Liberal Alliance i krise

Fra 0,0 i målingerne til ministerbiler - men er Samuelsens livsværk ved at smuldre nu?

Liberal Alliance i krise

Fra 0,0 i målingerne til ministerbiler - men er Samuelsens livsværk ved at smuldre nu?

Han skabte Liberal Alliance som et opgør mod Venstre og Konservatives evindelige kompromisser. Med løftet om at skabe markante liberale resultater, så snart han fik de afgørende mandater. Han har forsøgt sig med trusler og ultimative krav.
Men Anders Samuelsens strategi er slået fejl. Han har ikke kunnet indfri de løfter, han har afgivet. Og han har undskyldt og erkendt, at det forløb, han har været medvirkende til at skabe, har været uværdigt.
Nu tager den interne kritik af manden, der skabte Liberal Alliance, til. Dele af baglandet vil have ham udskiftet og trække partiet ud af regeringen.
Her er historien om et parti og en partileder, der i løbet af mindre end et årti gik fra 0,0 i meningsmålingerne til en plads i regeringen. Men som nu har måttet sande, at trusler og kompromisløshed ikke nødvendigvis er den bedste måde at opnå politiske resultater på.

Begyndelsen

Ny Alliance bliver liberale

Liberal Alliance gør sit indtog i dansk politik den 28. august 2008.
Godt et år forinden havde Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg stiftet partiet Ny Alliance som et borgerligt midterparti, hvis vigtigste opgave var at gøre op med Dansk Folkepartis store indflydelse på den førte politik.
Det lykkedes partiet at få fem mandater ved valget 13. november 2007, men interne uenigheder om linjen i partiet blusser hurtigt op, og flere af partiets prominente medlemmer forlader partiet. Heriblandt en af de tre partistiftere, Gitte Seeberg.
Krisen i partiet betyder, at Naser Khader og Anders Samuelsen kasserer partiprogrammet og beslutter sig for at skifte navn til Liberal Alliance. Et fuldtonet liberalt parti, der blandt andet bliver støttet med millioner af kroner af rigmanden Lars Seier Christensen.
I januar 2009 forlader Naser Khader også partiet, og Anders Samuelsen er dermed den eneste af de oprindelige partistiftere af Ny Alliance, der er tilbage. Han bliver leder af partiet og har været det lige siden.

Ammitzbøll kommer til

Samuelsen får sin vigtigste allierede

Ny Alliance/Liberal Alliance var ikke det eneste nye parti i dansk politik i denne periode, der blev skabt af tidligere Radikale profiler. Simon Emil Ammitzbøll besluttede i januar 2009 at forlade Radikale Venstre og stifte partiet Borgerligt Centrum.
Der gik dog ikke mange måneder, før Simon Emil Ammitzbøll opgav projektet med at skabe et parti helt fra bunden. I stedet besluttede han at melde sig ind i Liberal Alliance.
Og siden da har Simon Emil Ammitzbøll været Anders Samuelsens vigtigste politiske partner og partiets ubestridte nummer to. Han har i en stor del af Liberal Alliances levetid været partiets politiske ordfører, og Anders Samuelsen har slået fast, at det med ”100% sikkerhed” er Simon Emil Ammitzbøll, der skal overtage formandsposten, når Samuelsen engang forlader den.

Fra 0,0 til 5 procent

Kommentator må æde sin gamle hat

I perioden efter Naser Khaders farvel til partiet måtte Anders Samuelsen sande, at den folkelige opbakning til Liberal Alliance var nærmest ikke-eksisterende. Der var meningsmålinger, som viste 0,0 procents opbakning til liste I.
I Megafons målinger for TV 2 nåede partiet bunden i maj 2009 med en opbakning på mikroskopiske 0,1 procent.
Anders Samuelsens projekt var dødt, lød vurderingen var mange politiske iagttagere. Heriblandt TV 2s daværende politiske redaktør Henrik Qvortrup, der gik så langt som til at love, at han ville ”æde sin gamle hat”, hvis partiet fik plads i Folketinget efter næste valg.
Denne periode - og især målingerne på 0,0 procent - forspilder Anders Samuelsen sjældent en lejlighed til at nævne. Han fortæller igen og igen om tiden, hvor det etablerede politiske Danmark grinede af hans projekt og regnede det for ligegyldigt. Og om hvordan det lykkedes for ham, Simon Emil Ammitzbøll og resten af de liberale partifæller at kæmpe sig tilbage i dansk politik.
Ved valget den 15. september 2011 fik Liberal Alliance fem procent af stemmerne og dermed ni mandater i Folketinget. Henrik Qvortrup stod ved sit løfte - og spiste en hat på direkte tv. 

