BLOG: Skat skal ikke føles som et lotteri

16x9
Vores langsigtede vision er, at man skal kunne regne sin skat ud på bagsiden af en serviet, skriver Mette Abildgaard. Foto: Sofie Mathiassen / Ritzau Scanpix

BLOG: Den årlige årsopgørelse kan føles som en lodseddel, hvor gevinsten er uforudsigelig. I stedet burde regnestykket være meget mere simpelt.

Så kom ugen, hvor jeg - sammen med millioner af andre danskere – skal ind og tjekke min årsopgørelse. Det bliver sekunder i åndeløs spænding, når det sidste link indlæses, inden årsopgørelsen dukker op på skærmen. Jeg plejer faktisk at være okay til at gætte og aldrig mere end 2.000 kroner forkert. Nogle har sikkert mere styr på deres årsopgørelse, end jeg har. Men mange har sikkert ingen anelse om, hvad der møder dem i disse dage på SKAT.dk.

Og det er måske ikke så mærkeligt. For med befordringsfradrag, trækprocent og renter er vores skattesystem noget af en jungle. Vi har så mange forskellige fradrag, afgifter og særskatter, at der skal et stort, dyrt offentligt bureaukrati til for at holde overblikket.

For mange kan det føles som et skattelotteri, hvor man ikke aner, om man er købt eller solgt. Og selvom lotteri kan være sjovt, foretrækker de fleste nok at lade lodseddel være lodseddel, og omvendt have en skatteregning, der er lidt mere forudsigelig.

Når man opkræver skat ved lov, skylder man borgerne gennemsigtighed. Staten må altid bestræbe sig på at være så tydelig som muligt omkring, hvor meget den opkræver i skat. For skat er nødvendig, men den skal opkræves med respekt.

Det Konservative Folkeparti vil forenkle skattesystemet markant. Vores langsigtede vision er, at man skal kunne regne sin skat ud på bagsiden af en serviet. Der er lang vej til vores mål, men vores metode er klar: Vi vil lette indkomstskatterne én efter én og samtidig fjerne en masse fradrag, indtil vi når en flad skat på 33 procent.

Princippet er derfor meget enkelt: Hver gang du har tjent tre kroner, beholder du to til dig selv og din familie, og den sidste krone giver du til fællesskabet. Det er da til at forstå. Så kan alle, der kan dividere med tre, regne deres skat ud, og resten kan bruge en lommeregner. Det giver gennemsigtighed og overblik for borgeren, og risikoen for et årlig skattesmæk sænkes markant.

Desuden sparer det også fællesskabet for en masse tungt bureaukrati til at administrere regeljunglen på skatteområdet.

I dag sidder folk formentlig med blandede følelser landet over. Nogen er glade for en tiltrængt pose penge til det stramme budget, mens andre ærgrer sig over pludselig at skulle betale en stor regning. Man må gerne glædes eller ærgres. Forhåbentligt ender alle med at betale den retmæssige skat – hverken mere eller mindre. 

Og så kan man jo som borger håbe, at vores vision en dag bliver til virkelighed, og at skatteregningen ikke længere føles som en lodseddel, men som et simpelt regnestykke: Indtægt divideret i tre.