BLOG: Selvfølgelig kan vi omprioritere dansk bistand

16x9
Den danske bistand til humanitære indsatser kan sagtens omprioriteres, mener Mogens Jensen Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark

BLOG: I forbindelse med fremlæggelsen af Socialdemokratiets samlede plan for et bedre og mere humant asylsystem, er vi fra flere sider blevet kritiseret for at vi årligt vil investere 3,5 milliarder kroner mere i nærområderne frem mod 2025, hvilket er en fordobling af Danmarks humanitære bistand og indsats i skrøbelige stater.

Pengene skal bl.a. findes gennem en omprioritering inden for Danmarks nuværende årlige bistandsramme på 16 mia kr, hvor langt hovedparten, 11 mia kr., anvendes på den langsigtede bistand, som går til mere stabile lande i form af støtte til bl.a. grøn omstilling, vækst og demokratiopbygning. Men det kan der ikke røres ved, synes særligt nogle bistandsorganisationer at mene.

Som tidligere ansvarlig minister for udviklingsbistand må jeg bare konstatere: selvfølgelig kan der det.

Og det giver naturligvis også god mening at gøre det, når vi i disse år oplever den største flygtningestrøm siden 2. verdenskrig med 65 mio mennesker på flugt. I den situation er vi simpelthen nødt til at anvende de danske bistandsmidler, hvor der er mest behov. Til både mere akut hjælp og til langsigtet at skabe bedre levevilkår i flygtningelejre og nærområder. Til øget og bedre skolegang i nærområderne. Til uddannelse, der vil give flere flygtningebørn en bedre fremtid. Til en styrket indsats for kvinder og børns rettigheder i nærområderne, der ofte udsættes for seksuel vold og tvangsægteskaber. Og til flere ordentlige job til unge særligt i de fattigste og mest skrøbelige lande.

Problemerne og udfordringerne i fattige og skrøbelige lande samt nabolande og -regioner til konflikter og katastrofeområder, hvor op til 90% af flygtningene befinder sig, er simpelthen langt mere akutte og alvorlige end i en række af de stabile lande, som Danmark har støttet med mange milliarder over en lang årrække. For eksempel Tanzania og Kenya, der tilsammen årligt modtager ca. 700 mio kr. i dansk bistand.

Den konkrete omprioritering skal naturligvis ske på et solidt fagligt grundlag og efter en nærmere analyse. Men generelt er det selvfølgelig muligt at omprioritere, når det, som Socialdemokratiet foreslår, sker via en indfasning frem mod 2025.

Hertil kommer at i flere af de mere stabile udviklingslande, som Danmark samarbejder med, bliver behovet for bistand i højere og højere grad afløst af et behov for øgede private investeringer i jobs og vækst, som også i fremtiden ændrer profilen for den danske indsats i landene.

Så igen: vi er nødt til at bruge de danske bistandsmidler, der hvor der er mest akut behov. Og i tilknytning hertil også arbejde for at EU gør det samme gennem bidrag til en omfattende Marshall-hjælp til Afrika indenfor EU’s budget på 1000 mia kr.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke i fremtiden kan anvendes og er behov for at anvende flere ressourcer på udviklingsbistand. Væksten i det danske samfund i de kommende år giver i sig selv et større beløb, formentlig yderligere 1,5 mia kr. frem mod 2025, som kan anvendes på bistand, og formår vi at bruge færre midler på asylmodtagere i Danmark, giver det os yderligere mulighed for at hjælpe flere ude i verden.

Her er der til stadighed behov for at erindre, at leveomkostningerne for 10.000 asylansøgere i Danmark svarer til, hvad det koster at hjælpe 600.000 udsatte flygtninge i verden.

Antallet af krige og konflikter i verden vokser. Stadig flere mennesker drives på flugt. Det må vi tage bestik af. Også når det gælder prioriteringen af dansk udviklingsbistand.