Folk på kontanthjælp får forbud mod at flytte i 16 belastede ghettoer

Politikerne håber, at det nye forbud vil sikre en mere blandet beboersammensætning i de belastede boligområder.

Hvis du er på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, må du fremover ikke flytte ind i et af de 16 mest belastede boligområder i Danmark.

Det er resultatet af en ny delaftale på beskæftigelsesområdet i indsatsen mod parallelsamfund. Bag aftalen står regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.

- Det er et meget vidtgående forslag, men også et forslag, der er med til at tage et opgør med de parallelsamfund, der er vokset frem, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til TV 2.

Her er de 16 hårdest belastede ghettoområder

Ønsker mere blandet beboersammensætning

De 16 boligområder har alle stået på den såkaldte ghettoliste de seneste fire år og betegnes som ”hårde ghettoområder”. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet flyttede der sidste år 842 beboer ind i de områder, som enten var på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Jeg ser for mig, at der bliver kø ved de kommunale skranker

Palle Adamsen, formand i BL - Danmarks Almene Boliger

Formålet med aftalen er at få en mere blandet beboersammensætning med mindre arbejdsløshed, og det er ifølge beskæftigelsesministeren nødvendigt.

Her er de 16 hårdeste ghettoområder:

  • Mjølnerparken, København.
  • Tingbjerg/Utterslevhuse, København.
  • Tåstrupgård, Høje Taastrup.
  • Gadehavegård, Høje Taastrup.
  • Agervang, Holbæk.
  • Ringparken, Slagelse.
  • Motalavej, Slagelse.
  • Vollsmose, Odense.
  • Stengårdsvej, Esbjerg.
  • Korskærparken, Fredericia.
  • Sundparken, Horsens.
  • Munkebo, Kolding.
  • Skovvejen/Skovparken, Kolding.
  • Finlandsparken, Vejle.
  • Bispehaven, Aarhus.
  • Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus.

Kilde: Regeringens ghettoudspil "Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030".

Han mener, at der igennem årtier har været en fejlslagen integrations- og beskæftigelsespolitik.

- I både København og for den sags skyld også i andre dele af Danmark, er der alt for mange på passiv forsørgelse. De er ikke en del af det danske samfund, og det er et problem, siger Troels Lund Poulsen.

Seks ud af 10 beboere i de 16 boligområder er ifølge Beskæftigelsesministeriet hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse.

En kattelem

Spørgsmålet er så, hvor de personer, der ikke må flytte ind i de 16 hårdest belastede boligområder, så skal bo.

Troels Lund Poulsen er ikke bekymret.

- Der er jo rigtig mange kommuner, der stadigvæk har almene boliger til rådighed. Desværre er ghettoproblemet ikke kun koncentreret om København. Det er jo også i en lang række af landets andre kommuner, siger Troels Lund Poulsen.

Han nævner, at der også er en kattelem.

Den siger, at hvis kommunerne ikke aktuelt har almene boliger til rådighed, kan personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse alligevel godt få lov at flytte ind. Beskæftigelsesministeren understreger imidlertid, at sådanne undtagelser vil høre til sjældenhederne.

Dansk Folkeparti siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted, at det handler om at lægge pres på de personer, der gerne vil flytte ind i et af de hårdest belastede områder.

- Først og fremmest skal de ud og have et job, og de skal have hjælp til at finde et job, hvis ikke de selv kan. Og har de et job, så er der ikke nogen, der forbyder dem at flytte ind i de her områder, siger Bent Bøgsted til TV 2.

Ibrahim El-Khatib, der er beboerformand i Gadehavegård i Høje Taastrup Kommune, udtaler sig her om forbuddet mod at lade kontanthjælpsmodtagere flytte ind i blandt andet hans boligkvarter.

Forbud giver ikke beskæftigelse

Hos boligorganisationernes sammenslutning BL - Danmark Almene Boliger er formand Palle Adamsen ikke sikke på, at et forbud er den rigtige vej at gå.

Han siger, at boligselskaberne allerede i dag via fleksibel udlejning har mulighed for at give personer i uddannelse eller arbejde fortrinsret. Og derudover har der igennem den seneste tid været en positiv udvikling med flere ressourcestærke beboere, stigende beskæftigelse og faldende kriminalitet. Også i de 16 områder, lyder det.

- Så vi er jo på vej. Nu gør man det så politisk obligatorisk. Det tager vi selvfølgelig til efterretning, og vi vil også bekæmpe parallelsamfund. Jeg kan bare være i tvivl, om det er den rigtige medicin til den problematik, som vi står med, siger Palle Adamsen til TV 2.

- Jeg ser for mig, at der bliver kø ved de kommunale skranker, og folk kommer jo ikke direkte i beskæftigelse, fordi de bliver afvist at bo et bestemt sted, tilføjer han.

Integrationsordfører for Alternativet, Josephine Fock, kalder blandt andet forbuddet overflødigt.

Udvidet ghettoliste og sprogprøver

Delaftalen er den tredje af slagsen i indsatsen mod parallelsamfund.

Onsdag blev regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF enige om nye initiativer på boligområdet.

Her er det blandt andet besluttet, at ghettolisten udvides fra 22 til 30 boligområder, der skal være færre almene familieboliger i 2030 og flere ressourcestærke beboere i de udsatte boligområder.

Her kan du se alle 30 områder.

Ghettoer i Danmark

Senere samme dag indgik de samme partier minus SF en aftale på undervisningsområdet. Der bliver blandt andet indført obligatoriske sprogprøver i dansk i 0. klasse i socialt belastede boligområder, ligesom højt fravær kan koste børnechecken.