Afgifterne på elektricitet bliver sat ned - se hvor meget du sparer

Besparelsen på elregningen vil slå fuldt igennem i 2025. Her kan du beregne, hvor meget du kan spare.

Afgifterne på el og elvarme bliver sat ned.

Det er et af hovedpunkterne i det energiforlig, som samtlige Folketingets partier fredag har indgået.

Elafgiften sænkes med 14 øre per kilowatt-time, og elvarmeafgiften sænkes med 15,2 øre per kilowatt-time.

Sænkelsen af elafgiften sker gradvist fra 2019 og slår først fuldt igennem i 2025. Den lavere elvarmeafgift er fuldt indfaset i 2021. 

I beregneren herunder kan du se, hvad besparelserne på el og elvarme vil betyde for dig. Nedenunder kan du blive klogere på energiforligets øvrige indhold.

Du skal indtaste dit årlige elforbrug i kilowatt-timer. Kender du det ikke, trykker du blot på "ved ikke". Dit forbrug vil her blive estimeret ud fra, hvordan du bor.

Se hvor meget du kan spare på din elregning

Beregn hvad sænkelserne af afgiften på el og elvarme betyder for dig, når de er fuldt indfaset i 2025.
Hvad er dit elforbrug i kilowatt timer?
Har du elvarme?
Bor du i hus eller lejlighed?
Hvor mange bor der i din husstand?
Forventet besparelse:

Resultatet er din skønnede årlige besparelse inklusiv moms, når ændringerne er fuldt indfaset i 2025.

Her kan du få et overblik over indholdet af aftalen.

Her er hovedpunkterne i energiaftalen

Lavere afgifter på el

Elafgiften bliver sænket bliver gradvist sænket frem mod 2025, hvor den ender med at være cirka 14 øre per kilowatt-time lavere end i dag, hvor den er 91 øre per kilowatt-time. Regeringen havde i sit udspil lagt op til, at den skulle være 25 øre billigere.
Elvarmeafgiften sænkes med cirka 15 øre per kilowatt-time i 2021.
For de såkaldt liberale erhverv - selvstændige virksomheder som ikke producerer et produkt eller sælger varer - sænkes elafgiften fra 91,4 til 0,4 i 2023.
 

Flere havvindmøller - færre på land

Der skal bygges tre nye havvindmølleparker på hver 800 megawatt. De skal sendes i udbud, men det er endnu ikke besluttet, hvor i landet de placeres. Regeringen havde kun lagt op til, at der skulle etableres en ny havvindmøllepark.
Der lægges samtidig op til, at der skal være markant færre vindmøller på land. Konkret er parterne enige om, at antallet af landvindmøller skal mere end halveres. Det indebærer, at antallet af landvindmøller reduceres fra de nuværende cirka 4300 til et loft på 1850 i 2030.

Vedvarende energi

Aftaleparterne er enige om, at 55 procent af al energi i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder. Den tidligere målsætning hed 50 procent.
100 procent af det danske elforbrug vil i 2030 kunne dækkes af grøn energi. Kul skal helt udfases.
Desuden afsættes der en milliard kroner til grøn forskning i 2024.

Fjernvarmekunder risikerer prissmæk

TV 2 har tidligere beskrevet, at omkring 140.000 husstande fra nytår står til at få en noget højere regning fra deres lokale fjernvarmeværk. Det skyldes, at en støtteordning - det såkaldte grundbeløb - forsvinder.
I aftalen afsættes der også penge til at håndtere bortfald af grundbeløbsstøtten, men det står ikke klart, hvordan regningen for danskerne kommer til at se ud.
Der er også enighed om at arbejde for en moderniseret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer, så virksomheder og forbrugere kan få grøn og billig varme. 
 

Pulje til grøn transport

Der oprettes en pulje på 100 millioner kroner årligt til grøn transport fra 2020-2024. I efteråret skal det besluttes, hvad pengene skal gå til

Konkurrenceudsættelse

Parterne afsætter 4,2 milliarder kroner til udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris.
 

Støtte til grøn biogas

Der afsættes en pulje på over fire milliarder kroner til at udbygge vores produktion af grøn biogas. Der reserveres en andel til økologisk biogas.

Det siger partierne

Selvom regeringen har accepteret flere havvindmølleparker og færre afgiftslettelser end planlagt, er finansminister Kristian Jensen (V) godt tilfreds.

- Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at samle hele Folketinget bag aftalen. Det giver en sikkerhed for dem, der investerer i grøn omstilling. Det er en aftale, som lever op til regeringens ambitionsniveau, siger han.

Finasminister Kristian Jensen (V) er godt tilfreds med det nye energiforlig.
Finasminister Kristian Jensen (V) er godt tilfreds med det nye energiforlig. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet har tidligere betegnet regeringens planer om afgiftslettelser som skjulte skattelettelser. Alligevel kan energiordfører Jens Joel godt leve med, at el- og elvarmeafgiften sænkes.

- Regeringen lagde en aftale frem, som var alt for meget skattelettelser og alt for få grønne ambitioner. Det har vi nu fået vendt på hovedet, så der er mange flere grønne ambitioner. Vi får flere havvindmølleparker og mere grøn strøm i fjernvarmesektoren, siger Jens Joel.

Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, mener, at det er lykkes at trække regeringen i en mere grøn retning.
Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, mener, at det er lykkes at trække regeringen i en mere grøn retning. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, havde på forhånd krævet et "paradigmeskifte" på vindmølleområdet. Regeringens støtteparti ønsker flere vindmøller til havs og færre på land, og det mener René Christensen, at aftalen lever op til. 

- Vi har fået det vi kom efter, og vi har fået paradigmeskiftet.

René Christensen (DF) kalder det et
René Christensen (DF) kalder det et "paradigmeskifte", at der lægges op til flere vindmøller i havet og færre på land. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

SF's formand, Pia Olsen Dyhr mener, at den grønne omstilling har vundet over regeringen.

- Det står ét nul til den grønne omstilling over regeringen med denne aftale. Man havde satset på en skatteaftale og får nu en god, bred energiaftale, hvor der er fuld fart på vindenergien, siger Pia Olsen Dyhr.

Alternativet er med i aftalen, men partileder Uffe Elbæk er alligevel ikke imponeret over det grønne ambitionsniveau.

- Energiaftalen er for os en minimumsaftale. Det er godt, vi nu har et udgangspunkt som et samlet folketing bakker op om, og som vi kan bygge videre på. Efter næste valg vil Alternativet arbejde for at hæve Danmarks ambitioner på energiområdet yderligere, siger Uffe Elbæk.

Uffe Elbæk kalder energiforliget en
Uffe Elbæk kalder energiforliget en "minimumsaftale". Foto: Olafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix

Hos brancheforeningen Dansk Energi er direktør Lars Aagaard tilfreds med, at der gøres noget ved afgifterne på el.

- Nu har politikerne fløjtet kampen mod høje elafgifter i gang, så den stadigt grønnere strøm kan skubbe de sorte brændsler af banen. Med en lavere elafgift styrker vi også dansk økonomi og skaber et mere lige samfund. Nu skal vi spille kampen til ende, så afgift på den strøm, vi ønsker at bruge mere af, kommer ned på niveau med de sorte konkurrenter, siger Lars Aagaard.