BLOG: Befriende kritik af #MeToo fra Catherine Deneuve

16x9
Catherine Deneuve. Foto: Guillaume Horcajuelo / Scanpix

BLOG: En overgang så det ud, som om #MeToo-bølgen var blevet en del af dagligdagen med den ene mand efter den anden, som fik ødelagt sin karriere som følge af beskyldninger om seksuelle overgreb og chikane, som ofte flere år efter er særdeles svære at bevise. 

Som om enhver ”magtfuld” mand eftertrykkeligt skulle pilles ned. Men heldigvis findes kritikerne også på kvindesiden. Forbavsende – men måske også forståeligt – nok har mændene ikke råbt så højt, sikkert af frygt for selv at havne under mistanke eller blot stiltiende accept af andre mænds ”krænkelser” af kvinder.

Men nu har den franske skuespiller – og mit livslange idol – Catherine Deneuve sammen med 100 andre prominente franske kvinder taget bladet fra munden og i avisen ”Le Monde” anklaget #MeToo for at have udviklet sig til en ren heksejagt på mænd og for at ”hjælpe den seksuelle friheds fjender”. Kritikken rammer sømmet på hovedet, for det er jo lige præcis det, det handler om; heksejagt på mænd, som ingen chance for at bevise deres uskyld, samt en ødelæggelse af de to køns frie og utvungne omgang med hinanden på arbejdspladser, i bylivet eller på de sociale medier.

I dag skal mænd tænke sig meget grundigt om, når de kommunikerer med kvinder, de ikke har mødt. Et forkert ord kan lægge en karriere i ruiner. Det rækker, at den krænkede kvinde henvender sig til medierne, som med den største glæde deler en privat korrespondance med deres læsere eller seere. Skellet mellem den private og offentlige sfære er blevet ophævet. Dermed rummer #MeToo også en række uhyggelige, totalitære aspekter.

Catherine Deneuve og hendes medkæmpere er blevet mødt med et sandt raseri fra militante betonfeminister, som beskylder dem for at ”forsvare pædofile” og for at lide af falsk bevidsthed. Den italienske skuespiller Asia Argento udtaler således, at ”Catherine Deneuve og andre franske kvinder fortæller verden, hvordan deres internaliserede kvindehad har givet dem det hvide snit for bestandigt”. Kort sagt: Kvinder, som ikke deler de militante feministers opfattelse er sindssyge – igen en typisk totalitær argumentation, som giver mindelser om Sovjetunionen under Stalin.

Men Catherine Deneuve har udvist et betydeligt mod. Det samme har den amerikanske forfatter og journalist Daphne Merkin i New York Times, hvor hun blandt andet skriver, at hun er overbevist om, at ”mange af os, herunder flere mangeårige feminister, privat ruller med øjnene over den refleksbetingede og unuancerede følelse af vrede, som har ledsaget sagen fra begyndelsen (om filmmanden Harvey Weinstein)”.

Kritikken er bestemt et hårdt tiltrængt skridt i den rigtige retning. Men det er ikke nok at rulle med øjnene privat. Der skal rulles med dem offentligt, og endnu flere kulturpersonligheder bør komme på banen med en kritik af den bølge af totalitært vanvid, som #MeToo er udtryk for. Det handler ganske enkelt om, at vi i vores samfund fortsat kan have tillid til hinanden – på tværs af køn og social status.