TV 2 erfarer: Regeringen vil indføre stopprøve i 0. klasse i udvalgte områder

16x9
Liberal Alliance har tidligere foreslået obligatoriske sprogprøver i 0. klasse. Partiet vil med en tidlig kontrol sikre, at børn med udenlandsk baggrund får lært dansk på et ordentligt niveau. Foto: Scanpix Denmark

Eleverne vil få flere forsøg til at bestå, men de kan risikere at skulle gå et år om.

Børn i 0. klasse fra udvalgte områder skal fremover bestå en danskprøve for at få lov at rykke op i 1. klasse.

Det er ifølge TV 2s oplysninger et af elementerne i det udspil mod parallelsamfund, regeringen præsenterer torsdag.

Det er ikke alle landets skoler, der bliver berørt af det nye krav. Ifølge TV 2s oplysninger drejer det sig om skoler, hvor en vis del af eleverne kommer fra socialt belastede boligområder. Både folkeskoler samt privat- og friskoler kan være omfattet.

Flere forsøg til at bestå

Børnene vil have tre forsøg i løbet af skoleåret til at bestå prøven. Og hvis de dumper den første, vil de blive tilbudt sprogundervisning, så de kan forbedre sig til næste forsøg.

Dumpes alle tre, vil barnet blive tilbudt et intensivt sprogkursus hen over sommerferien. Efter kurset vil der være endnu en mulighed for at tage sprogprøven.

Består eleven det forsøg, er det videre til 1. klasse, men dumper vedkommende igen, skal 0. klasse tages om. Hvis forældrene takker nej til det intensive sprogkursus, skal 0. klasse også tages om.

Et barn kan maksimalt gå 0. klasse om én gang. Herefter kan barnet ikke forhindres i at rykke op.

Forskel i karakterer

Liberal Alliance har tidligere foreslået obligatoriske sprogprøver i 0. klasse. Partiet vil med en tidlig kontrol sikre, at børn med udenlandsk baggrund får lært dansk på et ordentligt niveau.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har ikke ønsket at stille op til interview hos TV 2.

Hendes ministerium oplyser dog, at der ved bundne prøver i 9. klasse i sommers var en forskel i karakterniveauet på 1,6 karakterpoint mellem elever med dansk og udenlandsk baggrund.

Skolelederforening er kritisk

Hos Skolelederforeningen er næstformand Dorte Andreas glad for, at der kommer fokus på sprogundervisning. Hun mener dog ikke, at den rigtige løsning er at stille krav om at bestå en bestemt prøve.

Dorte Andreas påpeger, at det allerede i dag er muligt at lade børn gå om. Og derfor er det ifølge hende overflødigt at gøre beståelsen obligatorisk bestemte steder.

- Jeg synes, indsatserne med mere fokus på undervisning er udmærket. Og det er godt, at man gør en indsats for, at eleverne får et bedre sprog. Men vi tror ikke, at løsningen er stopprøver, siger Dorte Andreas til TV 2.

Hun tilføjer, at det kan være et problem for børnene, hvis de ikke kan få lov at følges med de kammerater, de har fået i 0. klasse.

Regeringen præsenterer sin stort anlagte ghettoplan torsdag. Flere dele allerede kommet frem - få overblikket her.

Regeringens ghettoplan: Her er nogle af punkterne

Dobbeltstraf i særlige områder

Regeringen vil give dobbeltstraf til bestemte forbrydelser i udvalgte dele af landet. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fortæller, at regeringen endnu ikke har defineret de specifikke forbrydelser, men det kan eksempelvis være hærværk, tyveri og trusler.
Det er heller ikke fastlagt, hvor dobbeltstraffen kommer til at gælde. Det er op til politiet at udpege de specifikke områder – også kaldet skærpede strafzoner.
Justitsministeren forklarer til TV 2, at de skærpede strafzoner kan være i udsatte boligområder. Men teoretisk set kan det også være i eksempelvis Hellerup, hvis politiet finder det nødvendigt. Formålet er at nedbringe kriminaliteten i særligt belastede områder.
Forslaget om dobbeltstraf kommer, selvom andelen af kriminelle i de særligt udsatte boligområder på regeringens ghettoliste er kraftigt faldende. Forslaget er også blevet kritiseret for at gøre op med princippet om, at alle er lige for loven.

