Regionerne får en ekstra milliard i ny aftale

Regeringen og Danske Regioner er nået til enighed om en økonomiaftale for 2019, oplyser Finansministeriet.

Regeringen og Danske Regioner er blevet enige om en aftale for regionernes økonomi for næste år.

Aftalen indeholder en ekstra milliard til regionerne - heraf 200 millioner til psykiatrien.

- Det betyder, at vi får nemmere ved at betale for medicin, og at vi kan sikre tilstrækkelige hænder på sygehusene. Jeg er meget glad for, at vi har fået det her løft af sundhedsvæsenet, siger regionernes formand, Stephanie Lose (V), da aftalen bliver præsenteret tirsdag morgen.

Psykiatrien i centrum

Parterne har siden begyndelsen af maj forhandlet om en aftale for regionernes økonomiske ramme for næste år.

Et af udgangspunkterne for regeringen i forhandlingerne har været, at regionerne tager et mere aktivt ansvar for udfordringerne på psykiatriområdet. Og 200 millioner af den nye milliard er altså øremærket psykiatrien.

- Det vigtigste for os har været, at vi fortsætter med at investere i velfærd og sikrer bedre kvalitet og bedre behandling til danskerne, siger finansminister Kristian Jensen (V), der har været Stephanie Loses primære modpart i forhandlingerne.

Nærhedsprincip

Foruden de nye penge, ønsker regeringen også med aftalen at skabe en ny retning for sundhedsvæsenet, fortæller Kristian Jensen. Han vil indføre såkaldt nærhedsfinansiering.

- Vi har investeret meget i de nye supersygehuse, men mange opgaver i sundhedsvæsenet behøver man ikke på sygehuset for at få løst. De opgaver, der kan løses tæt på borgerne, skal blive det, siger finansministeren.

Med det nye nærhedsprincip vil man blandt andet fokusere på, at patienters forskellige behandlinger skal ligge samme dag, så man kun har kontakt med sundhedsvæsenet en enkelt gang.

- Det, vi får nu, er en styring, der i højere grad hænger sammen for patienten, understreger Kristian Jensen.

Væk med produktivitetskravet

Det tredje centrale element i aftalen er, at det meget kritiserede produktivitetskrav bliver fjernet. Det har pålagt sundhedssektoren at finde besparelser for to procent om året.

- Jeg er glad for, at vi en gang for alle har fået lagt det i graven, siger Stephanie Lose.

Hun understreger, at man stadig sagtens kunne have brugt flere penge.

- Men det her er det største løft, vi har fået i en lang årrække. Et løft, som sikrer, at der både er plads til de stigende udgifter til medicin og plads til prioriteringer i den enkelte region. Og det er sådan set et rigtig godt udgangspunkt.