Minister stiller krav til børns opdragelse - få gode råd her

Mai Mercado præsenterede onsdag 'Opdragelsesdebatten', der skal sætte børneopdragelse på dagsordenen.

- Det bekymrer mig, at for mange børn mangler basal opdragelse, når de starter i skole. Og mange forældre efterspørger hjælp til børneopdragelsen.

Sådan lyder det fra børne- og socialminister, Mai Mercado (K).

Hun præsenterede onsdag ’Opdragelsesdebatten’. Et internetbaseret debatforum hvor der skal samles viden og bud på, hvad moderne opdragelse er.

- Det er så vigtigt, at vi får taget en stor samlende debat om børneopdragelse. Om man har børn selv eller ej, så har vi en fælles interesse i, at de for eksempel lærer at indgå i fællesskaber på en ordentlig måde, siger Mai Mercado.

Hun fortæller, at hun blandt andet vil rejse debatten, fordi en undersøgelse fra tænketanken DEA viser, at der i en børnehaveklasse på 20 sidder mindst tre børn, som ikke er rustet til at begynde i skole.

- Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke handler om at slå nogen i hovedet og sige, at de er dårlige forældre. Det er faktisk det modsatte. Det er at give en ramme at diskutere inden for, siger Mai Mercado.

Ekspertpanel skal diskutere emnet

I det nye tiltag vil ministeren starte en debat på Facebook om børneopdragelse, lave vidensindsamlinger, der skal kortlægge forskning om opdragelse, og så vil der blive arrangeret en række møder, hvor et panel bestående af eksperter og meningsdannere skal diskutere emnet.

Panelet består af Sofie Münster, Özlem Cekic, Tom Jensen, Peter Lund Madsen, Peter Mygind, Claus Holm, Imran Rashid, Fie Hørby Kristine Sloth, Louise Gjervig Lehn og Per Schultz Jørgensen.

Formanden for panelet er Sofie Münster, der er forfatter og stifter af magasinet Nordic Parenting, der handler om børn- og familieliv. Hun har skrevet flere bøger om børneopdragelse.

Hun giver her sit bud på, i hvilken aldersgruppe børnene kan klare hvilke pligter.

Se her, hvilke pligter der passer til børn i forskellige aldersgrupper

3-4 år

Arkivfoto Foto: Claus Bech / Claus Bech/Scanpix
Når børn er 3-4 år gamle kan de løse små opgaver i fællesskab med en voksen. Selvom det kun er små ting, de kan hjælpe med, er det vigtigt, at de gør det. Det vænner dem nemlig til, at tingene ikke bliver gjort for dem. Her er nogle eksempler på, hvad helt små børn kan hjælpe med:
  1. Putte vasketøj i vasketøjskurven- og maskinen
  2. Rydde deres legetøj op
  3. Give hunden eller katten mad
  4. Bære sin kop og tallerken over til bordet
  5. Klare små køkkenopgaver som at skylle frugt eller tørrre bordet af
  6. Finde varer i supermarkedet
  7. Bære sin egen taske
  8. Hænge sin jakke op og sætte skoene pænt
  9. Lægge tøj i skabet

5-7 år

Anneli Nørgaard dækker bord. Foto: Bermuda/ TV 2
Jo ældre børnene bliver, jo mere ansvar er de klar til. 5-7-årige børn vil i begyndelsen have brug for hjælp, men gradvist vil de kunne løse flere opgaver på egen hånd. Det kan for eksempel være at:
  1. Dække bord og rydde af 
  2. Fylde i og tømme opvaskemaskinen
  3. Rydde op på værelset
  4. Rede sin seng
  5. Vande planter eller hjælpe til med andre opgaver i haven
  6. Finde varer i supermarkedet og hjælpe med at lægge varerne på plads derhjemme
  7. Hænge vasketøj op
  8. Pakke tasken til børnehaven eller skolen
  9. Selv bære tasken til og fra børnehaven eller skolen

