Vil fordoble straffe, selvom kriminaliteten falder: - Folk er ikke trygge i ghettoerne

Andelen af kriminelle i ghettoerne er faldet markant de senere år. Alligevel er det nødvendigt med dobbeltstraffe, mener justitsministeren.

Regeringens planer om at fordoble straffen for visse typer kriminalitet i eksempelvis ghettoerne kommer samtidig med, at kriminaliteten er faldende.

Det viser en gennemgang af de seneste otte års ghettolister, som TV 2 har foretaget.

I 2010, hvor ghettolisten udkom første gang, opfyldte 25 ud af 29 ghettoer på listen kriteriet om, at mindst 2,7 procent af beboerne er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Det svarer til omkring 86 procent.

Men i 2016 var det tal faldet til 32 procent, og i 2017 var det helt nede på ni procent.

Umiddelbart en positiv udvikling, men justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fastholder, at det er nødvendigt at gå hårdere til værks.

Trygheden halter

Justitsministeren henviser til en rapport, Rigspolitiet har offentliggjort mandag. Den viser, at trygheden i udsatte boligområder er væsentligt lavere end i resten af landet.

På landsplan følte 86 procent af borgene sig grundlæggende trygge i 2017, men i de særligt udsatte boligområder lå andelen nede på 64 procent.

- Og det går ikke. Det er et signal om, at borgerne ikke føler sig trygge i de her udsatte boligområder, og derfor er vi nødt til at gøre noget, siger Søren Pape Poulsen til TV 2.

Han afviser, at forslaget om dobbelte straffe for visse forbrydelser er overflødigt, selvom langt færre ghettoområder end tidligere opfylder kriminalitetskriteriet.

- Det er vigtigt for mig, at man føler sig tryg, uanset hvor man bor. Jeg har ikke en særlig ret til at føle mig mere tryg i Viborg, end fru Jensen har i Mjølnerparken for eksempel, lyder det fra justitsministeren.

Vil dæmpe kriminaliteten

Regeringens forslag om dobbeltstraf for visse typer kriminalitet er en del af det udspil mod parallelsamfund, der bliver præsenteret torsdag.

Søren Pape Poulsen forklarer dog, at det ikke nødvendigvis kun er i ghettoområderne, at dobbeltstraf kan komme på tale.

Han siger, at det er op til politiet at udpege konkrete steder, og det kan teoretisk set også være i eksempelvis Hellerup, hvis der er særlige problemer.

- Man kan sammenligne det med visitationszoner, som politiet kan lave i dag. Hvis der er et område, hvor der i en periode begås særligt meget vold, hærværk eller tyveri, bliver der i det her område nogle skærpede strafzoner, hvor man får dobbeltstraf for noget af det, man laver. Det er for at dæmpe kriminaliteten, siger Søren Pape Poulsen.

Stramningerne kommer til at gælde alle – og ikke kun beboere – der begår bestemte typer kriminalitet i strafzonerne. Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, hvad det præcist er, der skal udløse dobbeltstraf.

Jurist: Forslag er på gyngende grund

Ifølge Kirsten Ketcher, der er professor ved Københavns Universitets Juridiske Fakultet, er regeringens forslag om dobbeltstraf på gyngende juridisk grund.

Hun hæfter sig ved, at forslaget er en del af regeringens kamp mod ghettoer, hvor andelen af beboere med ikke vestlig baggrund er høj.

Men da dansk lov er beskyttet mod racediskrimination via FN’s konventioner, skal regeringen have gode argumenter parat. Ellers er det ulovlig forskelsbehandling, lyder det fra Kirsten Ketcher. 

- Der vil være strenge krav til at retfærdiggøre sådan en lov fra regeringens side. Når vi er i strafferetten, hvor man frihedsberøver borgerne, bliver der stillet strenge krav, siger Kirsten Ketscher Ritzau.

 - For mig er der ingen tvivl om, at der vil være tale om retsstridig diskrimination i forhold til både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN's konventioner, tilføjer hun.