BLOG: Folketinget forhandler tys-tys-sag - borgmestre er klar til kamp

16x9
Indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) står i spidsen for de komplicerede forhandlinger. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

De vil helst gøre det i stilhed. Men lige nu forhandler partierne om at fordele milliardbeløb til den kommunale velfærd på en ny måde.

For mange i politik er det årets vigtigste sag. I hvert fald den mest besværlige. Glem ghettoplan, skat og finanslov.

En sag, der drejer sig om fordeling af milliardbeløb. Hvor der vil blive råbt ”urimeligt” og ”uretfærdigt”, hvis ikke endnu større ukvemsord.

En sag, der vil splitte de ansvarlige partier fra isse til hæl.

Ingen fredelig løsning synes mulig

Peter Lautrup-Larsen, TV 2s politiske analytiker

Regeringen vil ikke offentligt fortælle om sit eget udspil. Og de andre partier med Socialdemokratiet i spidsen er enige. Forhandlingerne klarer sig bedst bag lukkede døre og i dølgsmål. Godt hjulpet af medier, der synes det hele er for indviklet. Folketinget har sin egen tys-tys-sag.

Alene ordet på det hele får kæberne til at gabe af led: Mellemkommunal udligning. Men vent bare på konsekvenserne. I Horsens ryster de allerede af en blanding af vrede, frustration og bekymring. Kommunen står til at miste godt 100 millioner kroner i udligning. Svarende til adskillige hundrede pædagoger eller plejehjemsassistenter, selv om kommunen jo nok prøver at spare andre steder.

Andre kommuner står til gevinst. Ja, selv en velhaverkommune som Rudersdal nord for København kan håbe på at få mere på kontoen. På bekostning af tabere som Odsherred og Halsnæs, der næppe mener, de har meget at rutte med.

Plus eller minus?

Landet rundt nærlæser de 98 borgmestre med deres kommunalbestyrelser på ryggen beregningerne for netop deres kommune. Ender det i plus eller minus? Og hvor mange millioner netop hos os? Det hele står i en embedsmandsrapport på små 300 sider, som regeringen offentliggjorde onsdag aften lidt før 19. Så var man sikker på, at de tidlige tv-nyheder på begge kanaler samt morgenaviser med kortfristet deadline ikke kunne nå at dække sagen, der omvendt næste dag ville være en gammel nyhed.

Meget bekvemt for regeringen er den ansvarlige minister med ansvaret for opfølgning på embedsmænd og forhandlingsresultat Liberal Alliances økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille. I denne sag er det kun en fordel med en mand i spidsen fra et parti, der ikke har nogle borgmesterposter.

Så er det så meget lettere at trække på skuldrene af henvendelser fra den ene vrede borgmester efter den anden. De har dog indtil videre også svært ved at blive alt for kloge på det endelige facit. Embedsmandsudvalget har nemlig lagt op til en ny fordeling, hvor politikerne kan vælge mellem fem modeller. Rygtet vil vide, at regeringen foretrækker et miks mellem model nummer tre og fem. Særligt interesserede henvises til Økonomi- og indenrigsministeriets hjemmeside. På forhånd advares dog mod tung læsning. I mange år hed det sig, at den kommunale udligning var så uoverskuelig, at kun en eneste embedsmand i ministeriet forstod det hele. Og han er der vist ikke mere.

Grundtanken er dog mere simpel, som den er logisk. Blandt de 98 kommuner er nogle fattige – udkantsdanmark – og andre rige, især op langs Strandvejen nord for København. Allerede fordi kommunernes indbyggere har vidt forskellige indkomster, der naturligvis afspejler sig i størrelsen på kommunernes skattegrundlag. De rige kommuner betaler derfor på baggrund af alverdens beregninger om befolkningssammensætning med videre til de fattige, sådan at velfærdsniveauet landet over er nogenlunde ens. 16 milliarder kroner er til fordeling.

Under angreb

Systemet er allerede under voldsomt angreb. 34 kommuner i Hovedstadsområdet er gået sammen i en falanks og har endda indrykket annoncer for at påvirke den offentlige debat. De synes, de betaler for meget. Andre kommuner – blandt andre 11 i det nordjyske – synes modsat, de får for lidt. Borgmestre fra de store kommunepartier, Socialdemokratiet og Venstre, står på tværs af partiskel på hver deres side med skyttegrave så dybe, at ingen fredelig løsning synes mulig.

De lokalt valgte folketingsmedlemmer bliver mobiliserede til kamp for deres egen kommune. Uenigheden med pres på at levere netop hjem til dem selv når helt ind i folketingsgrupperne på Christiansborg, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen i Venstre og Mette Frederiksen hos Socialdemokratiet nu har et fælles problem. Intern ballade og uenighed med kun godt et år til et folketingsvalg. Det siger sig selv, at jo mindre offentlighed om sagen, desto nemmere at håndtere.

Det hele minder om et politisk hvepsebo. Vel og mærke befolket med den store gedehams, Vespa Crabro, hvis stik kan være yderst ubehageligt, også for folk, der normalt ikke er overfølsomme over for insektbid.

Og så er det endda ikke den store øvelse med bundvending af hele udligningen, som Hovedstadskommunerne efterlyser. Embedsmændene bag de fem modeller har kun rettet lidt op kriterierne bag det hele. ”Kalibreret systemet”, som det udtrykkes. Et fint ord for en mere præcis indstilling. Som altså alligevel flytter rundt på millionerne.

Veluddannede indvandrere skal nu tælle anderledes i beregningerne. Kommuner, der får ikke-vestlige indvandrere i arbejde, skal belønnes og så videre. Alt sammen lyder det meget rimeligt. Alligevel er de socialdemokratiske vestegnsborgmestre på krigsstien. Beregningerne er upræcise. Bygger på spørgeskemaer, som især akademikere og næppe analfabeter svarer på. I de kommende uger kommer der mange flere af den slags protester med større eller mindre saglig lødighed.

I de kommende uger kommer der mange flere af den slags protester med større eller mindre saglig lødighed

Peter Lautrup-Larsen, TV 2s politiske analytiker

Tvungen opgave

Men trods al balladen er det en tvungen opgave for de forhandlende partier at blive enige. For hvem vil tage ansvaret for at undlade at modernisere et system, der ikke mere dækker udgifterne i den kommunale virkelighed? Lige nu er det taberne blandt kommunerne, der råber højest. Men sker der ikke meget på grund af konfliktangst på Christiansborg, vil de borgmestre, der nu håber på at vinde, naturligvis stå i kø og skrige efter de millioner, der ikke kommer alligevel.

Man forstår, at politikerne på Christiansborg foretrækker stilheden. Blandt de 98 borgmestre er der vel også dem, der mener, det tjener dem bedst ikke at provokere. Men vent på facit. Når tys-tys slutter, så eksploderer det kommunale Danmark i skrig og skrål. Hvornår? Formentlig inden for få måneder. Det hele skal være på plads inden forhandlinger om den kommunale økonomi til næste år med deadline i juni.