Regeringen vil stramme reglerne for dansk statsborgerskab: Se hvordan det rammer

Socialdemokratiet kalder forslagene for "justeringer" og mener ikke, at regeringen går langt nok. Dansk Folkeparti er heller ikke tilfreds.

Der skal stilles skrappere krav til selvforsørgelse, ligesom kriminalitet skal være et større benspænd for at få et rødt pas.

Til gengæld skal det være lettere for fartsyndere og dansksindede syd for grænsen at få dansk statsborgerskab.

I bunden af artiklen kan du tage den seneste indfødsretsprøve.

Det mener regeringen, der onsdag indleder forhandlinger om stramninger af de indfødsretsregler, der danner grundlag for tildelingen af dansk statsborgerskab.

Forud for forhandlingerne har regeringen spillet ud med en række forslag. Dem kan du blive klogere på her, og nedenunder kan du læse, hvad Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mener.

De to partier er særligt interessante, fordi det formentlig er her, regeringen skal finde sit flertal.

Her vil regeringen stramme reglerne for dansk statsborgerskab

Selvforsørgelse

Ansøgeren skal være selvforsørgende for at kunne blive dansk statsborger, men hidtil har dagpenge - modsat eksempelvis integrationsydelse og kontanthjælp - ikke talt som offentlig forsørgelse.
Det vil regeringen lave om på. Derfor skal ansøgere på dagpenge (herunder sygedagpenge og barselsdagpenge) ifølge et nyt forslag ikke længere kunne få dansk statsborgerskab.
De nuværende regler siger desuden, at ansøgeren ikke må have modtaget offentlig forsørgelse inden for det seneste år. Det vil regeringen sætte op til to år.
Til sidst vil regeringen også stramme reglerne for, hvor lang en periode ansøgeren tidligere må have været på offentlig forsørgelse. I dag må ansøgeren ikke have modtaget offentlig forsørgelse i i en periode på sammenlagt mere end seks måneder. Det foreslås sat ned til fire måneder.

Kriminalitet

Står det til regeringen, skal ansøgere fremover ikke have dansk statsborgerskab, hvis de er dømt for eksempelvis vold mod børn, seksualforbrydelser eller banderelaterede forbrydelser.
Visse typer kriminalitet betyder allerede i dag, at ansøgeren ikke kan blive dansk statsborger. Det drejer sig blandt andet om ubetinget frihedsstraf på 1½ år eller mere og ubetinget frihedsstraf på 60 dage eller mere for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om blandt andet terrorisme og landsforræderi).

Særlig lægefaglig instans

Regeringen ønsker at styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse med en ansøgning.
Der skal derfor oprettes en enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, som af Folketingets Indfødsretsudvalg kan anmodes om en 'second opinion'. Det kan ske, hvis der i forbindelse med ansøgningen opstår tvivl om kvaliteten af en lægeerklæring.

Ceremoni med underskrivning af grundloven

Ansøgere skal fremover deltage i en ceremoni, hvor de skriver under på at ville overholde grundloven, hvis de vil have dansk statsborgerskab.
Ceremonierne skal finde sted ude i kommunerne.
I dag skal ansøgeren love troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.

Fartbøder skal ikke være en forhindring

Fartbøder og andre mindre trafikale forseelser skal spille en mindre rolle i forhold til at forhindre dansk statsborgerskab.
Det sker, efter at Politiken har beskrevet, at en del ansøgere har fået afslag på dansk statsborgerskab med henvisning til overtrædelse af færdselsloven. I første halvår af 2017 var der 86 afslag.
Reglerne blev ellers strammet efter folketingsvalget i 2015, men regeringen foreslår nu, at bødegrænsen for en karensperiode skal hæves fra 3000 kroner til 4000 kroner.
Har bøden en størrelse på 4000-7000 kroner, skal den ikke nødvendigvis medføre en karensperiode, hvis bøden er sammensat af flere småforseelser, der hver takseres til under 4000 kroner i bøde.

