Debatten raser om dansk ghettoudspil hos stor amerikansk avis

16x9
(ARKIV) Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark

Artikel om ghettolisten i Danmark udløser kraftige reaktioner på Facebook-side.

Den danske regerings ghettoudspil, der er led i et opgør med parallelsamfund, vækker nu opsigt uden for landets grænser. 

Den store amerikanske avis The New York Times har mandag offentliggjort en artikel, som på kritisk vis gennemgår nogle af de konsekvenser, som ghettoudspillet har for de borgere, der bor i ghettoområder. 

Avisen har været på besøg på Nørrebro i København og nævner blandt andet, at børn ned til 1-års-alderen her skal tvinges til at tilbringe 25 timer om ugen væk hjemmefra og 'oplæres' i danske værdier og traditioner, såsom jul og påske, og lære det danske sprog. 

Over 2000 kommentarer

Hvis ikke de berørte familier overholder, at deres børn er væk 25 timer om ugen, kan det resultere i, at velfærdsydelser vil blive taget fra familien. 

På 10 timer, siden artiklen blev publiceret på The New York Times' hjemmeside, har artiklen affødt over 2000 kommentarer på avisens Facebook-side

Kriterier for at komme på ghettolisten

Almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst tre af følgende fem kriterier:

1) Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct.

2) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

3) Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover.

4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 50 pct.

5) Bruttoindkomsten er mindre end 55 procent af gennemsnitet i regionen.

Meningerne for og imod det danske ghetto-udspil er mange. 

- Danmark har brug for at få et historisk slag i ansigtet. Dette er en direkte parallel til dengang, nazismen og fascismen voksede frem. Vi ser historien gentage sig. EU bør tage stilling til disse love, skriver en Facebook-bruger ved navn Joshua Steiner.

- Jeg synes, det lyder helt rimeligt. Hvis du vil leve i et land og drage fordel af det, der fik dig dertil, så bliver du nødt til tilpasse dig den måde, man lever i landet på, så meget som muligt, skriver en anden ved navn Julie Nagle Maranto.

Mens en tredje bruger på Facebook-siden, Samantha Lopez-James, blot skriver:

- Ahh, godt godt at vide, at fascismen lever i bedste velgående i Europa ligesom i USA.

Løkke åbnede for mål i nytårstale

Den danske regering præsenterede sit ghettoudspil i marts. Bag udspillet står både regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.

Allerede i sin nytårstale udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at det er et erklæret mål, at ghettoer helt bliver afviklet i Danmark. 

- Jeg er nået til den erkendelse, at der er brug for en langt mere præcis indsats. Hvor vi ikke generer samtlige danskere i hele Danmark. Men sætter ind de steder, hvor problemerne er størst. Og kun dér, sagde statsministeren, som pointerede, at man vil have et særligt fokus på børn, der vokser op i ghettoområder.

- Der er børn, som starter i skolen uden at kunne ordentligt dansk. De børn er bagud på point. Mange af dem indhenter aldrig deres jævnaldrende. Det kan vi voksne ikke være bekendt, sagde Lars Løkke Rasmussen i talen.

Flere almene boliger i dyre kvarterer

Da det kom frem, at antallet at ghettoområder vil blive udvidet fra 22 til 30, udtalte transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at aftalen skal være med til at vende udviklingen. 

- Fortidens fejl står stadigvæk derude, og det er det, som vi nu i fællesskab vil gøre noget ved. Vi siger, at i de hårdeste ghettoområder, der skal man nedbringe andelen af almene familieboliger til maksimalt 40 procent for at få en mere blandet bolig- og beboersammensætning, sagde Ole Birk Olesen.

Socialdemokratiet, som altså også er med i aftalen, lægger ligeledes vægt på, at det er nødvendigt at skabe en mere blandet beboersammensætning i områderne.

- Det er afgørende, at vi i Danmark lever sammen, og at rengøringsassistentens søn spiller fodbold sammen med direktørens datter. Derfor ønsker vi, at der kommer flere ejerboliger i de udsatte boligområder, og vi ønsker, at der kommer flere almene boliger i dyre kvarterer. Det tager vi et første skridt mod med den her aftale, siger Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad.

22 punkter 

Der er i alt 22 punkter i regeringens ghettoudspil 'Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030', som kan ses her.

Udspillet vil blandt andet gøre det muligt at straffe kriminalitet begået i udvalgte zoner dobbelt så hårdt som normalt.

Desuden lægges der op til at styrke politiindsatsen i udvalgte områder. Særligt iøjefaldende er det, at regeringen vil skære i børnepengene, hvis børn udebliver fra skole eller eksamener.

