Folk på kontanthjælp må ikke bo i ghettoer: - De flytter problemerne til os, lyder kritik af ny aftale

16x9
Boligområdet Gadehavegård i Høje Taastrup er et af de boligområder, der ikke længere må tage imod folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

​Det er "usmagelig" eksport af mennesker at nægte dem adgang til boliger, mener Langelands borgmester.

Problemer med mange passivt forsørgede i landets udsatte boligområder løses ikke ved blot at nægte nye indflyttere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse adgang.

Sådan lyder det fra Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), der forudser, at borgernes problemer blot skubbes videre til andre kommuner - sandsynligvis yderkommuner som hans egen.

 - Når man tvinger folk væk, så tvinger man dem jo til at kigge sig om efter en anden bolig, som de kan klare med deres små indtægter. Så er det, at de ofte får øje på en kommune som vores - Langeland - eller det kunne være en nabokommune som Lolland, siger Tonni Hansen til Ritzau.

Vil have flere i arbejde

Fredagens delaftale på ghettoområdet betyder konkret, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse ikke må flytte til de 16 hårdeste ghettoområder.

Her er de 16 hårdest belastede ghettoområder

Formålet med aftalen er at få en mere blandet beboersammensætning med mindre arbejdsløshed, og det er ifølge beskæftigelsesministeren nødvendigt.

I princippet eksporterer man så en social udfordring til os, der har rigeligt at kæmpe med

Tonni Hansen (SF), borgmester på Langeland

De 16 boligområder har alle stået på den såkaldte ghettoliste de seneste fire år, og ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet flyttede der sidste år 842 beboere ind, som enten var på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Overordnet set er 6 ud af 10 beboere i de 16 boligområder ifølge Beskæftigelsesministeriet hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse.

- I både København og for den sags skyld også i andre dele af Danmark, er der alt for mange på passiv forsørgelse. De er ikke en del af det danske samfund, og det er et problem, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til TV 2.

Eksporterer en social udfordring

Aftalen er indgået af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF - sidstnævnte er selvsamme parti, som Langeland-borgmester Tonni Hansen tilhører.

Men det får ham ikke til at holde sig tilbage med kritik af aftalen.

- Det er en underlig diskriminering af folk ud fra deres indkomster. Jeg synes, det er usmageligt, siger han.

Ifølge borgmesteren burde partierne på Christiansborg hellere fokusere på at lægge midler i en social indsats, der kan flytte folk ud af den passive forsørgelse.

Folk flytter ikke her hen for at leve i et parallelsamfund, de gør det, fordi det er billigt

Ibrahim El-Khatib, beboerformand i Gadehavegård i Høje Taastrup

Han frygter, at man ender med at eksportere en social udfordring til kommuner, der i forvejen kæmper.

- I princippet eksporterer man så en social udfordring til os, der har rigeligt at kæmpe med. Det virker ikke gennemtænkt, siger Langelands borgmester.

I den anden ende af landet deles bekymringen dog ikke. Hans Ejner Bertelsen, Venstre-borgmester i Morsø, tvivler på, at det vil være et problem at modtage borgere på passiv forsørgelse.

- Vi har et fald i kontanthjælpsmodtagere, og vi har en høj beskæftigelse, så hvis det bliver tilfældet, tror jeg, vi vil kunne tilbyde beskæftigelse. Så jeg kan ikke se, at det skulle blive en udfordring for os, siger han.

Beboerformand: Det er diskriminering

I Høje Taastrup er Gadehavegård et af de boligområder, der ikke længere må tage imod folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Beboerformand Ibrahim El-Khatib mener ikke, at et forbud er vejen frem.

- Jeg mener, det er forskelsbehandling, når nogle mennesker ikke må flytte ind i bestemte områder, og jeg synes, det er ærgerligt, at vi i Danmark er gået så langt, siger Ibrahim El-Khatib til TV 2.

Ligesom Langelands borgmester peger han på, at den sociale indsats i stedet bør styrkes, så flere løftes ud af passiv forsørgelse.

- Folk flytter ikke herhen for at leve i et parallelsamfund. De gør det, fordi det er billigt.

Der er dog en kattelem i den nye aftale. 

Den siger, at hvis kommunerne ikke aktuelt har almene boliger til rådighed, kan personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse alligevel godt få lov at flytte ind.

Som en del af en anden delaftale i indsatsen mod parallelsamfund blev det i onsdags besluttet, at kommunerne ikke længere må anvise personer, der i de seneste seks måneder har været på integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge, til udsatte boligområder.

Det drejer sig om de 55 boligområder, der opfylder mindst to af ghettokriterierne. For at komme på ghettolisten skal tre kriterier være opfyldt.