Lettere for dansksindede syd for grænsen

Det skal være lettere for dansksindede sydslesvigere bosiddende i Sydslesvig at få dansk statsborgerskab.

S vil fratage stasborgerskab

Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, kalder regeringens forslag for "justeringer". Oppositionspartiet vil gerne gå længere, og Astrid Krag siger, at personer, der begår terrorkriminalitet, landsforræderi, bandekriminalitet eller anden personfarlig kriminalitet, skal have frataget deres statsborgerskab.

- Det skal være muligt for domstolene at fratage dem statsborgerskabet igen. Så det er et yderligere element, vi har tænkt os at tage med ind til forhandlingerne, siger Astrid Krag til TV 2.

Naser Khader, der er indfødsretsordfører for Det Konservative Folkeparti, afviser ikke Socialdemokratiet.

- Det er vi åbne for at diskutere. Det sker i øjeblikket i enkelte sager med dobbeltstatsborgerskab. Folk, der begår den form for kriminalitet, skal ikke belønnes, siger Naser Khader.

Socialdemokratiet kalder forslagene for "justeringer" og mener ikke, at regeringen går langt nok. Dansk Folkeparti er heller ikke tilfreds.

Dansk Folkeparti mener heller ikke, at regeringen går langt nok. Støttepartiet kræver et loft over antallet af årlige nye statsborgerskaber på 1000 personer. Og de skal især være fra vestlige kulturer, lyder det fra indfødsretsordfører Christian Langballe.

- Vi skal være sikre på, at de, der får dansk statsborgerskab, er danske helt ind i hjertet, siger Christian Langballe til TV 2.

Kan de ikke være danske helt ind i hjertet, selvom der er mere end 1000, der får dansk statsborgerskab?

- Her er det afgørende for os hellere at give et statsborgerskab for lidt end et for meget.

Foruden kravet om et loft på 1000 personer ønsker Dansk Folkeparti også, at ansøgere skal interviewes. Formålet er at sikre, at ansøgerne vil Danmark det godt.

Naser Khader støtter tanken, men han understreger, at det er hans personlige holdning, og at der ikke er stemning for det i regeringen.

Her kan du se, hvordan de nuværende regler for tildeling af dansk statsborgerskab ser ud. De blev senest strammet kort tid efter folketingsvalget i 2015.

Betingelser for at blive dansk statsborger
Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har fastsat en række betingelser, som personer, der søger om dansk indfødsret, skal opfylde for at blive danske statsborgere.

Sværere at blive dansk statsborger

Eva Ersbøll, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, har tidligere sagt til TV 2, at det generelt er blevet sværere at blive dansk statsborger de senere år.

En af årsagerne er, at indfødsretsprøven, som afholdes to gange om året, er blevet sværere. Ved den første prøve efter stramningerne i 2015 dumpede to ud af tre. Det var i juni 2016, og prøven fik en del kritik for at være for svær, men noget tyder på, at den siden er blevet gjort en anelse lettere.

I december 2016 bestod 67,5 procent af deltagerne på landsplan, og ved de to prøver i 2017 var beståelsesprocenten omkring 50 procent.

Ifølge Eva Ersbøll er det dog ikke kun indfødsretsprøven, der er blevet vanskeligere at bestå.

Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har nemlig også skruet på flere af de andre betingelser, der skal opfyldes, for at komme i betragtning til et dansk statsborgerskab, siger hun.

- Generelt er det blevet meget sværere at få et dansk statsborgerskab, og der er kommet flere krav. Vi har de strengeste sprogkrav i Europa, og der er meget hårde selvforsørgelseskrav, som en del mennesker kommer i klemme med, sagde Eva Ersbøll sidste år til TV 2.

- Og hvis man dertil lægger, at reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse også er blevet strammet, samt at der efter folketingsvalget i 2015 gives langt færre dispensationer, må man sige, at reglerne er blevet virkelig strenge, tilføjer hun.

Her kan du tage den seneste indfødsretsprøve fra november 2017.

Her er den nye indfødsretsprøve: Kan du få statsborgerskab?