TV 2 erfarer: Regeringen vil straffe kontanthjælpsmodtagere, der flytter i ghetto

16x9
TV 2 kan erfare endnu et forslag fra regeringens kommende ghettoudspil. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Ifølge forslaget må kommunerne heller ikke henvise kontanthjælpsmodtagere til en bolig i områderne.

Kontanthjælpsmodtagere skal fremover kunne straffes økonomisk, hvis de flytter ind i en række udvalgte ghettoområder.

Det er ifølge TV 2s oplysninger et af elementerne i det udspil om bekæmpelse af parallelsamfund, som regeringen præsenterer på torsdag.

Forslaget betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal kunne trækkes i deres ydelse, hvis de finder en bolig i et af de hårdest belastede ghettoområder i Danmark.

Samtidig må kommunerne i fremtiden ikke henvise hverken kontanthjælpsmodtagere eller personer, der modtager integrationsydelse, til en bolig i de områder.

Boligorganisation: Redskaberne er der allerede

Bent Madsen, der er administrerende direktør i BL Danmarks Almene Boliger, kan godt se, hvad regeringen gerne vil  med forslaget.

- Det er, at der skal være flere i beskæftigelse i områderne, så man vil sådan set sortere ved indgangen, siger Bent Madsen til TV 2. 

Han understreger, at han ikke har set forslaget, men umiddelbart mener han, at boligselskaberne i dag allerede har mulighed for at undgå at få for mange kontanthjælpsmodtagere ind.

Det er langt fra nyt, at politikerne lancerer planer, der skal gøre op med problemer i ghettoområder. Men tidligere planer har ikke haft de store effekter. Derfor vil regeringen gøre meget for at fremstå endnu mere barsk og kontant end tidligere regeringer.
F.eks. var der dryp fra planen om, at man vil straffe folk dobbelt, hvis de begår kriminalitet i bestemte områder. Det er eksempler på nye redskaber, hvor man går længere end tidligere. Det vil provokere og give debat. Debatten tager regeringen gerne, netop for at understrege, at den er parat til at gå langt og overskride tidligere grænser.
 
 

Det drejer sig blandt andet om det, der kaldes fleksibel udlejning. Her kan boligselskaberne stille krav om, at lejeren skal have en erhvervsindkomst.

Derfor opfordrer han først og fremmest til at bruge de redskaber, der allerede er til rådighed.

- Hvis man benytter de redskaber, vi allerede har, så undgår man helt at komme til at stå i den situation, hvor man skal trække folk i kontanthjælp. Det er jo alt andet end lige det aller bedste, siger Bent Madsen.

Dobbeltstraf og udsmidning af lejligheder

Nyheden er ikke den eneste, der er sluppet ud de seneste dage.

Her kan du få et overblik over, hvilke forslag der også er kommet frem. 

Regeringens ghettoplan: Her er nogle af punkterne

Dobbeltstraf i særlige områder

Regeringen vil give dobbeltstraf til bestemte forbrydelser i udvalgte dele af landet. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fortæller, at regeringen endnu ikke har defineret de specifikke forbrydelser, men det kan eksempelvis være hærværk, tyveri og trusler.
Det er heller ikke fastlagt, hvor dobbeltstraffen kommer til at gælde. Det er op til politiet at udpege de specifikke områder – også kaldet skærpede strafzoner.
Justitsministeren forklarer til TV 2, at de skærpede strafzoner kan være i udsatte boligområder. Men teoretisk set kan det også være i eksempelvis Hellerup, hvis politiet finder det nødvendigt. Formålet er at nedbringe kriminaliteten i særligt belastede områder.
Forslaget om dobbeltstraf kommer, selvom andelen af kriminelle i de særligt udsatte boligområder på regeringens ghettoliste er kraftigt faldende. Forslaget er også blevet kritiseret for at gøre op med princippet om, at alle er lige for loven.

Vil straffe kontanthjælpsmodtagere

Ifølge TV 2s oplysninger foreslår regeringen, at kontanthjælpsmodtagere fremover skal kunne straffes økonomisk, hvis de flytter ind i en række udvalgte ghettoområder.
Samtidig må kommunerne i fremtiden ikke henvise hverken kontanthjælpsmodtagere eller personer, der modtager integrationsydelse, til en bolig i bestemte områder.

