Tidligere bandemedlem advarer mod forslag: Statsborgerskab kan hjælpe unge ud af bander

Guleroden forsvinder, advarer tidligere bandemedlem om nyt forslag til stramning på bandeområdet.

Når alle dømte, udenlandske bandemedlemmer skal fratages muligheden for at blive danske statsborgere, har det konsekvenser for at få folk ud af banderne. Det advarer Nedim Yasar om - han er tidligere bandemedlem og nuværende radiovært og pædagogstuderende.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fremlagde tirsdag et forslag om, at alle udlændinge, der dømmes for bandekriminalitet, vil blive frataget muligheden for nogensinde at opnå dansk statsborgerskab. Men det er ikke vejen frem, siger Nedim Yasar.

- Det er en dårlig ide, fordi statsborgerskabet er et redskab, som vi, der ude på gaden bekæmper bander ved at få unge mennesker ud af bandemiljøet, bruger, siger han.

Belønning i fremtiden

Det fungerer som motivation i dag på gaden, forklarer han:

- Statsborgerskabet er et redskab for at motivere de unge til at gå ud af bandemiljøet og fortælle dem, at om 5-10 år vil den danske regering og stat belønne dig med det her statsborgerskab, fordi du har bevist over for dem, at du gerne vil Danmark, og så vil de se dig som en rigtig dansker, siger han.

Men et dansk statsborgerskab skal ikke bruges som et værktøj til at få unge ud af bandemiljøet, mener Laura Lindahl, der er udlændinge- og integrationsordfører hos Liberal Alliance.

- Det er bare helt skævt at se det danske statsborgerskab som et redskab i en redskabskasse, som man som gademedarbejder kan tage med ud til banderne. Det danske statsborgerskab er ikke noget, man bare skal kunne holde op som en klud og sige: "Lad være med at begå kriminalitet, så kan du blive dansk statsborger." Det danske statsborgerskab er et så kæmpe privilegium, siger hun.

En principiel indsats

Ifølge Inger Støjberg er der tale om noget principielt. Hun mener ikke, at der skal være en chance til for personer, der kommer ud af banderne.

- Det er kun godt, hvis man forbedrer sig, og så kan man bidrage og deltage i den almindelige danske hverdag og være en del af det fællesskab, der også er, men dansker - det bliver man bare ikke, siger hun til TV 2.

Men med den nye lov vil man afskære folk fra en chance til, og det vil have en negativ effekt på arbejdet med at få unge væk fra det kriminelle bandemiljø, mener Nedim Yasar.

- Men hvad hvis man går ud af bandekriminalitet og er en del af samfundet, gerne vil betale sin skat, gerne vil undskylde for de ting, man har gjort, skal man så ikke have en chance til i livet?

En mulighed i horisonten

Det mener Laura Lindahl ikke. Hun siger, at nogle ting er så alvorlige, at man ikke kan blive dansker, og Inger Støjberg er på linje og siger, at der er tale om en ultimativ konsekvens. Men Nedim Yasar mener ikke, at man beder politikerne om at dele en statsborgerskab ud til en masse, men blot at man skal kunne se en fremtid som dansker i horisonten.

- Der er ikke nogen, der siger, I skal give dem statsborgerskabet, men jeg siger, de skal se muligheden for at have muligheden for et dansk statsborgerskab.

Nedim Yasar bakkes op af forsvarsadvokat Mette Grith Stage, som også mener, at guleroden kan forsvinde i forhold til at få unge ud af banderne.

- Som jeg ser det, har den nye stramning den konsekvens, at der ikke længere er noget incitament til at komme ud af bandekriminalitet, fordi man ved: "Nu fik jeg fire måneder og blev dømt efter bandeparagraffen, og nu kan jeg aldrig blive dansk statsborger", siger hun til TV 2.

Bagateller kan have store konsekvenser

Hun mener desuden, at der bør være proportionalitet mellem forbrydelse og straf. 

- Det er ikke et forslag, som jeg er fan af. Det er et forslag, som er ret proportionalt, for man er nødt til at foretage en vurdering af, hvad det er for en kriminalitet, som gør, at man bliver udelukket for dansk statsborgerskab. Det nye forslag betyder jo, at hvis man bliver dømt for selv bagatelagtig kriminalitet og får måske fire måneders fængsel, så er man permanent udelukket for dansk statsborgerskab, siger Mette Grith Stage.

Allerede i dag mister man adgangen til statsborgerskab, hvis man er blevet idømt udvisning for bestandigt eller har fået en dom på halvandet års ubetinget fængsel eller mere, men nu skal det gælde alle, der dømmes inden for paragraf 81a, som handler om dobbeltstraf for bandekriminalitet.

Der blev i 2017 rejst tiltale mod 39 personer efter straffelovens paragraf 81a, men det er uvist, hvor mange af dem der er udlændinge - tidligere tal har vist, at en tredjedel af bandemedlemmerne er udlændinge.