Regeringens ghettoplan: Her er nogle af punkterne

Dobbeltstraf i særlige områder

Regeringen vil give dobbeltstraf til bestemte forbrydelser i udvalgte dele af landet. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fortæller, at regeringen endnu ikke har defineret de specifikke forbrydelser, men det kan eksempelvis være hærværk, tyveri og trusler.
Det er heller ikke fastlagt, hvor dobbeltstraffen kommer til at gælde. Det er op til politiet at udpege de specifikke områder – også kaldet skærpede strafzoner.
Justitsministeren forklarer til TV 2, at de skærpede strafzoner kan være i udsatte boligområder. Men teoretisk set kan det også være i eksempelvis Hellerup, hvis politiet finder det nødvendigt. Formålet er at nedbringe kriminaliteten i særligt belastede områder.
Forslaget om dobbeltstraf kommer, selvom andelen af kriminelle i de særligt udsatte boligområder på regeringens ghettoliste er kraftigt faldende. Forslaget er også blevet kritiseret for at gøre op med princippet om, at alle er lige for loven.

Vil straffe kontanthjælpsmodtagere

Ifølge TV 2s oplysninger foreslår regeringen, at kontanthjælpsmodtagere fremover skal kunne straffes økonomisk, hvis de flytter ind i en række udvalgte ghettoområder.
Samtidig må kommunerne i fremtiden ikke henvise hverken kontanthjælpsmodtagere eller personer, der modtager integrationsydelse, til en bolig i bestemte områder.

Udsmidning fra boliger

Et andet forslag fra regeringen går på, at det skal være lettere for boligselskaber i socialt belastede områder at smide kriminelle og deres familier ud.
Hvis en person begår ”utryghedsskabende kriminalitet” inden for en kilometer fra bopælen, skal både den kriminelle og familien kunne smides ud af boligen. Det gælder dog kun, hvis forbrydelsen har udløst ubetinget frihedsstraf.
Regeringen vil også gøre det lettere for boligselskaberne at afvise kriminelle og deres familier i at flytte ind. Det gælder, hvis en person eller medlemmerne af personens husstand inden for de seneste fem år er straffet for ”utryghedsskabende kriminalitet”.
Læs mere om, hvad regeringen opfatter som ”utryghedsskabende kriminalitet”, her.

Stopprøve i 0. klasse i udvalgte områder

Ifølge TV 2s oplysninger foreslår regeringen, at børn i 0. klasse fra udvalgte områder fremover skal bestå en danskprøve for at få lov at rykke op i 1. klasse.
Det drejer sig om skoler, hvor en vis del af eleverne kommer fra socialt belastede boligområder. Både folkeskoler samt privat- og friskoler kan være omfattet.
Børnene vil have tre forsøg i løbet af skoleåret til at bestå prøven. Og hvis de dumper den første, vil de blive tilbudt sprogundervisning, så de kan forbedre sig til næste forsøg.
Et barn kan maksimalt gå 0. klasse om én gang. Herefter kan barnet ikke forhindres i at rykke op.

Udsatte børn i ghettoområderne

Der skal også sættes tidligere og mere målrettet ind for at hjælpe udsatte børn i ghettoområderne.
Derfor vil regeringen give kommunerne lettere adgang til oplysninger om borgere i bestemte områder, så et socialt udsat barn bliver opdaget tidligere.
Har barnet højt fravær i skolen, skal kommunens forvaltninger kunne tjekke, om der er indberetninger om vold i hjemmet, eller om forældrene er blevet væk fra møder i jobcenteret.
Fejler kommunens fagpersoner i den proces, skal det samtidig være muligt at straffe dem med fængsel i op til et år. Det gælder for eksempel lærere, socialarbejdere og pædagoger.

Vil presse børn i daginstitution

Børn fra boligområder på regeringens ghettoliste skal gå i daginstitution, fra de er et år. Ellers skal kommunen afgøre, om børneydelser kan standses. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Derudover må daginstitutioner højst optage 30 procent af deres børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.

Belønning for karakterer i folkeskolen

Det skal udløse en kontant belønning til kommunerne, hvis elever med ikke-vestlig baggrund består eller får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver end gennemsnittet i den samme gruppe året før.
Hvis en kommune kan få 60 ud af 100 elever med ikke-vestlig baggrund til at bestå, opnår den et tilskud på 1,5 millioner kroner. Kan den få 90 ud af 100 elever til at bestå, får den et tilskud på 2,25 millioner kroner.
Kommuner, der kan få indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde, får også en kontant belønning.
Det skriver Politiken.

Gymnasierne skal i højere grad kunne vælge deres elever

Fordelingen af elever med udenlandsk baggrund skal i nogle tilfælde prioriteres højere i udvalg, der fordeler ansøgere.
Alle gymnasier skal have mulighed for at blive profilgymnasier. Det betyder, at de selv kan bestemme kriterierne for 25 procent af de elever, de optager.
Det skriver Berlingske.

Staten skal kunne overtage ghettoer fra boligselskaber

Boligminister Ole Birk Olesen (LA) vil kræve, at boligselskaber bag områder, der fire år i træk står på regeringens ghettoliste, skal komme med en plan for "betragteligt" at mindske problemer med parallelsamfund.
Hvis planen ikke overbeviser ministeriet, skal det være muligt at pålægge boligselskabet at opløse eller afvikle det pågældende boligområde.
Det skriver Politiken.