Samuelsen garanterer resultater

Jeg skal kunne se mine børn i øjnene

I perioden med Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister havde Anders Samuelsen og hans parti så godt som ingen politisk indflydelse. Så tiden gik i stedet med at føre valgkamp - og med igen og igen at garantere, at hvis Liberal Alliance fik de afgørende mandater efter næste valg, ville der blive skabt markante liberale resultater.
Det måske klareste eksempel på Samuelsens kompromisløse tilgang i denne periode er en tale, LA-lederen holdt på en bar i København den 25. januar 2013. Foran en flok unge liberale støtter indledte Samuelsen talen således:
- Jeg skal fortælle jer lidt om, hvad der er sket, når Liberal Alliance har haft de afgørende mandater i et år.
Herefter remser Samuelsen op: Topskatten vil blive afskaffet. Indkomstskatten sænket til 40 procent. Selskabsskatten halveret. Beskæftigelsesfradraget sænket markant. Og der vil ”en gang for alle” blive sat en stopper for ”den evige vækst i det offentlige forbrug.”
Opremsningen af krav blev afsluttet med følgende sætning:
- Æd den, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti! I kommer til at bide til bolle på det her.
(Ingen af de ovennævnte krav er blevet til virkelighed, på trods af at LA i skrivende stund har haft de afgørende mandater i mere end to år)
I denne periode fremhævede Samuelsen også flere gange, at han skulle have den slags markante liberale resultater igennem, hvis han skulle være i stand til at se sine børn i øjnene efterfølgende. Således formulerede han det for eksempel den pågældende aften på baren i København:
- I 14 år har jeg været i politik. Det har også haft store personlige omkostninger. Mine drenge er i dag 21 og 16 år gamle. De var to og syv, da jeg kom i Folketinget. Det kommer bare ikke til at ske, når vi har de afgørende mandater, at jeg vender tilbage til dem og siger: ”Kære drenge. Nu skal I høre, hvad jeg fik ud af det. Jeg fik flere penge til Fregatten Jylland.” Det ville være umuligt at se dem i øjnene. Så vi skal ændre tingenes tilstand.
Hele Samuelsens tale er i den grad værd at se. De fulde 35 minutter kan findes her.

LA med de afgørende mandater

- Se mig i øjnene og se, hvor stålsat jeg er

Blå blok vandt som bekendt valget i sommeren 2015. Og Samuelsen fortsatte under de efterfølgende forhandlinger om regeringsdannelse sin kompromisløse linje. Markante skattelettelser skulle nok blive til virkelighed, nu hvor Samuelsen sad med afgørende mandater, slog han igen og igen fast.
Det på trods af, at Dansk Folkeparti - uden hvem blå blok ikke havde skyggen af flertal - understregede, at de ikke ønskede skattelettelser. Og slet ikke topskattelettelser.
På vej ind til et forhandlingsmøde den 24. juni på Christiansborg blev Samuelsen så spurgt, hvor stålsat han var i sin insisteren på de skattelettelser, der tilsyneladende ikke så ud til at være et flertal for i Folketinget. Hans svar er efterfølgende blevet nærmest ikonisk:
- Du kan jo se mig i øjnene og se, hvor stålsat jeg er, lød det fra Samuelsen.

Det ultimative krav

Fem procentpoint, ellers vælter regeringen

Venstre-regeringen endte med - efter krav fra Liberal Alliance - at slå fast i sit regeringsgrundlag, at dens ”ambition” var at sænke topskatten med fem procentpoint. Men tiden gik, og Dansk Folkeparti så ikke ud til at være indstillet på at give sig. Det gjorde Samuelsen heller ikke: Hvis ikke topskattelettelserne kom, ville han vælte regeringen, lød det igen og igen.
Eksempelvis på et pressemøde 31. august 2016, hvor Samuelsen blev spurgt:
Jeg vil gerne have det slået fuldstændig fast. Du siger, at du har en rød linje, som er fem procentpoint på topskatten. Hvis I ikke får det, vil du så stadig vælte regeringen?
- Der er ingen ændringer i positionen. Det er dermed også svaret, at i så fald er Liberal Alliance ikke støtteparti til den her regering. Og så er den jo væltet.
Klar tale fra LA-formanden.

Alternativ forklaring

- Der har reelt set været et folketingsvalg, og nu har vi en ny situation

Men nej. Topskattelettelserne kom ikke efter forhandlingerne i efteråret 2016. Alligevel væltede Samuelsen ikke regeringen, som han ellers havde garanteret gang på gang.
I stedet valgte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at invitere både Liberal Alliance og Konservative med i regering, fordi ”med en borgerlig-liberal trekløverregering vil vi kunne få et mere stabilt forhandlingsklima på Christiansborg”, som statsministeren formulerede det.
Samtidig slog Anders Samuelsen fast, at det ultimative krav om en topskattelettelse på fem procentpoint nu var fortid.
- Jeg forventer ikke, at der kommer til at stå en lettelse på fem procent i det nye regeringsgrundlag.
Dermed havde Samuelsen vel brudt det løfte, han igen og igen havde gentaget om at vælte regeringen, hvis ikke han fik sin vilje? Nej, lød det fra LA-lederen:  
- Sagen er den, at vores topskattekrav er det, der har åbnet døren for den situation, vi står i nu. Man kan faktisk billedlig talt sige det på den måde, at Venstre-regeringen ikke er eksisterende længere. Det var det, vi sagde: At den ikke ville overleve, hvis ikke vi fik de fem procentpoint. Der har reelt set været et folketingsvalg, og nu har vi en ny situation, lød den lidt kreative forklaring fra Anders Samuelsen.
I det regeringsgrundlag, som VLAK-regeringen efterfølgende præsenterede, var der pludselig intet håndfast mål om at sænke topskatten. Det blev alene slået fast, at ”topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse.” Og at regeringen ville fremlægge et forslag, ”der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat.”
Til gengæld blev Anders Samuelsen Danmarks udenrigsminister.

