BLOG: Fyret FBI-chef belaster Trump i stort interview – men gør Ruslandsundersøgelsen en bjørnetjeneste

16x9
Den tidligere FBI-chef, James Comey. Foto: Carolyn Kaster / Ritzau Scanpix

BLOG: Comeys bastante udtalelser og grådighed skygger desværre over vigtigheden af hans vidneudsagn.

Det er vigtigt altid at holde sig det større billede for øjnene efter nattens store interview med en tidligere FBI-chef James Comey. FBI-chefen blev fyret af præsident Trump i maj 2017 og er nu hovedvidne i den særlige anklager Robert Muellers Ruslandsundersøgelse – særligt i den del af undersøgelsen, der handler om, hvorvidt præsident Trump har prøvet at forhindre rettens gang.

Nu vælger Comey med sin tidlige bogudgivelse i morgen, og den deraf følgende massive medieomtale, også at blande sig i den politiske debat. Allerede inden da havde Comey hygget sig med at kommentere præsidentens gøren og laden ved at skrive tvetydige tweets fra sin private twitterkonto. Nu følger han op med en bog. Vidnet Comey er endegyldigt blevet en politisk aktør – og det ved han udmærket godt. Dermed gør Comey den særlige anklager Robert Mueller og alle, der er interesseret i, at der hersker så lidt tvivl som muligt om Ruslandsundersøgelsens upartiskhed og fremtidige konklusioner en bjørnetjeneste.

For det store spørgsmål er, om Comey i offentlighedens øjne kan have begge hatte på. Kan Comey både være et troværdigt hovedvidne i Ruslandsundersøgelsen og blande sig i debatten, som han gør med bogen? Jeg er meget skeptisk overfor, at denne spagat kan lykkedes.

Det polariserende vidne

Comey er selvfølgelig interesseret i at sælge så mange bøger som muligt. Det er legitimt nok. Men lige præcis det faktum, at Comey så tidligt vælger at hæve den store check, mens den særlige anklagers Ruslandsundersøgelse fortsat er igangværende udstiller også Comeys grådighed. Der gik kun tre måneder fra, at Comey var blevet fyret som FBI-chef, til at han skrev under på en bogkontrakt. John Dean, præsident Nixons tidligere juridiske rådgiver og nøglevidnet under Watergate-sagen i 1970erne, ventede med at udgive sine erindringer i flere år og gav afkald på millionvis af dollars for at beskytte Watergate-undersøgelsen.

Ligeledes har Comey som menig mand i Trumps USA nu selvfølgelig en forfatningssikret ret til at ytre sig om præsidenten. Men at kalde USA's præsident for ”en løgner” gør det nemt at tegne et billede af en forudindtaget og forsmået fyret FBI-chef. Uagtet at Comey har faktuelt ret i, at præsident Trump er en notorisk løgnhals. Og særligt Comeys udsagn, at det er ”muligt”, at Rusland ligger inde med belastende informationer om Trump, som kan bruges til at afpresse præsidenten, men at han ikke kan sige det med sikkerhed, er grænsende til det uansvarlige. En udtalelse med så enorme implikationer kan ikke slynges ud i offentligheden. Særligt ikke når man, som Comey nu gør i bogform, gør sig til fortaler for ”etisk lederskab”.

Som USA-analytiker er jeg selvfølgelig glad for, at vi så tidligt får præsenteret en side af sagen fra en af hovedaktørerne involveret i den mest kontroversielle fyring i nyere amerikansk historie. Jeg så heller ikke noget i interviewet, der får mig til at tro, at Comey lyver om detaljerne i sine møder med præsident Trump (men husk: vi kender indtil videre kun den ene side af sagen). Jeg ser en tidligere FBI-chef, der ofte stod i store dilemmaer, som han oftest ikke slap godt ud af. Det mest bemærkelsesværdige i interviewet er faktisk, hvor dårlig Comey slipper fra at retfærdiggøre sine mange kontroversielle beslutninger under den amerikanske valgkamp. Og så ser jeg en tidligere FBI-direktør, der er fuldstændig bevidst om tyngden af de anklager, han kommer med nu, og som tydeligvis godt kan lide at indtage rollen som hovedaktør.

Nemt af affeje for Trump

Ser man interviewet fra præsident Trump og hans støtters synspunkt, er der dermed også en del at tage fat på i det forsatte forsøg på at diskreditere Comey og så tvivl om hans troværdighed – og dermed også Ruslandsundersøgelsen. Igen: det betyder ikke, at Comey ikke er et troværdigt vidne i Ruslandsundersøgelsen eller at Ruslandsundersøgelsen ikke bliver gennemført professionelt af den særlige anklager Robert Mueller og hans folk.

Men det gør det nemmere at affeje Comey som et utroværdig partsindlæg, når han føler trang til at kalde præsidenten for ”en løgner” og ”moralsk inhabil” til at lede landet, sammenligner præsidenten med en mafiaboss, indrømmer at han sagde til præsident Obama, at han ”frygtede” de næste fire år med Trump som præsident, og kalder Trumps præsidentskab ”en skovbrand” – uagtet at de bastante udmeldinger sikkert øger bogsalget.

Ligeledes gør det faktum, at Comeys kone og døtre gik på gaden i Washington D.C. for at protestere imod den nyligt indsatte præsident sammen med hundredtusindvis af andre amerikanere kvinder, foretagendet nemmere. Det er familiens gode ret at protestere imod Trump – men det gør det også nemt for præsidentens støtter at portrættere Comey som en part. At Comey er registreret republikaner gør lille forskel i den sammenhæng.

Republikanerne var da også hurtige ude med deres talestreger efter interviewet – her i form af et tweet fra lederen af den Republikanske Nationale Komité, Ronna McDaniel.

Hvem tror amerikanerne?

I sidste ende bliver det et spørgsmål om, hvem amerikanerne stoler mest på: Trump eller Comey. Et flertal af amerikanerne vil nok være på ”Team Comey”.

En Washington Post/ABC NEWS meningsmåling i fredags viste, at et klart relativt flertal af amerikanerne anser Comey for værende mere troværdig end Trump. Holdningerne til Comey går som forventet langs de gængse partilinjer – republikanere synes, han er utroværdig, demokrater anser ham for værende troværdig. Men det hører også med til sagen, at mange amerikanere ikke har dannet sig et indtryk af Comey endnu, og først kommer til at gøre det i de kommende dage. Det bliver interessant at se, om interviewesene har indflydelse på Comeys troværdighed i deres øjne.

Til sidst et lille velment råd til tv-stationen ABC, der viste interviewet med Comey i nat. Hvis man vil fremstå som en troværdig og neutral aktør, er det en god ide ikke kun at tænke over interviewets rammer, men også over indholdet af de mange reklameblokke under udsendelsen. Og her må man konstatere, at det er mildest uheldigt at vise en reklame fra den demokratiske donor og milliardær Tom Steyer, som kræver, at præsidenten skal fjernes fra embedet.

For hvis vi skal slå én ting fast efter nattens store Comey-interview, så er det, at indpakningen også ofte er budskabet - på godt og ondt.