Udsmidning fra boliger

Et andet forslag fra regeringen går på, at det skal være lettere for boligselskaber i socialt belastede områder at smide kriminelle og deres familier ud.
Hvis en person begår ”utryghedsskabende kriminalitet” inden for en kilometer fra bopælen, skal både den kriminelle og familien kunne smides ud af boligen. Det gælder dog kun, hvis forbrydelsen har udløst ubetinget frihedsstraf.
Regeringen vil også gøre det lettere for boligselskaberne at afvise kriminelle og deres familier i at flytte ind. Det gælder, hvis en person eller medlemmerne af personens husstand inden for de seneste fem år er straffet for ”utryghedsskabende kriminalitet”.
Læs mere om, hvad regeringen opfatter som ”utryghedsskabende kriminalitet”, her.

Stopprøve i 0. klasse i udvalgte områder

Ifølge TV 2s oplysninger foreslår regeringen, at børn i 0. klasse fra udvalgte områder fremover skal bestå en danskprøve for at få lov at rykke op i 1. klasse.
Det drejer sig om skoler, hvor en vis del af eleverne kommer fra socialt belastede boligområder. Både folkeskoler samt privat- og friskoler kan være omfattet.
Børnene vil have tre forsøg i løbet af skoleåret til at bestå prøven. Og hvis de dumper den første, vil de blive tilbudt sprogundervisning, så de kan forbedre sig til næste forsøg.
Et barn kan maksimalt gå 0. klasse om én gang. Herefter kan barnet ikke forhindres i at rykke op.

Udsatte børn i ghettoområderne

Der skal også sættes tidligere og mere målrettet ind for at hjælpe udsatte børn i ghettoområderne.
Derfor vil regeringen give kommunerne lettere adgang til oplysninger om borgere i bestemte områder, så et socialt udsat barn bliver opdaget tidligere.
Har barnet højt fravær i skolen, skal kommunens forvaltninger kunne tjekke, om der er indberetninger om vold i hjemmet, eller om forældrene er blevet væk fra møder i jobcenteret.
Fejler kommunens fagpersoner i den proces, skal det samtidig være muligt at straffe dem med fængsel i op til et år. Det gælder for eksempel lærere, socialarbejdere og pædagoger.

Vil presse børn i daginstitution

Børn fra boligområder på regeringens ghettoliste skal gå i daginstitution, fra de er et år. Ellers skal kommunen afgøre, om børneydelser kan standses. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Derudover må daginstitutioner højst optage 30 procent af deres børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.

Belønning for karakterer i folkeskolen

Det skal udløse en kontant belønning til kommunerne, hvis elever med ikke-vestlig baggrund består eller får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver end gennemsnittet i den samme gruppe året før.
Hvis en kommune kan få 60 ud af 100 elever med ikke-vestlig baggrund til at bestå, opnår den et tilskud på 1,5 millioner kroner. Kan den få 90 ud af 100 elever til at bestå, får den et tilskud på 2,25 millioner kroner.
Kommuner, der kan få indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde, får også en kontant belønning.
Det skriver Politiken.

Gymnasierne skal i højere grad kunne vælge deres elever

Fordelingen af elever med udenlandsk baggrund skal i nogle tilfælde prioriteres højere i udvalg, der fordeler ansøgere.
Alle gymnasier skal have mulighed for at blive profilgymnasier. Det betyder, at de selv kan bestemme kriterierne for 25 procent af de elever, de optager.
Det skriver Berlingske.

Staten skal kunne overtage ghettoer fra boligselskaber

Boligminister Ole Birk Olesen (LA) vil kræve, at boligselskaber bag områder, der fire år i træk står på regeringens ghettoliste, skal komme med en plan for "betragteligt" at mindske problemer med parallelsamfund.
Hvis planen ikke overbeviser ministeriet, skal det være muligt at pålægge boligselskabet at opløse eller afvikle det pågældende boligområde.
Det skriver Politiken.