.
Formål: At nedsætte CO2-udledningen. 

Bedre og flere miljøzoner

- Foto: Henning Bagger / Scanpix
Forslag: Reglerne for miljøzoner skal opdateres, så kravene til partikeludledningen i disse skærpes, og så skal muligheden for etablering af miIjøzoner udvides til flere byer. I dag er det kun de fem største byer, der har miljøzoner, og kravene til udledning fra varebiler er ikke tidssvarende. Miljøzonerne skal desuden omdøbes til renluftzoner.
Formål: At reducere luftforureningen i de større byer 

Øget kontrol og håndhævelse af snyd med renseudstyr

Forslag: En øget statslig indsats for at udvikle kontrolmetoder og håndhæve regler om snyd med renseudstyr.
Formål: At øge kontrolmulighederne og håndhævelsen af snyd med renseudstyr på lastbiler og dermed komme problemet til livs.

Flere renere køretøjer i det offentlige

Forslag: De offentlige investeringer i mere miljørigtige køretøjer skal øges gennem stramninger af et eksisterende EU-direktiv.
Formål: At fremme bæredygtig transport, mindske udledningen af drivhusgasser og forurenende stoffer samt fremme attraktive transportmuligheder

Højere skrotpræmie til gamle dieselbiler

Forslag: De ældste dieselbiler får midlertidigt en forhøjet skrotningsgodtgørelse i den nationale bilskrotningsordning.
Formål: At sætte skub i udskiftningen af den ældre og mere forurenende del af populationen af dieselbiler.

Begrænsning af luftforurening fra brændefyring

- Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark
Forslag: Kommunerne skal have flere redskaber til at begrænse luftforureningen fra brændefyring. Blandt andet skal de have mulighed for at stille krav om en trinvis udfasning af de ældeste brændeovne. Der foreslås også en skrotordning for netop ældre brændeovne.
Formål: At foerbygge problemer med lokal brænderøg og nedsætte den lokale luftforurening.

Udfasning af de ældste brændeovne

Forslag: En obligatorisk trinvis udskiftning af ældre brændeovne i forbindelse med ejerskifte af en ejendom kombineret med en skrotningsordning for brændeovne.
Formål: Begrænsning af luftforurening fra brændefyring

Skærpede krav til spredningen af husdyrgødning

- Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark
Forslag: Kravene til, hvordan landmændene spreder husdyrsgødning på deres marker, skal skærpes, så det i alle tilfælde skal ske ved nedfældning med for eksempel en plov.
Formål: At nedsætte udledningen af ammoniak 

Mindre ammoniakudledning

Forslag: Kravene til ammoniakreduktion for husdyrbrug skærpes ved blandt andet at tvinge landmændene til at anvende den bedst tilgængelige teknik. Samtidig skal der gives tilskud til de mest klimavenlige ammoniakteknologier.
Formål: At reducere luftforureningen. Blandt andet i byerne.

Tilskud til klimavenlige teknologier i landbruget

Forslag: Mulighederne for at få tilskud til miljøteknologier, der reducerer udledninger af ammoniak og/eller drivhusgasser i landbruget, skal øges, og der skal derfor øremærkes penge til det.
Formål: At reducere luftforureningen.

Reducere brugen af kølemidler med klimaskadelige gasser

Forslag: I dag opgøres maksgrænsen for, hvor stor en mængde af mest klimafarlige gasser kølemidler må indholde, i kilo. Det skal ændres, så det i stedet opgøres i CO2, for at give et mere retmæssigt billede af forureningen og øge incitamentet til at bruge en mindre mængde af de gasser.
Formål: At reducere fyldningsgrænsen for de meget klimaskadelige gasser og øge fyldningsgrænsen for de klimavenlige gasser.

Klimagevinster ved bæredygtig fødevareproduktion

Forslag: Der afsættes 1,5 millioner kroner til at undersøge og skabe overblik over, hvilke miljø- og klimamæssige fodaftryk forskellige proteinprodukter sætter.
Formål: At øge incitamentet til at producere og forbruge mere miljøvenlige fødevarer og dyrefoder. 

Større udbredelse af elbusser

- Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark
Forslag: Der afsættes 150 millioner kroner over fem år til en tilskudspulje, som skal være med til at øge omstillingen af rutebusser i byerne til eldrift.
Formål: At begrænse luftforureningen ved at erstatte diesel- og benzindrevne busser med elbusser. 

Målsætning om omstilling af kollektiv transport

Forslag: Et formuleret mål om, hvornår den kollektive trafik skal være eldreven. Der lægges op til, at bybusser og taxaer i byerne skal være eldrevne i 2030.
Formål: At mindske luftforureningen, CO2- udledningen og støj i byerne

Mere biobrændstof i tanken

Forslag: Kravet til, hvor meget biobrændstof, der skal blandes i benzin og andet brændstof, forhøjes fra 5,75 til 8 procent.
Formål: At opfylde EU-kravet om, at 10 procent af energiforbruget på veje og baner udgøres af vedvarende energi i 2020.

Krav til køleanlæg

Forslag: Kravene til, hvor mange miljøskadelige F-gasser køleanlæg må indeholde, skal skærpes.
Formål: At reducere udslip af kraftigt virkende drivhusgasser fra anlæggenes kølemidler.

Flere taxaer på el og brint

- Foto: Benita Marcussen / Scanpix
Forslag: I 2025 skal 50 procent af taxakørslen være i el- eller brintbiler, og der skal blandt andet ydes tilskud til køb og leasing af denne type biler
Formål: Reducere forurening og CO2-udledning.

Reduktion af metanlækage fra biogasanlæg

Forslag: Relevante myndigheder og branchen skal i fællesskab tilrettelægge en ramme, der, ved hjælp af intensivering af målprogrammer af metanlækagen, systematisk erfaringsdeling og skærpede krav til biogasanlæg, kan sikre en veldokumenteret reduktion af lækagen fra de danske biogasanlæg
Formål: At mindske udslippet af metangasser fra bioanlæg.

Udfasning af benzin- og dieselbiler

Forslag: Stop for salg af fossile person- og varebiler i 2035 og en fuld udskiftning af den danske bilpark i 2050.
Formål: At reducere CO2 , luftforurening og støj i byerne og i resten af landet og styrke Danmarks grønne profil.

Vejbelægning med lav rullemodstand

- Foto: Tommy Kofoed / Scanpix
Forslag: Investering i klimavenlig asfalt med lav rullemodstand, når Vejdirektoratet løbende skal udskifte asfaltbelægning på statsveje.
Formål: At reducere brændstofforbruget og dermed både drivhusgasudledningen og luftforureningen fra køretøjer med op til fire procent.