8-10 år

Anneli Nørgaard laver aftensmad. Foto: Bermuda/ TV 2
Når børnene bliver 8-10 år gamle sker de ting, de tidligere har hjulpet til med, helt automatisk. Derfor kan børnene begynde at få et markant større ansvar og løse opgaver, som har betydning for hele familien. Det kan blandt andet være at:
  1. Rydde op på værelset
  2. Hjælpe til med let rengøring og støvsugning
  3. Have en fast maddag
  4. Dække bord og rydde af
  5. Gå tur med hunden
  6. Gå ud med affaldet
  7. Tømme postkassen
  8. Hjælpe til med at købe ind og at lægge varer på plads derhjemme
  9. Lægge vasketøj sammen og på plads
  10. Hjælpe til med at smøre madpakke

10-12 år

Lara og Livia Nørgaard er taget ud og handle på egen hånd. Foto: Bermuda/ TV 2
Det er forskelligt fra barn til barn, hvornår de er klar til at tage ansvar for hvad. Men de store børn på 10-12 år har brug for at mærke, at der er nogle ting, de har ansvaret for at klare selv. Herunder kan du få inspiration til, hvad det kan være.
  1. Have en maddag, hvor de hjælper til med eller selv står for indkøb
  2. Vaske deres eget tøj, hænge det op og lægge det sammen og på plads
  3. Passe deres mindre søskende
  4. Være alene hjemme
  5. Have faste rengøringsopgaver
  6. Smøre deres egen madpakke 
  7. Gå tur med hunden
  8. Selv klare transporten til og fra skole, venner og fritidsinteresser
  9. Planlægge lektielæsning
  10. Rydde op på værelset
  11. Dække bord og rydde af
  12. Selv sætte vækkeur og stå op
  13. Fylde i og tømme opvaskemaskinen
  14. Børste tænder
  15. Hjælpe til med at rydde op i hele huset
  16. Stå for mindre indkøb

Forfatteren har også fire bud på, hvordan man som forældre undgår at skulle sige tingene flere gange.

Sådan undgår du at sige tingene mere end en gang

Giv børnene valgmuligheder, men ikke muligheden for at sige nej

Du får lettere dit barn til at samarbejde, hvis du stiller tydelige krav. For at gøre det endnu lettere, kan du give dit barn medbestemmelse ved at stille en række valgmuligheder op.
Du kan for eksempel spørge, om dit barn vil have støvler eller jakke på først, når overtøjet skal på om morgenen. Og når du har brug for hjælp til madlavningen, kan du bede barnet vælge mellem at dække bord eller rydde af efter maden.
Det er vigtigt, at valgmulighederne ikke giver barnet mulighed for at sige nej til de forventninger, du har. For så bliver det barnet, der bestemmer over opdragelsen, og ikke dig.

Stil ikke krav, du ikke kan stå fast ved

Når du stiller krav til dit barn, skal du være konsekvent. Ellers ved barnet, at der er en vej uden om dine forventninger, og det er en glidebane. 
Så hvis du har situationer, hvor det ofte ender med, at du giver efter, kan du overveje at tage kampen i en anden situation.
Det kan for eksempel være, at du ofte er nødt til at opgive kravet om, at dit barn selv skal tage tøj på om morgenen, fordi I er for sent på den. I stedet for at have trælse morgener, kan du træne det om aftenen, når dit barn skal have nattøj på.

Brug logiske og naturlige konsekvenser – ikke straf eller trusler

Når børn ikke gør, som de bliver bedt om, er straf og trusler noget af det, forældre oftest bruger. Men hverken en timeout på værelset eller inddragelse af fredagsslikket lærer børnene, hvad de har gjort forkert. 
Det virker bedst, hvis de regler og konsekvenser, du bruger i opdragelsen, kommer som en naturlig følge af dit barns handling eller mangel på samme. Hvis barnet for eksempel ikke vil rydde op, kan du lægge legetøjet væk og sige, at det først bliver fundet frem igen, når dit barn er villig til at leve op til reglerne. 

Beslut dig for, hvad du vil gøre

I stedet for kun at fokusere på, hvad du gerne vil have dit barn til at gøre, så beslut dig for, hvad du vil gøre. Hvis det for eksempel kniber for barnet at huske at smide tøjet i vasketøjskurven, kan du beslutte dig for kun at vaske det tøj, der bliver lagt til vask.
På den måde viser du dit barn, at der er konsekvenser ved handlinger eller mangel på samme, men på en måde, hvor du undgår at skælde ud eller føle, at din autoritet bliver undermineret. Hvis du er konsekvent, kan det være overraskende effektivt i mange sammenhænge.