Kampen om EU's milliardbudget er i gang, men Løkke vil ikke sende flere penge

- Dybest set handler det om, at vi skal tage den samme medicin hernede i Bruxelles, som vi gør derhjemme, siger den danske statsminister.

Danmark og de øvrige 26 EU-lande bør ikke betale flere penge til EU-budgettet, fordi Storbritannien forlader det europæiske samarbejde.

Sådan lyder meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der fredag er til topmøde i Bruxelles og her tager hul på slagsmålet om regningen efter brexit.

- De 27 EU-lande, der er tilbage, bliver jo ikke rigere af at Storbritannien forlader EU. Og derfor er vores udgangspunkt, at vi skal holde budgettet indenfor én procent af BNI. Der er jo også vækst i Europa, så med den ene procent får vi også gradvist flere penge til rådighed, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

Mangler milliarder

EU's budget bliver støvsuget for omkring 13-14 milliarder euro årligt som følge af Storbritanniens exit, har EU-Kommissionen oplyst.

EU-kommissionen og flere lande har talt for, at der er behov for at de tilbageværende lande i EU-samarbejdet spytter mere i den fælles kasse. I dag er bidraget fra medlemslandene i omegnen af én procent af bruttonationalindkomsten (BNI) - og EU-kommissionen har luftet tanker om at øge det til 1,1-1,2 procent.

Men den ide afviser Lars Løkke Rasmussen.

- Det svarer jo til at vi derhjemme pludselig sagde, at vi ville øge de offentlige udgifter med 20 procent. Og det tror jeg ikke, at der ville være nogen ansvarlig statsminister, der ville bringe i spil. Dybest set handler det om, at vi skal tage den samme medicin hernede i Bruxelles, som vi gør derhjemme. At vi skal prioritere vores budgetter, siger Lars Løkke Rasmussen.

Brexit slår et enormt hul i EU-budgettet, og nu begynder kampen om, hvem der skal betale mere. Danmark siger nej til at poste flere penge i EU. Video: Ida Brodtkorb

Flere penge til Afrika

På trods af, at den danske regering vil kæmpe imod, at bidraget til EU-budgettet skal vokse, understreger statsministeren forud for topmødet, at der er områder, hvor der er brug for at bruge flere penge:

- Der skal satses mere på at bekæmpe immigration. Vi skal bruge flere penge i forhold til Afrika. Og vi skal bruge flere penge på forskning og innovation, der kan gøre Europa rigere. Men det vil også kunne lade sig gøre, hvis man har modet til at omprioritere, siger han og nævner, at EU ifølge den danske regering vil kunne hente pengene ved at ”låse” de store udgifter til landbrugsstøtte og de såkaldte strukturfondsmidler.

Det seneste flerårige budget var 29 måneder om at blive forhandlet på plads. Ambitionen er at gøre det hurtigere denne gang. Budgettet skal vedtages ved enstemmighed.

Hvilke lande er de største nettobidragsydere til EU-budgettet?

Tyskland

Nettobidragsydelse årligt: 96 mia. kr.

Frankrig

Nettobidragsydelse årligt: 61 mia. kr.

Storbritannien

Nettobidragsydelse årligt: 42 mia. kr.

Italien

Nettobidragsydelse årligt: 17 mia. kr.

Holland

Nettobidragsydelse årligt: 15 mia. kr.
Hvilke lande er de største nettobidragsmodtagere?

Polen

Nettobidragsmodtagere årligt: 53 mia. kr.

Rumænien

Nettobidragsmodtagere årligt: 45 mia. kr.

Grækenland

Nettobidragsmodtagere årligt: 32 mia. kr.

Ungarn

Nettobidragsmodtagere årligt: 27 mia. kr.

Tjekkiet

Nettobidragsmodtagere årligt: 25 mia. kr.