Lød nytårstalen bekendt? Det er ikke første gang, Løkke taler om at rive ghettoer ned

Ifølge TV 2s politiske analytiker er statsministeren ude i en form for genbrug. Bedøm selv, hvor meget talerne ligner hinanden.

Det går ikke så godt med integrationen i ghettoområderne, og derfor er det nødvendigt at finde bulldozeren frem og visse steder rive bygninger ned.

Sådan lød et af hovedpunkterne i Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale, men budskabet om at bryde betonen op er slet ikke så nyt endda.

I sin tale ved Folketingets åbning i oktober 2010 talte statsministeren også om rive boligblokke ned, ligesom han ligeledes nævnte problemer med parallelsamfund og ”huller i Danmarkskortet”.

Hvis man skal være uvenlig, må man sige, at han plagierer sig selv

Peter Lautrup-Larsen, politisk analytiker

TV 2 har lavet en sammenligning af Lars Løkke Rasmussens taler fra henholdsvis 2010 og 2018, og her viser det sig, at der er en række ligheder. Herunder kan du se, hvor meget udvalgte passager fra talerne ligner hinanden.

Huller i Danmarkskortet

square to 16x9

Vil rive ghettoer ned 

square to 16x9

Målrettet indsats mod ghettoer 

square to 16x9

Nyt udspil på vej 

square to 16x9

Den forkerte vej? 

Et sidste eksempel viser, at statsministeren i 2010 talte om, at indsatsen gik den rigtige vej. I nytårstalen mandag var tonen mere pessimistisk. 

square to 16x9

Lautrup: En slags genbrug

TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen kalder ligheden mellem talerne påfaldende.

- Hvis man skal være uvenlig, må man sige, at han plagierer sig selv. Hvis man skal være venlig, må man sige, at problemerne ikke er løst. Det er præcist de samme problemer, man står med nu. Der er syv år, som er blevet spildt, siger Peter Lautrup-Larsen.

Han hæfter sig ved, at Lars Løkke Rasmussen har været statsminister i omtrent halvdelen af tiden siden 2010. Derfor bærer han også sin del af ansvaret, lyder vurderingen.

- Derfor kan man selvfølgelig godt sige, at han har lov til at påpege, at præcis de samme problemer stadig er der, og at man nu skal have noget mere ambitiøst. Men det er klart, at det er en slags genbrug, siger Peter Lautrup-Larsen.

Han understreger dog, at vi endnu ikke ved, hvad regeringen konkret vil gøre.

Idéen er jo ikke, at det her skal være mere af det samme

Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører for Venstre

Boligblokke kan også rives ned i dag

Muligheden for at rive boligblokke ned er ikke ny. Siden 2010 har socialt belastede områder haft mulighed for at søge penge til nedrivning via en statslig fond, men det er ikke blevet benyttet mange steder.

I Gellerupparken i Aarhus var bulldozerne dog i gang i 2014, hvor flere blokke blev jævnet med jorden. En del af beboerne tog efterfølgende imod tilbud om genhusning, mens andre selv fandt et nyt sted at bo.

Keld Laursen, der administrerende direktør i Brabrand Boligforening, er glad for nedrivningerne, men påpeger at der stadig er sociale problemer med eksempelvis kriminalitet.

- Vi kan ikke måle egentlige forandringer i beboersammensætningen endnu, men det er måske også lige tidligt nok. Men indtrykket af Gellerup, når man kører forbi, er jo forandret for al tid, siger Keld Laursen til TV 2.

Hos brancheorganisationen Danmarks Almene Boliger roser direktør Bent Madsen regeringens ambition om at gøre noget, men han mener, at mere politi og en større forbeyggende indsats i boligområderne er nødvendig.

- Det kan jo ikke være rigtigt, at et mindretal gør det utrygt for resten af dem, der bor i sådan et boligområde, siger Bent Madsen til TV 2.

Der er 22 boligområder på regeringens ghettoliste. 11 af dem har været der, siden listen blev indført i 2010.

Ghettoer i Danmark

Kriterier for at komme på ghettolisten

Almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst tre af følgende fem kriterier:

1) Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct.

2) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

3) Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover.

4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 50 pct.

5) Bruttoindkomsten er mindre end 55 procent af gennemsnitet i regionen.

DF savner handling

Når Lars Løkke Rasmussen endnu en gang sætter fokus på de såkaldte ghettoområder skyldes det, at der fortsat er store udfordringer.

Mange har ingen uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet, og kriminaliteten er flere steder høj.

Så sent som i efteråret har der været flere eksempler på bandeskyderier i København, men selvom regeringen nu på ny vil tage fat om problemerne, er der endnu ikke fremlagt nogle konkrete initiativer.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, efterlyser handling.

- Løkke taler om fasthed i sin tale, og det vil vi meget gerne hjælpe med i Dansk Folkeparti, men det kræver, at regeringen også er villig til det. Vi har haft forhandlinger i det forløbne år, hvor vi også har peget på nogle af de udfordringer, som statsministeren peger på i sin tale, men hvor der har manglet, at regeringen sætter magt bag ordene, siger Peter Skaarup til TV 2.

V afviser gammel vin på nye flasker

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, vil tirsdag ikke uddybe, hvad regeringen har tænkt sig skal gøres anderledes i de socialt belastede områder.

Han siger, at et udspil vil blive præsenteret i løbet af den kommende tid og afviser samtidig, at der er tale om gammel vin på nye flasker.

- Idéen er jo ikke, at det her skal være mere af det samme, men at vi prøver at tænke lidt nyt, siger han til TV 2.

Men hvem, tror du, vil modtage nogle hårdkogte kriminelle fra Vollsmose eller Gellerup?

- Jeg bilder mig ikke ind, at der er nogle, der vil stå med kyshånd og tage imod de her problematiske borgere. Men det er en udfordring, vi skal løse, og det skal vi gøre i fællesskab. Og hvis ikke man er interesseret i det, må vi finde på andre metoder.

Hvad er det for andre metoder?

- Det finder vi ud af.

Jakob Ellemann-Jensen er opmærksom på, at det som udgangspunkt ikke er muligt at lave lovgivning, der kun rammer bestemte etniske grupper. Han mener dog, det er muligt at lave nye tiltag, som i praksis kun kommer til at ramme dem, der ikke overholder lovgivningen.

Lars Løkke Rasmussens forgænger på statsministerposten Anders Fogh Rasmussen (V) proklamerede også i sin nytårstale tilbage i 2004, at "den ulykkelige ghettodannelse måtte stoppes".