BLOG: Ulven kommer! Og det skal den have lov til

16x9
Vi bør arbejde intensivt med at finde måder at leve sammen med ulven på, uden at nogen kommer til skade, mener Rasmus Nordqvist. Foto: Brian Bergmann / Scanpix Danmark

BLOG: Hører ulve hjemme i Danmark? Har vi plads til dem? Kan vi leve side om side med dem, eller skal vi være bange for dem?

Spørgsmålene står i kø i denne uges aktuelle ulvedebat. En debat, der foreløbigt kulminerede forleden, da en ung hunulv i Vestjylland blev dræbt af en forbipasserende mand. Drabet blev omgående fordømt og begrædt af naturelskere, imens det blev hyldet af de, der ønsker Danmark tilbage til ulvefrie tilstande. 

Der skal ikke herske nogen tvivl om, hvilken side jeg og Alternativet er på. Vi er på naturens side. Også i den her sag. Ulve er naturligt hjemmehørende i Danmark, men er i løbet af de seneste par hundrede år blevet fordrevet fra vores natur, presset ud af landbrug, industri og mennesker. I Alternativet glæder vi os over, at de er ved at vende hjem.

Men når det er sagt, så forstår jeg godt frygten – det gør jeg virkelig. Når man hører vestjyske forældre være bekymrede for, om de fortsat kan sende børnene alene i skoven og plukke anemoner, så er det forståeligt. Og når landmænd frygter for at ulve på rov kan true deres levebrød, er det forståeligt. Men samtidig må vi holde fast i den viden, vi har om ulve. Lad mig slå helt fast: Ulve er ikke farlige for mennesker. Ikke mere end f.eks. flåter er, i hvert fald.

Som Naturhistorisk Museum skriver: ”I Italien, et land med ca. 60 millioner indbyggere, har man 600-800 ulve og har ikke haft et eneste angreb de seneste 150-200 år. I Abruzzo Nationalparken relativt tæt på Rom lever der 50-60 ulve, og selv om parken hver sommer besøges af to millioner turister, har der ikke været et eneste tilfælde af aggressiv ulveadfærd.”

Sidst et menneske blev angrebet af en vild ulv i Skandinavien, var i Finland i 1882.  

Ikke desto mindre bliver fronterne trukket klart op i medierne: Der er dem, der bor i ”ulveland”; de portrætteres typisk som ofre for en farlig invasion af hærgende og aggressive ulvekobler, og så er der storbytosserne, der lever langt fra ulvene, men som har et romantiseret og naivt syn på dem. For ulvenes tilstedeværelse går jo alligevel ikke ud over dem. Jeg synes, det er trist, når debatten skal trækkes ned på det niveau. 

For hvorfor ønsker vi, at der er ulve i Danmark? Det gør vi for naturens skyld, og fordi en mangfoldig natur gør os alle rigere – den har ganske enkelt værdi i sig selv.

Lad os løfte blikket et øjeblik: Der er almindelig enighed om, at vi skal beskytte truede tigre og elefanter. De gør jo verden til et rigere sted. Ja, det gør de! Og så lever de ofte side om side med mennesker, uanset de konsekvenser det fører med sig. I Indien dræber tigre og elefanter i gennemsnit et menneske hver dag. Men man fjerner ikke deres fredningsstatus af den grund. I stedet arbejder man intensivt med at finde måder at leve sammen på, uden at nogen kommer til skade.

Det samme bør vi gøre herhjemme. Vi skal blive kloge på, hvordan vi holder ulvene fra at nedlægge for mange får, landmændene skal kompenseres for den skade, de alligevel måtte lide – og så skal vi mennesker lære at leve med de forholdsregler, der skal til, når man bor tæt på vilde dyr. Ligesom vi passer på flåter, hvepse og hugorme, kan vi også lære at passe på ulve. 

Når vi kæmper for naturens rigdom og mangfoldighed, kan vi ikke kun gøre det, når vi er på bekvem afstand af den. Vi må have det som grundprincip, at et rigt dyreliv kan og skal trives side med mennesker. Kloden er trods alt ikke vores alene.