Ny regnemetode kan koste København en halv milliard - tjek, hvordan det ser ud i din kommune

Borgmestre i København og Gentofte er fortørnede, men Hjørrings borgmester mener, at hovedstaden aldrig skulle have haft pengene. Få overblikket her.

Selvom forhandlingerne om en ny udligningsreform tirsdag brød sammen, vil der fra næste år komme en ændring, som rammer landets 98 kommuner vidt forskelligt.

København står eksempelvis til at skulle af med en halv milliard kroner ekstra næste år, mens Odense kan se frem til at få 63 millioner kroner ekstra.

Forklaringen er lidt teknisk, men overordnet set handler det om, at Danmarks Statistik ændrer den måde, som udlændinges uddannelsesbaggrund opgøres på.

Det er dødhamrende alvorligt

Frank Jensen (S), overborgmester i København

I en årrække er udlændinges uddannelsesbaggrund ikke blevet registreret, og derfor er kommuner med velintegrerede udlændinge blevet kompenseret for en social belastning, de ikke nødvendigvis har haft.

Det er en fejl, og det ændres fra 2019, hvor Danmarks Statistik skifter opgørelsesmetode, så der tages højde for, hvor stor en økonomisk belastning udlændingene udgør. Det vil især komme kommuner i provinsen til gode, fordi der bor færre velintegrerede udlændinge.

På kortet kan du se, hvad den ændrede opgørelsesmetode for udlændinge betyder for din kommune. TV 2 er i besiddelse af tallene, som stammer fra beregninger foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeret.

Det betyder ændringen i din kommune

Klik på din kommune og se, hvor meget den mister eller får ekstra i 2019.

København: Dødhamrende alvorligt

København er med 553 millioner kroner den kommune, der står til at skulle af med mest næste år.

Overborgmester Frank Jensen kalder beløbet ”vanvittigt stort” og siger, at det ville koste omkring 1000 lærerstillinger i København, hvis besparelsen alene skulle findes på skoleområdet.

- Det er dødhamrende alvorligt, at man fra den ene dag til den anden meddeler os, at vi skal af med 550 millioner kroner, siger Frank Jensen til TV 2. Han opfordrer politikerne på Christiansborg til at finde en indfasningsordning, så kommuner som København ikke bliver ramt så hårdt næste år.

Det er imidlertid ikke nyt, at Danmarks Statistik ændrer opgørelsesmetode. Det har været kendt et stykke tid, men Frank Jensen og andre borgmestre, der skal af med penge, havde håbet på, at de ville blive kompenseret.

De skulle have sendt et kondolencebrev og beklaget, at de har snydt os for de her penge

Arne Boel (S), borgmester i Hjørring

Det sker dog ikke, fordi politikerne på Christiansborg ikke har kunnet enes om et nyt system, og det frustrerer Gentoftes borgmester, Hans Toft (K).

Hans kommune står som følge af den ændrede opgørelsesmetode til at skulle af med 153 millioner kroner ekstra næste år, og det mener han er ”vanvittigt”.

- Det er et voldsomt stort beløb, som næsten overstiger fantasiens grænser. Det overgår fuldstændigt, hvad jeg har været udsat for i mine 25 år som borgmester, siger Hans Toft til TV 2.

Hjørring: København skulle aldrig have haft de penge

I Nordjylland står Hjørrings socialdemokratiske borgmester, Arne Boelt, ikke med armene over hovedet, selvom hans kommune næste år får tilført godt 22 millioner kroner som følge af den ændrede opgøreslesmetode for udlændinge.

Han mener, at kommuner som eksempelvis København aldrig skulle have haft de penge, de nu står til at skulle af med.

- Det er vores egne penge, de har snydt os for, og det kommer jeg aldrig til at stå og juble over. Tværtimod. De skulle have sendt et kondolencebrev og beklaget, at de har snydt os for de her penge, siger Arne Boelt til TV 2.

Sådan fungerer ordningen

Det kommunale udligningssystem fordeler milliarder af kroner mellem landets kommuner, så de fattigste bliver kompenseret af de rigeste. Men rimeligheden i den nuværende fordeling er stærkt omdiskuteret, og både kommuner i hovedstadsområdet og i provinsen mener, at de er tabere i det nuværende system.

Kort fortalt går udligningsordningen ud på, at alle kommuner i landet skal have økonomisk råderum til at sikre, at de kan levere kommunale opgaver som eksempelvis børnepasning, ældrepleje og kultur.

Jeg kan jo ikke tvinge Folketinget til noget, Folketinget ikke vil

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), økonomi- og indenrigsminister

Det sker - lidt forenklet sagt - ved at samle penge fra alle kommunerne i en pulje og så udligne forskellene i udgifter og indtægter på tværs af kommunerne. De største bidragsydere i systemet er kommuner i hovedstadsområdet.

Hvor meget kommunerne får eller skal af med, beregnes ud fra to faktorer. Det handler om indtægter versus udgifter.

Har en kommune – det kunne være Gentofte – store indtægter fra personskatter og grundværdier, men relativt få udgifter til eksempelvis arbejdsløse og socialt udsatte, vil den typisk skulle af med penge.

Forholder det sig omvendt, vil kommunen typisk modtage penge.

Uenighed på Christiansborg

Årsagen til tirsdagens sammenbrud i forhandlingerne om en reform af udligningssystemet er forskellig, alt efter hvilke politikere der bliver spurgt.

Socialdemokratiet mener ikke, at regeringen har villet tilføre et nyt system tilstrækkeligt med penge. Og Dansk Folkeparti kræver yderligere indrømmelser fra regeringen, hvis støttepartiet alene skal levere flertallet.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) mener, regeringen har strakt sig langt.

- Jeg kan jo ikke tvinge Folketinget til noget, Folketinget ikke vil. Regeringen har tilbudt Socialdemokratiet i omegnen af 700 millioner kroner for at hjælpe kommunerne varigt. Men det har Socialdemokratiet ikke været interesseret i at tage imod, siger han.

Han tilføjer, at regeringen ikke kommer til at gøre mere på denne side af et folketingsvalg, og derfor kommer det nuværende system som udgangspunkt til at køre videre i 2019.

Der kan være tale om store besparelser for nogle kommuner, og for flere af dem er det nok en overraskelse, at politikerne ikke har fundet en løsning

Niels Jørgen Mau Pedersen, ekspert

Umuligt at gøre alle tilfredse

Niels Jørgen Mau Pedersen, der er projektchef hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, tror ikke, det er muligt at lave et system, hvor alle kommuner er tilfredse.

Han siger, at kommunerne altid vil være bekymrede for, at det vil blive opfattet, som om de afleverer for lidt eller modtager for meget.

Han tror dog ikke nødvendigvis, der er meget taktik i udmeldingerne fra København og Gentoftes borgmestre.

- Jeg tror, at de politiske reaktioner oven på den her ændring afspejler de bekymringer, der reelt er. Der kan være tale om store besparelser for nogle kommuner, og for flere af dem er det nok en overraskelse, at politikerne ikke har fundet en løsning, siger Niels Jørgen Mau Pedersen til TV 2.