Sætter nyt mål

Opgiver topskatten, men varsler i stedet ”historiske” lettelser

Men ikke engang de langt blødere formuleringer, om at ”topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag”, havde gang på Jord på Christiansborg. Dansk Folkeparti nægtede fortsat at være med til en aftale, der betød ændringer i topskatten.
Og i august 2017 erkendte Anders Samuelsen så den parlamentariske virkelighed.
- Det kan ikke lade sig gøre. Selv med de allerbedste argumenter at overbevise mine kolleger inde på Christiansborg om, at det er en god ide at fjerne topskatten. Vi har haft en lang kamp for at få lettet i toppen. Jeg må bare erkende, at det ikke kan lade sig gøre, lød det fra Samuelsen.
Men Liberal Alliance havde fået noget til gengæld i det skatteudspil, regeringen var på trapperne med, slog Samuelsen fast:
- Jeg har skiftet (kravet om topskattelettelser, red.) ud med, at vi får et skatteudspil, som er historisk stort.

Truslerne virkede ikke

Nu vil Samuelsen skifte strategi

Regeringen fremlagde sit skatteudspil med lettelser for 23 milliarder kroner i august 2017.
Topskatten skulle der ikke pilles ved, men til gengæld lagde regeringen op til at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, hvilket især ville komme lønmodtagere med høje indkomster til gode. Igen var Dansk Folkeparti skeptiske, og igen forsøgte Anders Samuelsen og resten af Liberal Alliance sig med trusler for at få sin politik igennem.
Midt under et dramatisk forhandlingsforløb om både en finanslov, en skattereform og en aftale om udlændingestramninger truede Liberal Alliance pludselig – og helt uhørt – med at stemme imod blå bloks egen finanslovsaftale, hvis ikke der inden jul også var indgået en aftale om ”historisk store” skattelettelser.
Men lige lidt hjalp det. Dansk Folkeparti var ikke indstillet på at lave en aftale, og også denne gang endte Samuelsen derfor med at opgive sine trusler. Det skete på et pressemøde den 19. december.
Her slog Samuelsen fast, at hans parti ville stemme for finansloven (og dermed undgå at regeringen væltede sig selv). Og at regeringen ville forsøge at forhandle videre om en ”ambitiøs” skatteaftale efter nytår. For en sådan aftale var tæt på at kunne indgås, mente LA-lederen.
Samuelsen gjorde det samtidig klart, at han nu var færdig med at bruge trusler og ultimative krav som forhandlingstaktik.
- Jeg tror, at jeg nu vil prøve at lade den omvendte proces gøre sig gældende fremover. Altså den, som ikke inkluderer deadlines og ikke inkluderer ultimative krav og så videre, og så se, om det er rigtigt, at det er den vej, der fører til resultater. Det vigtigste er jo, at der kommer et resultat, sagde han.
Et par uger senere slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) så fast, at regeringen nu helt opgav at nå i mål med en ambitiøs skattereform, men alene ville nøjes med en mindre aftale med Dansk Folkeparti, som eksempelvis slet ikke ville indebære ændringer i beskæftigelsesfradraget.

LA tabte, kritikken breder sig

UNDSKYLD!

Samuelsen fik altså ikke de topskattelettelser, han havde lovet sine vælgere. Han fik heller ikke vedtaget de ”historisk store” skattelettelser, han havde garanteret.
Intern kritik af partilederen begyndte at dukke op. Nogle lokalformænd - og LA Ungdom - krævede partiet ud af regeringen. Andre, at der blev skiftet ud i ledelsen.
Onsdag i denne uge beklagede Anders Samuelsen så i en længere Facebook-opdatering forløbet, som partilederen erkender ikke har "været værdigt":
- UNDSKYLD! Det er 100% og ene og alene mit ansvar. Jeg tager tævene og de er fortjente. Kritikken er 100% i orden. Det har ganske enkelt ikke været værdigt - og jeg beklager dybt overfor jer alle. Uden forbehold. Jeg bøjer nakken. Jeg har fejlet.
Over for TV 2 afviser Anders Samuelsen dog, at forløbet vil få konsekvenser for ham som leder.
- I en situation som den her vil der altid være nogle kritiske røster, og det har jeg fuld respekt for. Jeg har noteret mig, at der er tre stykker, der har lagt navn til, at de synes, der skal være en ny leder. Så det er jo ikke det, der er spørgsmålet. Det relevante spørgsmål er, hvordan vi kommer videre herfra.