BLOG: Tak, Castro – for ingenting

16x9
Miguel Diaz-Canel (tv.) tager over som cubansk præsident efter Raul Castro (th.). Foto: Handout / Ritzau Scanpix

BLOG: En æra er slut på Cuba efter, at Raul Castro har overladt præsidentposten til sin efterfølger.

Det betyder, at cubanerne for første gang siden 1959 skal styres uden en Castro ved roret.

Castro-brødrene har æren for meget. De har om nogen skabt det dystre, totalitære og kommunistiske regime, som har undertrykt sin befolkning i årtier.

Det til trods har der altid været et forunderligt eksotisk strøg over Cuba. Cigarer, salsa, lighed og benhård USA-kritik går lige i hjerterne på den danske venstrefløj. Således også denne gang, hvor man forleden kunne se en forside på Dagbladet Information, hvor ordet ”beundringsværdig” indgik i sammenhæng med Castro-brødrene.

Det kunne være så godt på Cuba, men der er desværre ikke meget beundringsværdigt over landet.

Cuba er generelt set et håbløst forældet samfund, der i mangel af reformer og markedsøkonomi er sakket langt bagefter andre lande.

Landbrugssektoren kører afsted i et Morten Korch-lignende tempo, hvor man slet ikke formår at udnytte afgrøderne godt nok.

Manglen på frihandel har kostet cubanerne enorm velstand. Således er BNP pr. indbygger i dag næsten 10 gange så lille som i Danmark.

Mange cubanske børn lider af mangel på vigtige vitaminer som eksempelvis jern.

Teknologisk er cubanerne (også) et uland – således blev det først for 10 år siden muligt for den almindelige cubaner at købe mobiltelefoner.

Cuba-tilhængerne vil sige, at ligheden trives på Cuba med gratis uddannelse og sundhed for alle. At det er helt så godt og lige, kan der dog sagtens stilles spørgsmålstegn ved.

Filminstruktøren Michael Moore blev i sin film om sundhedssystemer i 2007, Sicko, vist rundt på et exceptionelt flot hospital i Cuba, der tilsyneladende var tilgængelig for alle cubanere. Efterfølgende blev det dog påvist, at hospitalet blot var tilgængelig for de mest velstillede – heriblandt folk fra det kommunistiske parti.

Bag det polerede ligheds-fernis har cubanerne betalt en enorm pris.

Tusindvis af cubanere er døde under forsøget på at flygte fra øen. Cubanerne har været holdt i et overvågningsmæssigt jerngreb. Pressefriheden er værre end i Saudi Arabien og Somalia ifølge Reporters Without borders.

Cubanerne lever et åndeligt og økonomisk fattigt liv.

Den danske venstrefløj har en lang tradition for at bakke op om socialistiske regimer som Kina, Sovjet og nu Cuba. Fælles for dem alle er, at de kæmper for et samfund, som reelt set fører hungersnød, fattigdom og benhård kontrol med sig.

Det ville klæde Cuba-apologeterne at se virkeligheden i øjnene i stedet for igen og igen at tegne et uværdigt skønmaleri af landet.

Afslutningsvis ville jeg gerne lykønske cubanerne med at være sluppet ud af lænkerne på Castro-brødrene. Men jeg er bange for, at det ikke bliver meget bedre nu. Afløseren, Miguel Diaz-Canel, har lovet at køre videre i samme kommunistiske linje.

Ak.