BLOG: Karaktersystemet er fremragende

16x9
Typisk skoleklasse. Foto: Anne Bæk / Scanpix Denmark

BLOG: Det er blevet eksamenstid for alle landets skole- og gymnasieelever - de skriftlige prøver i folkeskolen begynder i dag.

Derfor er det også lige nu højsæson for kritiske indlæg om netop karaktersystemet. Men karaktersystemet er fremragende, og jeg har endnu til gode at blive præsenteret for et bedre alternativ.

Søger man på ”karakterer” og ”stress” på Google, vælter det frem med gruopvækkende historier om unge, der er gået helt ned med flaget på grund af karakterpresset og om en hel generation, der har ondt i livet. Der bliver stillet alt for store krav til dem og en dårlig karakter er lig med et kæmpe stempel i panden, hvor der står ”duer ikke”. Karakterer i både folkeskolen og på gymnasiet er blevet sendt i skammekrogen, og det bekymrer mig.

Sidste forår foretog TV 2/Østjylland en rundspørge blandt 34 østjyske skoleledere om karakterer blandt udskolingseleverne. Og mere end halvdelen af skolelederne svarede, at eleverne bliver mere stressede, når de begynder at få de såkaldte standpunktskarakterer på 8., 9. og 10. klassetrin. En skoleleder fortæller, at han oplever børn, der har ondt i maven helt op til en uge før, de skal have karakterer. I samme rundspørge svarede 21 skoleledere, at omfanget af stress blandt elever er større i dag end for fem år siden. Og 17 kunne berette, at der er kommet flere elever med symptomer som søvnbesvær, koncentrationsbesvær, følelsesmæssig ubalance og hukommelsesproblemer end for fem år siden.

Det er skidt. Børn skal ikke have søvnbesvær og ondt i maven, det siger sig selv. Men er det karakternes skyld? Jeg ser en tendens til, at skoleledere, forældre, rektorer, livscoaches og mange andre voksne mennesker skyder al skylden over på de karakterer.

Karakterer og karakterskalaer er et uundværligt redskab i uddannelsessystemet, og jeg mener, det er det bedste system, vi har haft nogensinde. Derfor skal vi værne om det, vi skal hylde det – i stedet for at udskamme det. For hvad er alternativet?

Det er efterhånden ret veldokumenteret, at karakterer er det mest effektive og retfærdige system at bedømme kundskaber på. Det er objektivt og gennemsigtigt for alle, uanset hvor man kommer fra eller hvor mange bøger, der er i hjemmets bogreol. For karakterer gives ikke med afsæt i social baggrund og karakterer er "farveblinde". Karakterer gives slet og ret for det faglige niveau, en elev er i stand til at præstere. Og i øvrigt bør en karakter altid undervejs i uddannelsen følges ad med en uddybende kommentar og begrundelse for bedømmelsen, så eleven har et godt grundlag for at forbedre sin præstation.

Det har aldrig været nemt at være ung og bliver det heller aldrig. Og jeg er helt på det rene med, at de unge selv rækker tunge ad karaktererne. Sådan har det vel altid været – de elsker dem, når de er høje, og de hader dem, når de er lave. De higer efter anerkendelse, og de kan ikke lide at blive sat i bås som et 4-tal eller et gennemsnitligt 7-tal. De unge kommer til at forveksle en karakter med en livsdom.

Derfor skal vi – de voksne – vise de unge, at en karakter ikke vælter hele læsset. At hvis man får en dårlig karakter for den danske stil, så betyder det ikke, at man selv er et dårligt menneske. Det betyder ikke, at verden vælter, eller at jorden går under. Det betyder blot, at lige netop dén danske stil ikke var den bedste i verden. Men måske rammer man den bedre næste gang.

Det handler ikke kun om selve bedømmelsen – men om det, man har lært for at nå frem til den. Og det skal de voksne omkring de unge være meget bedre til at formidle og vise.

Vi skal for alt i verden ikke afskaffe karaktererne. Vi skal afskaffe MYTERNE om karaktererne. Vi skal have dem ned på jorden, som de tal, de er. Det er de voksnes ansvar ikke at ride med på en bølge om, at alle unge mennesker knækker, fordi de ikke får 12 hver gang.

Fænomenet ”karakterfri klasse” er dukket op i kølvandet på debatten om de unges stress og præstationsangst. Og der er da også tidligere i regi af undervisningsministeriet udmeldt et rammeforsøg med karakterfritagelse i udvalgte 1. g-klasser på gymnasierne, hvor kommuner og skoler netop har ansøgt. Det skal give nogle flere erfaringer med, om det kan være en god ide i visse situationer at evaluere elever på en anden måde end med karakterer. Men vi kommer altså ikke uden om karaktererne – de er og bliver den bedste model.

For ved at fjerne karakterer bærer vi brænde til et bål, der brænder så vel rigeligt i unge menneskers liv i disse tider: En evig usikker optimeringsdiskurs, hvor de unge aldrig ved, om de har gjort det godt nok.

Jeg tror faktisk, at man understøtter stress og angst ved ikke at melde klart ud. Og her er karakterer en støtte i en tid med uendelige valgmuligheder – og fortolkningsmuligheder.

Vi skal have karaktererne ud af skammekrogen. Børn og unge skal lære, at deres præstationer bliver evalueret, for sådan vil det jo være hele livet igennem. Og derfor gør vi de unge en kæmpe bjørnetjeneste ved at skærme dem fra at blive bedømt.

Jeg hører gerne fra dem, der har udtænkt et system, der er bedre end karaktersystemet. Et system, hvor alle har lige rettigheder – og hvor man bliver bedømt på det, man kan, og ikke på den, man er.