BLOG: Klimakampen skal også udkæmpes på tallerkenen

16x9
Mad på tallerken. Foto: Martin Sylvest Andersen / Scanpix Denmark

BLOG: Det giver ingen mening at kæmpe imod klimaforandringerne, hvis man ikke er villig til at se på vores kød(over)forbrug

Danskernes kødforbrug er en kæmpe belastning for vores i forvejen stærkt belastede klima. Det er et indiskutabelt faktum. Så hvorfor tør flere politiske partier ikke tage fat om nældens rod og gøre noget ved problemet? Et af svarene kan være, at emnet er følsomt. For er der noget, der kan sætte sindene i kog, er det vores spisevaner. Jeg nævner i flæng debatten om frikadeller i børnehaver eller den ophedede mælkedebat, der lige nu udspiller sig imellem Arla og den mindre mælkebegejstrede del af befolkningen.

Fra Alternativets spæde start har vi arbejdet for at nedbringe danskernes kødforbrug. Vi har konkret foreslået én kødfri dag om ugen i offentlige institutioner, ligesom vi har arbejdet for, at der altid bør tilbydes et kødfrit alternativ i offentlige køkkener. Begge ting der vil kunne inspirerer os i vores hverdag til ikke blot at tage købet i indkøbskurven pr automatik.

Danskernes forhold til kød er et kærlighedsforhold. I løbet af de seneste 50 år har vi fordoblet vores indtag af kød. Vi er gået fra at have masser grød- og fiskedage til, at kød betragtes som grundingrediensen på tallerkenen. Det bliver vi nødt til at lave om på, hver især – men også fra Christiansborg.

Når vi ved, at kødproduktionen er så afgørende en faktor i verdens udledning af drivhusgasser, og dermed klimakrisen, er vi pinedød nødt til at tage det alvorligt. Derfor det er på høje tid at lægge en afgift på oksekød – for at starte et sted. Konkret har vi foreslået en afgift på 17 kr. pr. kilo okse- og kalvekød. En almindelig pakke hakket oksekød vil således blive 8,5 kr. dyrere. Det, synes vi, er helt rimeligt. Vi betragter det ikke som en menneskeret at spise kød. Ingen siger, at det er nemt at lægge kødet på hylden, men man kan sagtens skære stille og roligt ned på det mest klimabelastende kød, nemlig oksekødet, uden at man får et ringere liv af den grund. 

Fra flere sider har jeg hørt argumentet om, at det ikke er op til den enkelte forbruger at bekæmpe klimakrisen. Og nej, det er det ikke alene – men det er det også. Jeg mener ikke, at klimakampen er et spørgsmål om enten-eller, det er et spørgsmål om både-og. Vi kan ikke isolere det til at være et politisk eller et personligt ansvar, skal vi løfte opgaven, må alle ind i kampen, internationalt, nationalt, lokalt og personligt.

Og kampen for en grøn fremtid udspiller sig altså også på vores middagstallerkener. En bid af gangen.