Vil straffe kontanthjælpsmodtagere

Ifølge TV 2s oplysninger foreslår regeringen, at kontanthjælpsmodtagere fremover skal kunne straffes økonomisk, hvis de flytter ind i en række udvalgte ghettoområder.
Samtidig må kommunerne i fremtiden ikke henvise hverken kontanthjælpsmodtagere eller personer, der modtager integrationsydelse, til en bolig i bestemte områder.

Udsmidning fra boliger

Et andet forslag fra regeringen går på, at det skal være lettere for boligselskaber i socialt belastede områder at smide kriminelle og deres familier ud.
Hvis en person begår ”utryghedsskabende kriminalitet” inden for en kilometer fra bopælen, skal både den kriminelle og familien kunne smides ud af boligen. Det gælder dog kun, hvis forbrydelsen har udløst ubetinget frihedsstraf.
Regeringen vil også gøre det lettere for boligselskaberne at afvise kriminelle og deres familier i at flytte ind. Det gælder, hvis en person eller medlemmerne af personens husstand inden for de seneste fem år er straffet for ”utryghedsskabende kriminalitet”.
Læs mere om, hvad regeringen opfatter som ”utryghedsskabende kriminalitet”, her.

Stopprøve i 0. klasse i udvalgte områder

Ifølge TV 2s oplysninger foreslår regeringen, at børn i 0. klasse fra udvalgte områder fremover skal bestå en danskprøve for at få lov at rykke op i 1. klasse.
Det drejer sig om skoler, hvor en vis del af eleverne kommer fra socialt belastede boligområder. Både folkeskoler samt privat- og friskoler kan være omfattet.
Børnene vil have tre forsøg i løbet af skoleåret til at bestå prøven. Og hvis de dumper den første, vil de blive tilbudt sprogundervisning, så de kan forbedre sig til næste forsøg.
Et barn kan maksimalt gå 0. klasse om én gang. Herefter kan barnet ikke forhindres i at rykke op.

Udsatte børn i ghettoområderne

Der skal også sættes tidligere og mere målrettet ind for at hjælpe udsatte børn i ghettoområderne.
Derfor vil regeringen give kommunerne lettere adgang til oplysninger om borgere i bestemte områder, så et socialt udsat barn bliver opdaget tidligere.
Har barnet højt fravær i skolen, skal kommunens forvaltninger kunne tjekke, om der er indberetninger om vold i hjemmet, eller om forældrene er blevet væk fra møder i jobcenteret.
Fejler kommunens fagpersoner i den proces, skal det samtidig være muligt at straffe dem med fængsel i op til et år. Det gælder for eksempel lærere, socialarbejdere og pædagoger.

Vil presse børn i daginstitution

Børn fra boligområder på regeringens ghettoliste skal gå i daginstitution, fra de er et år. Ellers skal kommunen afgøre, om børneydelser kan standses. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Derudover må daginstitutioner højst optage 30 procent af deres børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.

Belønning for karakterer i folkeskolen

Det skal udløse en kontant belønning til kommunerne, hvis elever med ikke-vestlig baggrund består eller får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver end gennemsnittet i den samme gruppe året før.
Hvis en kommune kan få 60 ud af 100 elever med ikke-vestlig baggrund til at bestå, opnår den et tilskud på 1,5 millioner kroner. Kan den få 90 ud af 100 elever til at bestå, får den et tilskud på 2,25 millioner kroner.
Kommuner, der kan få indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde, får også en kontant belønning.
Det skriver Politiken.

Gymnasierne skal i højere grad kunne vælge deres elever

Fordelingen af elever med udenlandsk baggrund skal i nogle tilfælde prioriteres højere i udvalg, der fordeler ansøgere.
Alle gymnasier skal have mulighed for at blive profilgymnasier. Det betyder, at de selv kan bestemme kriterierne for 25 procent af de elever, de optager.
Det skriver Berlingske.

Staten skal kunne overtage ghettoer fra boligselskaber

Boligminister Ole Birk Olesen (LA) vil kræve, at boligselskaber bag områder, der fire år i træk står på regeringens ghettoliste, skal komme med en plan for "betragteligt" at mindske problemer med parallelsamfund.
Hvis planen ikke overbeviser ministeriet, skal det være muligt at pålægge boligselskabet at opløse eller afvikle det pågældende boligområde.
Det skriver Politiken.