Sag om våbensmugling trækker tråde til Danske Bank - en skandale, mener minister

Selvom Rasmus Jarlov gerne vil straffe Danske Bank hårdt, erkender han, at det bliver svært.

Den nye erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K), er fuld af foragt over for Danske Banks massive formodede hvidvaskning af milliarder af kroner gennem bankens estiske afdeling.

Det siger han mandag, efter DR og Berlingske søndag har beskrevet, at en nordkoreansk våbensmugling fra 2009 trækker tråde til Danske Bank.

- Jeg er den, der er allermest vred over det her. Jeg synes, det er en skandale, at Danmarks største bank har været involveret i hvidvaskning af penge fra forbrydere og diktatorer. Det er ikke noget, vi ser med milde øjne på, siger Rasmus Jarlov mandag, hvor han er i samråd om sagen.

- Jeg kommer ikke til at holde hånden over dem, tilføjer han om Danske Bank.

Våbensmugling og forbindelse til Putins familie

Berlingske har igennem længere tid beskrevet, at milliarder af kroner – mange af dem sandsynligvis sorte – fra forskellige bagmænd er strømmet gennem Danske Bank estiske afdeling fra 2010 til 2014. Overførslerne tjente Danske Bank store penge på, men er ikke blevet straffet.

Det er klokkeklart, at vi har haft kunder, vi aldrig skulle have haft

Thomas Borgen, topchef i Danske Bank

Pengene har ifølge avisen blandt andet haft forbindelse til regimet i Aserbajdsjan og russere med bånd til Vladimir Putins familie, men trods henvendelser fra det danske finanstilsyn i 2012 og interne advarsler givet til ledelsen i 2013, valgte Danske Bank først ved udgangen af 2015 at lukke afdelingen med udenlandske kunder.

Foruden forbindelserne til Rusland og Aserbajdsjan er det søndag kommet frem, at et forsøg på at smugle 35 ton våben fra Nordkorea til Iran i 2009 kan have forbindelse til Danske Bank.

Våbentransporten blev stoppet, da de thailandske myndigheder efter tip fra udenlandske myndigheder fandt de nordkoreanske våben ombord på et transportfly under en mellemlanding. Ifølge DR og Berlingske har den senere efterforskning vist, at det newzealandske stråmandsselskab SP Trading Ltd., der lejede flyet, var kunde i Danske Bank i Estland.

Danske Bank er selv i gang med to interne undersøgelser af den lemfældige kontrol med kunderne i den estiske filial. Resultaterne af dem kommer først senere på året, men de foreløbige undersøgelser viser, at omfanget af mulig svindel er større end tidligere antaget.

- Det er klokkeklart, at vi har haft kunder, vi aldrig skulle have haft, og at der er gennemført transaktioner, som vi skulle have stoppet, siger Danske Banks topchef, Thomas Borgen, til DR.

Han afviser dog at kommentere enkeltsager.

Kræver store bøder

Problemerne i Dansk Banks estiske filial førte i april til, at en direktør i banken med ansvar for den baltiske afdeling valgte at trække sig. Og i maj kom det desuden frem, at Finanstilsynet giver Danske Bank otte påbud og otte påtaler efter undersøgelse af ledelse og styring i sagen om hvidvask i Danske Banks filial i Estland. Der blev dog ikke uddelt bøder eller foretaget politianmeldelser.

På Christiansborg efterlyser flere politikere imidlertid, at Danske Bank bliver straffet – eksempelvis med en stor bøde. SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen, siger til TV 2, at det er vigtigt, at der placeres et ansvar, der kan mærkes.

Det estiske finanstilsyn siger til DR, at det gerne vil straffe Danske Bank med en stor bøde, men at den daværende estiske lovgivning ikke gav mulighed for det. Derfor vil Lisbeth Bech Poulsen have erhvervsminister Rasmus Jarlov til at gøre noget.

Frustreret Jarlov: Det er svært

Efter samrådet mandag siger Rasmus Jarlov til TV 2, at det både er utilfredsstillende og frustrerende, at Danske Bank ikke bliver straffet hårdere.

Han siger, at det som udgangspunkt er de estiske myndigheder, der skal straffe banken. Og i Danmark er det svært at gøre noget ved ledelsen, fordi lovgivningen først er blevet skærpet, efter sagerne er kommet frem.

- Mit ministeriums vurdering er, at hvis noget lignende gentog sig i dag, så ville ledelsen kunne blive straffet for det. Men vurderingen er desværre også, at det er svært at straffe i den nuværende sag, fordi den er foregået, før vi skærpede lovgivningen, siger Rasmus Jarlov til TV 2.

Han tilføjer, at Bagmandspolitiet undersøger Danske Bank, og at Finanstilsynet har mulighed for at tage sagen op igen. Derfor mener han ikke, at Danske Bank er ”af krogen” endnu.