EU har fået ny migrantaftale, men 'vi er ikke i mål', siger Lars Løkke

Migrantaftale udstiller forskellen mellem synet på migranter i Øst- og Vesteuropa, vurderer TV 2s internationale korrespondent.

Når en flygtning eller migrant fremover ankommer til Europa, eksempelvis Italien, vil det ikke længere være op til de italienske myndigheder at afgøre vedkommendes fremtid. 

EU's ledere er nemlig blevet enige om at dele ansvaret for de migranter, der ankommer med båd via Middelhavet, imellem sig i den nye migrantaftale, der blev indgået fredag morgen.  

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er forsigtig optimist efter dagens aftale.

- Vi er ikke i mål, og aftalen løser ikke alle problemer lige nu og her, men det tegner konturerne til noget, der kan komme til at virke, siger han. 

Afrikanske opsamlingscentre

Ifølge aftalen skal EU-kommissionen hurtigst muligt undersøge muligheden for at etablere såkaldte opsamlingscentre i tredjelande for flygtninge og migranter, som reddes uden for EU's søterritorium.

Det kan for eksempel være de nordafrikanske lande, som er sidste led i migranternes rejse mod Europa.

Netop det punkt har været vigtigt for Lars Løkke Rasmussen, der ønsker at finde en metode, der kan "slå menneskesmuglernes forretning ihjel".

- Lige nu er der en masse afrikanere, der kun kan finde et håb hos menneskesmuglerne, og de skal kunne finde et håb hos os. Derfor gør vi utroligt meget ud af at engagere os mere i Afrika, siger han. 

- Folk skal ikke krydse Middelhavet, men blive i Afrika. Her må man vurdere, om de har et beskyttelsesbehov, fordi de er flygtninge, eller returneres til deres hjemland, siger statsministeren.

En del af migrantaftalen består i at sende flere penge til Afrika via en EU-fond, der skal beskytte flygtninge og bekæmpe menneskehandel. 

Frivillighed over tvang

EU vil udover at sende flere penge til Afrika også etablere kontrolcentre indenfor EU's grænser, der skal behandle ansøgninger om asyl og fordelingen af migranter på frivillig basis.

Det er med andre ord et spørgsmål om solidaritet, hvor lande, der ikke har lyst til at tage imod migranter, ikke kan tvinges til det. 

Italien er et af de lande, der har taget imod flest flygtninge grundet landets geografiske beliggenhed.

Her er begejstringen til at tage at føle på, men alligevel gik premierminister Giuseppe Conte med til aftalen med kommentaren: "Italien er ikke længere alene".

TV 2s Italien-korrespondent Eva Ravnbøl kalder det imidlertid kun for et "museskridt" i den rigtige retning set fra et italiensk perspektiv:

- Der er ikke nogen, der jubler i Italien, men premierminister Giuseppe Conte har alligevel accepteret aftalen, for når en immigrant kommer til Italien, kommer han frem over til Europa.

- Da man i 2015 indgik en aftale om en fordelingsnøgle af flygtninge og migranter, var det bundet på tvang, og det gik ikke, så nu prøver man noget nyt, siger hun. 

Optimisme skjuler splid

Contes og Løkkes optimisme deles bredt blandt de europæiske landes ledere. 

Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Emmanuel Macron har også rost den nye aftale.

Ifølge TV 2s internationale korrespondent, Svenning Dalgaard, udstiller aftalen imidlertid den splittelse, der er i EU.

- Det er svært at kåre vindere og tabere blandt landene i EU. Der er snarere kommet et skel mellem Øst- og Vesteuropa. Østeuropæerne vender ryggen til, mens Vesteuropa erkender, at man må løfte i flok, siger han med henvisning til, at de østeuropæiske lande frivilligt skal acceptere antallet af flygtninge de eventuelt vil tage. 

TV2s internationale korrespondent, Svenning Dalgaard, om migrantaftalen. Video: Carl-Emil Søe
Antallet af asylansøgninger og flygtninge i EU i 2017

  •